TDC-boss: Bedrøveligt at kunder rammes af strejke

Strejken blandt fyringstruede medarbejdere i TDC fortsætter. Det vil også berøre kunder, fortæller koncerndirektør Carsten Dilling.

Artikel top billede

Koncerndirektør Carsten Dilling forklarer, at antallet af strejkende TDC-medarbejdere svinger fra dag til dag. Foto: Simon Knudsen. (Foto: Simon Knudsen)

Uroen fortsætter i TDC.

Teleselskabet annoncerede 3. juni, at virksomheden nedlægger cirka 120 stillinger i koncernens installationsafdeling under TDC Operations. Det medførte efterfølgende arbejdsnedlæggelser, og der er stadig ansatte, som vælger at strejke.

Blandt andet oplyser Dansk Metals sjællandske teleafdeling, Tele Øst, at 220 teknikere strejker frem til onsdag i næste uge. Samtidig oplyser Dansk Metal, at medarbejderne skal genoptage arbejdet. TDC pointerede også i går, at strejken er overenskomststridig.

Koncerndirektør Carsten Dilling med ansvar for TDC Operations ser arbejdsnedlæggelserne som noget, der er svært at styre fra ledelseshold.

"Når der kommer nye ekstra tiltag i Installation i forhold til den plan, vi har kommunikeret, så kommer det tæt på for den enkelte, og så bliver der desværre reageret på den måde. Det er ikke en situation, vi kan ændre så meget på," siger han til Computerworld.

Han fortæller, at omfanget af strejkende medarbejdere svinger fra dag til dag, ligesom det også svinger i løbet af en dag. Samtidig er det heller ikke alle på et hold, der nedlægger arbejdet. Men nogle kunder bliver berørt.

"Lige nu er vi i rimelig kontrol på trods af arbejdsnedlæggelserne, men det er klart, at det er bedrøveligt, at det skal ramme vores kunder, i stedet for at vi får taget en konstruktiv dialog internt. Selvom vi gør alt for at om-booke kundeaftaler, er der nogle TDC-kunder, som bliver ramt i denne her sammenhæng," forklarer Carsten Dilling.

Nedgang i byggeriet spiller ind

Den bebudede fyringsrunde er ifølge Carsten Dilling resultatet af flere forhold. Det ene forhold er, at selskabet har haft succes med at nedbringe fejl-procenten på produkter, og derfor er der mindre efterspørgsel efter teknisk assistance, der skal udbedre fejl.

"Den anden ting, som rammer Installation i øjeblikket, er, at aktiviteten i nybyggeri og hele anlægsdelen i Danmark er på et dramatisk andet niveau, end vi har set tidligere. Det er ellers et område, som berører Installation, fordi der skal trækkes kabler ved nybyggeri, eller fordi der bare på grund af byggeaktivitet sker en overgravning og en kabelfejl," siger Carsten Dilling.

Ifølge en af Dansk Metals teleforeninger i Århus, Teleafdeling 8, har afskedigelserne alvorlige konsekvenser.

"Vi mener, at TDC igen vælger at tilgodese aktionærerne på bekostning af det fremtidige telenet, kunderne og i sidste ende medarbejderne," skriver Teleafdeling 8 på sin hjemmeside.

Tillidsmand: Grænsen er nået

Afskedigelserne er dog ikke udtryk for, at TDC's investeringer i telenet drosles ned, lyder det fra Carsten Dilling.

"Vi skruer op for vores fastnet- og mobilinvesteringer i vores nye netværksplan, og vi kører med et taktslag, der er højere end nogensinde på investeringer i fast- og mobilnet," siger han.

Samtidig tilføjer han, at der ikke umiddelbart er efterspørgsel nok til at retfærdiggøre antallet af stillinger.

"Vi ønsker ikke fra TDC's side at nedmande - med mindre det er bydende nødvendigt - specielt ikke på noget af det, der er mest værdsat af vores kunder; teknikerkompetencer. Vi gør det ikke af lyst, men trykket er sådan, at vi bliver nødt til at gøre noget. Det skal jo også være en rimelig arbejdsdag for alle, hvor der er nok at se til," siger han.

Carsten Dilling understreger samtidig, at der er fortsatte forhandlinger.

"Vi har meget tidligt fra ledelsens side åbnet denne her dialog for at sikre, at vi får den rigtige proces i gang med foreningerne og vores medarbejderne for dels at sikre, at arbejdet for at genplacere medarbejdere andre steder i TDC går ordentligt til, og at vi maksimerer opgavemængden i Installation på kort sigt," fortæller Carsten Dilling og fortsætter:

"Og så arbejder vi i øvrigt på at få identificeret, hvis der er nye muligheder, som vi har overset. I en konstruktiv dialog mellem ledelse og medarbejdere kommer der altid nye muligheder op eksempelvis mindre forebyggende vedligeholdelsesopgaver, vi kan fylde ind med. Det bruger vi som en type buffer-opgaver."

