Ny fyringsrunde får TDC-ansatte til at proteststrejke

En fyringsrunde betyder, at en række TDC-ansatte har nedlagt arbejdet frem til fredag eftermiddag.

Artikel top billede

Foto: Ole Hartmann Schmidt. (Foto: Ole Hartmann Schmidt/TDC)

TDC er i øjeblikket ramt af en landsdækkende arbejdsnedlæggelse.

Cirka 200 af virksomhedens kabel- og teleteknikere har nedlagt arbejdet i protest mod en forestående fyringsrunde.

Fyringsrunden indbærer en nedlæggelse af i alt 120 job i TDC's installationsforretning.

Det oplyser TDC's kommunikationsdirektør Nicolai Due til Computerworld.

De nye fyringer kommer ifølge TV2 Nord kort tid efter, at en anden fyringsrunde kostede 137 TDC-medarbejdere jobbet.

Krise skyld i fyringer

Fyringerne har ifølge Nicolai Due været nødvendige, fordi den økonomiske krise har resulteret i lavere aktivitet i bygge- og anlægsområdet. Derfor har der også været mindre arbejde til TDC's kabel- og teleteknikere.

"Men det skyldes også, at vi er blevet bedre til at håndtere vores installationsforretning, og derfor er der brug for færre teknikere," siger han til Computerworld.

TDC forventer, at medarbejderne genoptager arbejdet i morgen ved middagstid, derfor vil det kun få minimale konsekvenser for virksomhedens kunder, forsikrer TDC's kommunikationsdirektør.

"Enkelte kunder vil dog opleve, at de ikke som planlagt kan få rettet en fejl i dag. Men vi gør naturligvis alt for, at det får mindst mulig indvirkning på kunderne," siger Nicolai Due.

Det er den anden arbejdsnedlæggelse hos TDC i løbet af den sidste måned.

I starten af maj nedlagde en række medlemmer af Dansk Metal arbejdet i protest mod et lønudspil fra TDC's ledelse.

Udspillet blev opfattet som "en regulær krigserklæring" af medarbejdernes tillidsrepræsentanter.

Det vakte blandt andet medarbejdernes harme, at ledelsen tilbød akademikerne i TDC en hel fridag ekstra, mens Dansk Metal-medarbejderne kun blev tilbudt en halv fridag.

Ingen sammenhæng mellem konflikter

Men TDC ser dog ikke nogen direkte sammenhæng mellem de to arbejdsnedlæggelser, oplyser Nicolai Due.

Men det er den anden arbejdsnedlæggelse i løbet af en måned. Hvordan vil du beskrive arbejdsmiljøet mellem ledelsen og jeres installatører og teknikere?

"Jeg synes stadigvæk, at der er et fornuftigt arbejdsklima, og begge parter er interesserede i at løse det her på den bedste vis, men afskedigelser er naturligvis aldrig populære. På trods af det, så synes jeg dog, at vi har en god dialog," siger Nicolai Due.

De seneste fyringer kom ifølge TV2 Nord som en bombe for de ansatte, der onsdag morgen modtog en sms om et forstående informationsmøde.

Det fik medarbejderne til at gå til fagligt møde og efterfølgende nedlægge arbejdet.

Computerworld Events

Vi samler hvert år mere end 6.000 deltagere på mere end 70 events for it-professionelle.

Ekspertindsigt – Lyt til førende specialister og virksomheder, der deler viden om den nyeste teknologi og de bedste løsninger.
Netværk – Mød beslutningstagere, kolleger og samarbejdspartnere på tværs af brancher.
Praktisk viden – Få konkrete cases, værktøjer og inspiration, som du kan tage direkte med hjem i organisationen.
Aktuelle tendenser – Bliv opdateret på de vigtigste dagsordener inden for cloud, sikkerhed, data, AI og digital forretning.

Infrastruktur | Frederiksberg

Roundtable: Suverænitet, risk management og resiliens i en urolig verden

Digital suverænitet er rykket fra politisk debat til konkret risikostyring.På dette eksklusive dinner roundtable samler Computerworld, T-Systems og Palo Alto Networks 12-15 ledende it- og sikkerhedsbeslutningstagere til en fortrolig samtale om...

Sikkerhed | Online

Cyber Briefing: Fra identity-angreb til sikker genopretning

Identity-angreb rammer virksomhedens kontrolplan først. Få konkrete råd til at beskytte og gendanne AD og Entra ID, validere recovery og styrke cyberresiliensen. Deltag og lær hvordan du kan sikre hurtigere vej tilbage efter et angreb.

Se alle vores events inden for it

Navnenyt fra it-Danmark

Netip A/S har pr. 1. maj 2026 ansat Michael Schou som Operations Manager ved netIP Aalborg og Aarhus. Han kommer fra en stilling som Senior Director - Head of IT hos BDO. Han har tidligere beskæftiget sig med flere områder indenfor IT-branchen, hvor han bla. også har drevet sin egen IT-virksomhed. Nyt job

Michael Schou

Netip A/S

Immeo har pr. 1. maj 2026 ansat Sofie Amalie Buur som Consultant. Hun kommer fra en stilling som Frontend Engineer & UI/UX Designer hos Valyrion. Hun er uddannet Cand.it. Softwaredesign ved ITU. Nyt job
Pentos har pr. 2. juni 2025 ansat Erik Ebert som Country Manager. Han skal især beskæftige sig med udvidelsen af Pentos til Danmark og Norden. Det kræver bl.a. etablering af et lokalt leverance team og SAP Partnerskab. Han kommer fra en stilling som Senior Director hos Effective People. Han har tidligere beskæftiget sig med HR systemer baseret på SAP SuccessFactors hos en række danske større og mellemstore virksomheder. Nyt job

Erik Ebert

Pentos

Trafikstyrelsen har pr. 1. maj 2026 ansat Nihad Hodzic som IT og Digitaliseringschef. Han skal især beskæftige sig med med IT-projekter og digital transformation, herunder især det strategiske løft af Trafikstyrelsens digitale niveau. Han kommer fra en stilling som Kontorchef hos Udviklings og Forenklingsstyrelsen. Han er uddannet i statskundskab og har en lederuddannelse fra MIT Sloan, samt en igangværende Master i IT-Ledelse. Han har tidligere beskæftiget sig med IT-udvikling og større projekter på momsområdet, hvor han har ledet et projekt- og udviklingskontor. Nyt job

Nihad Hodzic

Trafikstyrelsen