Varm og stærk S-presso

Med denne barebone pc er der mulighed for at samle sig en særdeles kraftig maskine. Dog er det flotte kabinet noget af en distanceblænder, der lugter lidt for meget af billig plastik.

S presso S1 P111 fra taiwanske Asus er et barebone system, der kan udgøre grundstammen i en hurtig multimedie pc med indbygget radio og tv.

Systemet består af et kompakt kabinet, bundkort, processorkøler og radio/tv tuner.

Man skal selv installere processor, ram, harddisk, optisk drev og eventuelt også grafikkort. Installationen er en smule besværlig, og man bør nok ikke kaste sig ud i det, hvis man ikke har prøvet at samle en computer før. I så fald bør man i stedet satse på en S presso, der er samlet og konfigureret på forhånd.

Computeren måler 33x24x18 centimeter, og der stikker et bærehåndtag op fra toppen. S presso er nemlig designet til transport, så det er nemt at tage sin pc med til LAN party – eller over til naboen.

S pressoen skiller sig ud fra de fleste konkurrenter ved at have et LCD display på fronten, hvor knapperne bare skal strejfes for at blive aktiveret.

Displayet kan give forskellige informationer, lige fra dato og tid til temperaturen i kabinettet.

På lidt afstand ser den kongeblå pc flot ud, men tættere på er finishen ikke i orden. Især fronten lugter lidt for meget af billig plastik, og de tre låger til henholdsvis optisk drev, den indbyggede hukommelseskortlæser og porte til USB og lyd sidder ikke alt for godt fast – man bliver bange for, at de skal gå i stykker, ikke mindst når man skal fjerne fronten for at udskifte dele i computeren.

Bundkortet er baseret på Intels 865G chipsæt med integreret grafik, og det understøtter Pentium 4 med en clockfrekvens på op til 3,4 gigahertz.

Chipsættet tilhører den afgående generation fra Intel, men det skal man nu ikke lade sig afskrække af, med mindre man er fast besluttet på, at pc’en skal udstyres med et PCI Express grafikkort og DDR2 ram. Man kan sagtens samle sig en særdeles kraftig S presso pc.

Er man ikke til 3D spil, kan man nøjes med den integrerede grafik, men pc’en kan også udstyres med et AGP grafikkort.

Udover grafikkort kan pc’en udstyres med et PCI kort. I den testede model sidder der dog et radio/tv kort i forvejen, så her er der ikke plads til flere PCI kort.

Vi udstyrede pc’en med et grafikkort, der ikke hører til de mindste på markedet, nemlig et ATI Radeon 9800XT. Pladsen er trang, men kortet kunne lige være der.

Derudover kom vi en 3,2 gigahertz Pentium 4, 512 megabyte ram, en harddisk og et dvd drev i computeren. Vi samlede således en hurtig pc, der virkede ganske overbevisende.

Processorkøleren er heatpipe baseret, og processorens temperatur kommer ikke meget over 50 grader. Det står straks værre til med temperaturen i kabinettet, som kom helt op på 57 grader ved høj belastning.

Selv om systemet var stabilt ved den høje temperatur, kan man godt være nervøs for harddiskens helbred. Asus burde have forbedret luftgennemstrømningen i kabinettet. I øvrigt er maskinen ikke just lydløs, men heller ikke specielt larmende.

Før installationen af det rigtige styresystem kan man installere et stykke software kaldet Instant On på en lille Linux partition. Hermed kan man få adgang til tv, radio og afspilning af musik og film, uden at vente på, at Windows starter op.

Ideen er god nok, og det virker nogenlunde. Vi havde dog problemer med at få ordentlig lyd på tv udsendelserne, hvilket ikke var et problem under Windows. Endvidere virker Instant On kun med den integrerede grafik, så man kan ikke benytte denne facilitet, hvis man installerer et separat grafikkort.

Så må man i stedet ty til Windows programmet Home Cinema, som blandt andet giver mulighed for at optage tv programmer. Der medfølger en fjernbetjening, der kan bruges til at styre løjerne.

En S presso S1 P111 med skærm kan således afløse fjernsyn, stereoanlæg, dvd afspiller og videomaskine, og det er netop styrken ved systemet. Helt gnidningsløst fungerer det nu ikke, og det hjælper at være lidt nørdet, når man skal benytte systemet.

Hvis man er på jagt efter en S presso, skal man være opmærksom på, at den også fås i en kraftigt barberet udgave uden tv kort, fjernbetjening, smart frontdisplay og mulighed for Instant On funktion.

Så hedder modellen S1 P112, og så er der bare tale om et ganske almindeligt, kedeligt barebone system. Den ægte vare hedder S presso S1 P111, og denne barebone model kan fås til en rimelig pris af omkring 2.500 kroner i de billigste internet butikker.

Læses lige nu

    Annonce

    Navnenyt fra it-Danmark

    Norriq Danmark A/S har pr. 1. juni 2026 ansat Ida Laursen som Junior Consultant. Hun skal især beskæftige sig med at understøtte vores konsulenter med praktiske og analytiske opgaver på diverse kundeprojekter. Hun kommer fra en stilling som Webassistent hos PWT Group A/S. Hun er uddannet bachelor i International Virksomhedskommunikation og er i gang med en kandidat i IT-ledelse. Hun har tidligere beskæftiget sig med kommunikation og webindhold. Nyt job

    Ida Laursen

    Norriq Danmark A/S

    Genetec har pr. 1. august 2026 ansat Jan Julin som Channel Account Executive. Han skal især beskæftige sig med styrke samarbejdet med partnere og kunder i Danmark, Finland og Baltikum. Han kommer fra en stilling som Senior Business Development Manager hos Dahua Technology. Han har tidligere beskæftiget sig med videoovervågning, adgangskontrol, sikkerhedsteknologi, salg og forretningsudvikling. Nyt job

    Jan Julin

    Genetec

    Fellowmind Denmark A/S har pr. 1. september 2026 ansat Morten Jakobi som Business Unit Director. Han skal især beskæftige sig med at samle og udvikle Fellowminds forretning inden for Managed Services, Cloud Infrastructure & Security. Han kommer fra en stilling som Chief Executive Officer hos Inventio.it A/S. Han har tidligere beskæftiget sig med Ledelse og udvikling af Managed Services, serviceforretninger og transformation i Norden og Benelux. Nyt job

    Morten Jakobi

    Fellowmind Denmark A/S

    Netip A/S har pr. 1. august 2026 ansat Thomas B. Steffensen som Seniorkonsulent ved netIP's kontor i Thisted. Han kommer fra en stilling som Senior IT/OT Network Consultant hos Frontmatec. Nyt job