6.000 færre ansatte siden 2003

Ifølge Leif Hartmann, der er medarbejderrepræsentant i TDC's bestyrelse, er strejken blandt medarbejderne udtryk for, at der nedlægges flere stillinger, end selskabet kan finde frivillige, der ønsker at forlade teleselskabet.

"Det er ikke behageligt at kigge på hinanden hver gang og sige: Skal du tage en frivillig eller skal jeg? Vi har nået grænsen af, hvad der kan nås af frivillighedens vej. Nu er det rene fyringer," siger Leif Hartmann til Computerworld.

Tilbage i september 2008 meddelte daværende koncernchef Jens Alder, at 400 stillinger blev nedlagt. Allerede dengang var grænsen nået, lød det fra Leif Hartmann.

"Bægeret er ved at flyde over, folk kan snart ikke kapere mere. De bedste siger farvel og tak i stedet for at blive fyret," fortalte Leif Hartmann.

I 2003 havde TDC mere end 16.000 ansatte i Danmark, mens antallet i dag ligger på lidt under 10.000.

Annonce

Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse

Senior specialister (DevSecOps) til Forsvarets nye Digitale Backbone

Københavnsområdet

Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse

Senior specialister (Datacenter Network) til Forsvarets nye Digitale Backbone

Nordjylland

Netcompany A/S

Erfaren Linux Operations Engineer

Midtjylland

Computerworld Events

Vi samler hvert år mere end 6.000 deltagere på mere end 70 events for it-professionelle.

Ekspertindsigt – Lyt til førende specialister og virksomheder, der deler viden om den nyeste teknologi og de bedste løsninger.
Netværk – Mød beslutningstagere, kolleger og samarbejdspartnere på tværs af brancher.
Praktisk viden – Få konkrete cases, værktøjer og inspiration, som du kan tage direkte med hjem i organisationen.
Aktuelle tendenser – Bliv opdateret på de vigtigste dagsordener inden for cloud, sikkerhed, data, AI og digital forretning.

Andre events | Charlottenlund

Roundtable: Skalér teknologien. Bevar kontrollen

Skab målbar forretningsværdi med cloud og AI. Bevar kontrollen over data, omkostninger og leverandørafhængigheder. Mød Årets CIO 2026 Claus Thomsen fra Lundbeck, og del erfaringer med andre digitale ledere i et roundtable om modernisering,...

It-løsninger | Online

ERP Insights 2026

Webinaret giver et samlet overblik over, hvordan ERP-landskabet ændrer sig, og hvilke arkitekturvalg der får direkte betydning for forretningens evne til at tilpasse sig.

Se alle vores events inden for it

Navnenyt fra it-Danmark

Norriq Danmark A/S har pr. 1. januar 2026 ansat Allan Kimmer Jensen som Lead Solution Architect. Han skal især beskæftige sig med at sikre vores kunder får en verdensklasse brugeroplevelse gennem stærk frontend-arkitektur og kodekvalitet. Han kommer fra en stilling som Freelance Consultant hos Remmik. Han er uddannet hos Center for Medie og Kommunikation, Roskilde. Nyt job

Allan Kimmer Jensen

Norriq Danmark A/S

Dansk AM Hub har pr. 1. november 2026 ansat Rasmus Pedersen som Chief Digital Officer. Rasmus skal især beskæftige sig med fokusudviddelse fra additive manufacturing til produktinnovation gennem AI, automatisering og andre nye teknologier. Rasmus er uddannet maskiningeniør med speciale i produktudvikling og med ph.d. i udvikling af modulære produktplatforme. Rasmus har tidligere beskæftiget sig med transformation og digitalisering i værdikæden fra produktudvikling til produktion. Nyt job

Rasmus Pedersen

Dansk AM Hub

Softwarevirksomheden Idura, som udvikler løsninger til digital identifikation og autentifikation, har pr. 1. september 2026 ansat Maria Juliane Friedrichsen, 47 år,  som Office Manager. Hun skal især beskæftige sig med at holde overblik og sikre, at alt på kontoret kører, som det skal. Hun kommer fra en stilling som Office Manager hos Kontorhotellet H2M. Hun er uddannet professionsbachelor i ernæring og sundhed og har en korrekturlæseruddannelse. Hun har tidligere beskæftiget sig med korrekturlæsning og den daglige drift af kontorer. Nyt job

Maria Juliane Friedrichsen

Softwarevirksomheden Idura, som udvikler løsninger til digital identifikation og autentifikation,

Fellowmind Denmark A/S har pr. 1. september 2026 ansat Morten Jakobi som Business Unit Director. Han skal især beskæftige sig med at samle og udvikle Fellowminds forretning inden for Managed Services, Cloud Infrastructure & Security. Han kommer fra en stilling som Chief Executive Officer hos Inventio.it A/S. Han har tidligere beskæftiget sig med Ledelse og udvikling af Managed Services, serviceforretninger og transformation i Norden og Benelux. Nyt job

Morten Jakobi

Fellowmind Denmark A/S