VMware kaster sig ud i Linux-partnerskab

Et nyligt indgået partnerskab mellem VMware og Novell får for en sjælden gangs skyld Microsoft ud af busken og ind på bloggen for at kritisere sine konkurrenter og partnere i al offentlighed.

Artikel top billede

Virtualiseringskongerne fra VMware kan mærke konkurrencen fra blandt andet Microsoft, og VMware har derfor indgået et udvidet partnerskab med open source-selskabet Novell.

Aftalen betyder, at VMware vil distribuere og supportere Novell Suse Linux Enterprise Server-styresystem og tilbyde sine virtualiseringsprodukter på open source operativsystemet.

I partnerskabet vil kunder, der køber VMware-flagskibet vSphere, samtidig få mulighed for at modtage sikkerhedssupport og opdateringer til Suse Linux Enterprise Server.

VMware og Novell-samarbejdet går endvidere på, at det skal være nemmere at flytte Suse Linux Enterprise Server-løsninger på virtuelle maskiner mellem forskellige clouds.

Det skriver CNET.

Passer ikke Microsoft

Aftalen mellem Novell og VMware passer rigtig skidt med Microsoft, der for tre et halvt år siden indgik en kontroversiel aftale med netop Novell, og siden har fremhævet aftalen som en del af selskabets satsning på interoperabilitet.

Siden har det dengang umiddelbart umage makkerpar udarbejdet flere fælles virtualiseringsløsninger, der i høj grad minder om Novells nuværende aftale med VMware.

Novell-samarbejdet med VMware får nu Microsoft ud af startblokken og ind på webloggen med indlægget "VMWare figures out that virtualization is an OS feature" (VMware finder ud af, at virtualisering er en funktionalitet i operativsystemet).

Her skriver Microsofts chef for kommunikation inden for Server and Tools Business, Patrick O'Rourke, blandt andet, at aftalen er dårlig for kunderne på grund af kunde-lock in og samtidig fremhæver han, at VMware ikke kan tilbyde en offentlig sky som Microsofts egen Azure.

Novell svarer på kritikken ved at lade open source-selskabets pr-direktør IanBruce gå i debat med sin helt store partner, Microsoft, på Windows-selskabets egen blog.

Han skriver, at virkeligheden ude blandt kunderne er, at de sidder med meget mikset miljøer. Derfor har Novell bestræbt sig på at arbejde sammen med alle de store leverandører.

Annonce

Navnenyt fra it-Danmark

IFS Danmark A/S har pr. 1. november 2026 ansat Emma Karlsson som Solution Architect. Emma skal især beskæftige sig med at forstå kundernes behov og vise, hvordan løsninger fra IFS kan skabe værdi for dem. Emma kommer fra en stilling som Industry Lead Solution Engineer & AI Champion hos Oracle. Emma er uddannet MSc Industrial Engineering and Management, MBA. Emma har tidligere beskæftiget sig med ERP-systemer på tværs af industrier, forretningsprocesser, implementering og presales. Nyt job

Emma Karlsson

IFS Danmark A/S

LCG har pr. 1. september 2026 ansat Thomas Wong, 47 år,  som Director of Cyber & Risk Advisory. Han skal især beskæftige sig med Ansvar for at udvikle LCG’s rådgivning inden for cybersikkerhed, cyberrisiko og GRC. Han kommer fra en stilling som VP of security hos Atea. Nyt job
Netip A/S har pr. 17. august 2026 ansat Jesper U. Sørensen som Seniorkonsulent ved netIP's kontor i Esbjerg. Han kommer fra en stilling som Chief Technology Officer hos NetSec ApS, hvor han også var partner. Nyt job
Arctic Wolfs Network har pr. 1. september 2026 ansat Victor Dohlmann som Sales Director for Nordics. Nyt job

Victor Dohlmann

Arctic Wolfs Network