TDC i fiberkrig: Elselskaberne er dobbeltmoralske

Elselskaberne er ifølge TDC dobbeltmoralske, når de angriber teleselskabet.

Artikel top billede

Foto: Povl D. Rasmussen. (Foto: Povl D. Rasmussen)

Der hersker en dobbeltmoral hos de 15 elselskaber, som står bag fiberselskabet Waoo. Og de er samtidig med til at kvæle uafhængige tjenesteudbydere.

Det mener koncernstrategichef Eva Berneke fra TDC.

Hendes kritik kommer, efter at den administrerende direktør hos Waoo, Anders B. Christjansen, for nylig sagde til Computerworld, at det ikke er til at få en bæredygtig forretning i TDC's fibernet.

Samtidig har ejerkredsen bag Waoo, 15 elselskaber, sagt, at de smider alle fremmede udbydere ud af deres fibernet. Kun Waoo får adgang som udbyder af tjenester i elselskabernes net.

"Det er lidt med to tunger, synes jeg nok. Der er en moral, der skal holde for os, og så en helt anden moral, der skal holde for dem selv," siger Eva Berneke.

Elselskabernes beslutning om at opsige aftalerne med fremmede bredbåndsudbydere i fibernettet rammer blandt andet selskabet ComX, som har en fjerdedel af sine kunder i Syd Energis net.

TDC med åbent net

TDC blev selv ejer af et fibernet i november sidste år, da telekoncernen købte DONG's fibernet i hovedstadsregionen for en kontant sum på 325 millioner kroner. Dengang meldte TDC's koncernchef, Henrik Poulsen, ud, at TDC ønskede et åbent net for fremmede udbydere.

"Vi har trods alt et åbent net, hvor man kan købe ydelserne, hvorimod udbyderne i elselskabernes net har fået at vide, at de slet ikke kan få lov at levere i deres net. Det er lidt sjovt, at de (Waoo, red.) siger, at det kan de ikke få økonomi i. Men det er igen også et spørgsmål om, at hvis man har tre kunder, så er der nogle faste omkostninger, som kan være svære at få afskrevet med det samme," forklarer hun.

Eva Berneke mener desuden, at elselskabernes beslutning om at lukke deres net for andre udbydere tager livet af udbydere, som ønsker at basere deres forretning på fiberteknologien.

"Hvis vi tænker på at få nogle uafhængige tjenesteudbydere til at overleve i Danmark, så skulle vi måske give dem lov til at levere i alle fibernet frem for alene i det tidligere DONG-net," siger Eva Berneke.

Fiberchef: Vi er ikke underlagt samme regler som TDC

Kritikken af elselskabernes fiberstrategi rammer dog ved siden af, mener Anders B. Christjansen.

Han er administrerende direktør hos Waoo, som fremover får eneret til at levere tjenester i elselskabernes fibernet.

"Faktum er, at TDC er en dominerende spiller, og det er de regulatorisk defineret som i flere forskellige sammenhænge. Det vil sige, at TDC er underlagt nogle bestemmelser om, at de skal gøre visse ting og udbyde visse tjenester. Det er ikke et krav til udfordrere som os, så derfor er der overhovedet ikke noget forkert i det, vi gør," argumenterer Waoo-direktøren.

TDC er i dag forpligtet til at holde sit kobbernet - det gamle telefonnet - åbent for fremmede udbydere, fordi teleselskabet har en dominerende markedsposition. Telekoncernen er dog ikke forpligtet til at åbne sit fibernet.

Anders B. Christjansen afviser, at det er udtryk for dobbeltmoral, at Waoo beklager sig over forholdene i TDC's fibernet, mens ejerkredsen bag Waoo smider alle konkurrenter til Waoo ud af nettet.

"Vi har ikke en dominerende stilling i Danmark, og derfor er vi ikke underlagt samme regulering som TDC og skal heller ikke være det. Det har ikke noget at gøre med at tale med flere tunger," siger Anders B. Christjansen.

Waoo er en fusion af tjenesteudbyderne Profiber og Smile Content, mens Dansk Bredbånd blev købt op i sidste uge. Senere kommer de alle til at blive lagt under Waoo-varemærket.

Annonce

Netcompany A/S

IT Consultant

Midtjylland

Udlændinge- og Integrationsministeriet

Full Stack Udvikler til Koncern IT i Udlændingestyrelsen

Københavnsområdet

Annonceindlæg fra Admin By Request

Sikkerhedspolitikken skal følge brugeren - ikke virksomhedens firewall

Med det nye produkt - Web Access Management - vil danske Admin By Request flytte IT-sikkerheden frem i processen.

Navnenyt fra it-Danmark

Elbek & Vejrup A/S har pr. 1. august 2026 ansat Nathalie Kajberg Knudsen som Supportkonsulent i Evita/Forsyning. Hun skal især beskæftige sig med support af Evita/Forsyning samt bidrage til videreudviklingen af supportsetup på Evita og Appia. Hun kommer fra en stilling som support indenfor Kundeadministration og Afregning hos KMD Easy Energy. Hun har tidligere beskæftiget sig med kørselskoordinering og kørselsledelse hos FKS Slamson og Godik. Nyt job

Nathalie Kajberg Knudsen

Elbek & Vejrup A/S

Sophie Dalsgaard Myhrmann, er pr. 1. september 2026 ansat hos Elbek & Vejrup A/S som Project Manager i Logistik & Produktion. Hun skal især beskæftige sig med projektledelse indenfor logistik og produktion. Hun er nyuddannet cand.it, i IT, kommunikation og Organisation fra Aarhus Univeristet. Nyt job

Sophie Dalsgaard Myhrmann

Elbek & Vejrup A/S

Netip A/S har pr. 1. august 2026 ansat Thomas B. Steffensen som Seniorkonsulent ved netIP's kontor i Thisted. Han kommer fra en stilling som Senior IT/OT Network Consultant hos Frontmatec. Nyt job
Elbek & Vejrup A/S har pr. 15. august 2026 ansat Anne-Sofie Andreasen som Project Manager i Projekt & Service. Hun skal især beskæftige sig med ledelse og koordinering af projekter og serviceopgaver. Hun kommer fra en stilling som konsulent med fokus på digitale løsninger hos XFLow. Hun er uddannet cand.it. i IT, Kommunikation og Organisation. Hun har tidligere beskæftiget sig med analyse, udvikling, test og implementering af løsninger samt udarbejdelse af brugervejledninger. Nyt job

Anne-Sofie Andreasen

Elbek & Vejrup A/S