Jonas Ridderstråle, der er forsker ved Stockholms Handelshøjskole, har sammen med Kjell A. Nordström udgivet bogen ?Funky Business?, der beskriver handlemønstre og værdinormer i den nye økonomi.
Computerworld Online har bedt Jonas Ridderstråle om at uddybe en del af sine idéer og påstande. For eksempel mener Ridderstråle, at hjernerne er de egentlige produktionsmidler i dag. Og han mener på den baggrund, at Marx fik ret. For produktionsmidlerne tilhører folket.
Men selv om hjerner betragtes som personlige produktionsmidler, er der stadig privat ejendomsret til de virksomheder, der råder over disse hjerner i et vist tidsrum hver dag. Er der tale om en modsætning, der vil føre til afgørende ændringer i magtforholdene i samfundet?
Hjernerne får magt over kapitalen
- Marx fik ret så langt, at den mest kritiske ressource i en moderne organisation er "hjernekraften", og den som besidder dette talent får i dag kapitalen til at danse. Hvis ikke talentet trives, trasker det videre. Yes Sir er blevet til Fuck You. Økonomi er læren om knappe ressourcer. Jo mere knap en ressource er, desto mere magt får de, som besidder den. Der findes idag en mangel på kritisk kundskab, mens der er overflod af kapital, hvilket fører til lave renteniveauer. Og meget rigtigt forskydes da magten fra kapitalejer til kundskabsejer, siger Jonas Ridderstråle.
- Forskellen i forhold til Marx? grundidé ligger i, at vi ejer vore hjerner individuelt snarere end kollektivt. Hvis vi virkelig som individer ejer den mest kritiske ressource i dagens økonomi - hvilket en del retsprocesser i USA netop nu sætter spørgsmålstegn ved, da virksomhederne hævder, at de i realiteten ejer de forhenværende medarbejderes kompetence - er den "intellektuelle kapital" måske heller ikke den moderne virksomheds største besiddelse, men burde i stedet betragtes som en gæld i regnskabet? Er det en besiddelse ligger vi nær intellektuelt slaveri, mener Ridderstråle.
Det handler om at lede sig selv
Hvis lederskabet - som motoren i social systemudvikling - skal indtage hovedrollen i samfundet, skal hjernerne/produktionsmidlerne så ledes af andre hjerner i højere grad end nu?
- I høj udstrækning tror jeg, at det handler om at lede sig selv. Når manuskriptet er borte, gælder det om at fundere over hvem, man er og hvad, man vil gøre med sin tid på jorden, siger Jonas Ridderstråle og fortsætter:
- Behovet for lederskab findes naturligvis stadig også indenfor forskellige typer af organisationer - formodentlig har behovet for dygtige ledere aldrig været større. Men der behøves godt lederskab overalt, ikke bare i toppen af pyramiden. Det handler om at fange det emotionelle menneske. Med al behørig respekt for ansvarlige direktører, så er behovet for ansvarlige fortællere, der kan tage mennesker på en rejse ind i det ukendte, nok større i dag. I en tid som bliver stadig mere kompleks, kan lederen ikke sidde inde med alle svarene. I stedet bliver hun eller han mere ligesom en intellektuel og emotionel fødselshjælper, som hjælper mennesker med at føde de tanker og følelser, de går og bærer på, siger Jonas Ridderstråle.
Plads til improvisationer
Hvordan fandt I på at kalde den ny business funky?
- Funky business er, hvad jazzen en gang var i forhold til den klassiske musik - svedig, anderledes og lidt farlig, ifølge visse mennesker. Der findes ikke længere noget partitur eller nogen dirigent - intet er givet. Fremgang i dag handler om at skabe det, som ikke findes - ikke om at forbedre det, vi allerede ved. Dette kræver improvisation og innovation, hvor samarbejde mellem kreative mennesker står i centrum. I en tid, hvor talent er lig med magt, og kompetente individer antager virksomheder snarere end vice-versa, og hvor kunderne får stadig mere at sige, handler det om at bygge attraktion. Den middelmådige, gennemsnitlige og forudsigelige virksomhed ligger rigtig dårligt. Det er ikke længere nok at tillfredsstille. Fremtiden handler om at overraske og overgå folks forventninger, slutter Jonas Ridderstråle.
