Opera-browser i tosset reklamestunt

Den norske browser Opera er klar med et nyt reklamestunt: En Opera-bruger kan nytårsaften få sit ansigt op at hænge på Times Square i New York.

Indhold

Folkene bag Opera er kendt for de mest mærkværdige reklamestunt for den norske browser. Nu kan en heldig Opera-bruger få et billede af sig selv op at hænge på et gigantisk reklameskilt nytårsaften.

Det elektroniske skilt måler 54 kvadratmeter og er placeret på Times Square i New York, hvor der vil være tætpakket med mennesker, når vi hopper ind i år 2006.

Udover at få sit ansigt blæst op i kæmpeformat får vinderen en tur til New York med ledsager for selv at opleve begivenheden.

Ifølge Jon S. von Tetzchner, chef for Opera Software, er konkurrencen oprettet, fordi Opera skylder sine brugere alt.

Men det skal i ligeså høj grad ses som et tosset reklamestunt, som nordmændene hos Opera har en tradition for at gennemføre.

Tidligere lovede Jon S. von Tetzchner, at han ville svømme fra Norge til USA, hvis Opera 8.0 blev downloadet mere end en million gange på fire dage.

Den magiske downloadgrænse blev passeret, og Jon S. von Tetzchner måtte hoppe i badebukserne.

Under svømmeturen blev han ledsaget af Operas pr-chef, der befandt sig i en gummibåd. Uheldigvis gik der hul i gummibåden, og det endte med, at Jon S. von Tetzchner måtte redde pr-chefen i land.

Derefter blev svømmeturen til USA aflyst, og det var Jon S. von Tetzchner nok ikke helt utilfreds med. Der kan stadig ses billeder fra den begivenhed her.

Læs mere om nytårskonkurrencen her.

Læses lige nu

    Annonce

    Navnenyt fra it-Danmark

    Elbek & Vejrup A/S har pr. 1. august 2026 ansat Nathalie Kajberg Knudsen som Supportkonsulent i Evita/Forsyning. Hun skal især beskæftige sig med support af Evita/Forsyning samt bidrage til videreudviklingen af supportsetup på Evita og Appia. Hun kommer fra en stilling som support indenfor Kundeadministration og Afregning hos KMD Easy Energy. Hun har tidligere beskæftiget sig med kørselskoordinering og kørselsledelse hos FKS Slamson og Godik. Nyt job

    Nathalie Kajberg Knudsen

    Elbek & Vejrup A/S

    Netip A/S har pr. 1. maj 2026 ansat Thomas Fossing som Seniorkonsulent ved netIP's kontor i Herlev. Han har tidligere beskæftiget sig med konsulentbranchen, og han medbringer mange års viden og erfaring som selvstændig inden for faget. Nyt job

    Thomas Fossing

    Netip A/S

    Netip A/S har pr. 1. august 2026 ansat Thomas B. Steffensen som Seniorkonsulent ved netIP's kontor i Thisted. Han kommer fra en stilling som Senior IT/OT Network Consultant hos Frontmatec. Nyt job
    Norriq Danmark A/S har pr. 3. august 2026 ansat Jeppe Lindberg som Developer. Han skal især beskæftige sig med at være med til at analysere, designe og udvikle skræddersyede forretningsløsninger til vores kunder i Business Central. Han kommer fra en stilling som Business Central Developer hos Evexo. Han er uddannet hos Aalborg Universitet- Master's degree, Computer Software Engineering. Nyt job

    Jeppe Lindberg

    Norriq Danmark A/S