Af Kim Kaas Selsø og Jakob Risom
Store armbevægelser, endnu større ambitioner og en pengekasse, der stod på vid gab. Sådan var virkeligheden i den lille fremstormende televirksomhed Dixa Net, der mandag kollapsede efter længere tids økonomiske vanskeligheder.
Selskabet har tidligere oplyst, at problemerne skyldtes en stor finsk investor, der i begyndelsen af september uventet trak et tilsagn om kapital tilbage. Kilder tæt på ledelsen oplyser imidlertid, at det hele tiden har været hensigten at hente yderligere kapital udefra ved en ny finansieringsrunde.
Mangel på indtægter drænede kassen
Hovedproblemet bestod i, siger kilderne, at virksomheden brændte alt for mange penge af på høje lønninger og opbygning af en organisation, uden at der kom kroner i kassen i den anden ende. Ifølge den oprindelige plan skulle Dixa Net være gået i luften i Danmark efter sommerferien, men siden er lanceringen blevet udskudt. Da selskabet ikke har modtaget forudbetaling fra kunder, var der kun investorernes penge at bruge af.
- Det store problem var, at teknologien ikke blev færdig i takt med, hvad man havde lovet, siger en tidligere ansat, der ikke ønsker sit navn frem.
Ifølge et fortroligt memorandum fra selskabets engelske investeringsrådgiver og medejer Beeson Gregory Ltd., skulle Dixa Net bruge op mod 60 millioner kroner i ny kapital til lanceringen af selskabets bredbåndskoncept i Danmark.
Det 26 sider lange memorandum er dateret 22. august i år, og her kan man læse om en virksomhed, som ifølge en medfølgende resultatopgørelse nåede at spendere 21 millioner kroner på sit første halve år i Danmark. Opgørelsen viser, at der er brugt godt og vel 600.000 kroner om måneden alene på husleje, mens lønudgifterne samlet udgør ti millioner kroner.
Bergqvist tjente 2,7 millioner om året
Grundlægger og administrerende direktør Basse Bergqvist, hvis rigtige navn er Johan Thorleif Bergqvist, var ansat på en kontrakt med to års opsigelsesvarsel til en hyre på 2,7 millioner kroner om året plus ti procent i pension. Selskabets anden topchef, Thorbjørn Swanstrøm, var ifølge sin kontrakt berettiget til 1,2 millioner kroner i årsløn plus pension. Af papirerne fremgår det også, at direktionen selv kunne fastsætte sit honorar, dog sammenlagt ikke over 8,4 millioner kroner om året.
Udover Basse Bergqvist selv har også hans to døtre været fuldtidsbeskæftigede i selskabet. Ifølge Computerworld Onlines kilder har de begge haft fri bil og en månedsløn på den pæne side af 70.000 kroner, ligesom deres kærester også har haft deres faste gang i lokalerne i Vedbæk.
Udover familien har der været ansat mellem 25 og 50 ansatte alt afhængig af hvem, man spørger. Ifølge papirerne fra memorandumet var der 50 ansatte, selskabet har selv oplyst 40, mens flere kilder peger på omkring 25 i snit i løbet af de seks-syv måneder.
Dixa Nets informationsansvarlige og samtidig datter af stifteren og medejeren Basse Bergqvist, mener ikke, at lønudgifterne har været for høje.
- Man kan ikke lokke de rigtige folk til, hvis man ikke vil betale for det. Hvad angår Basse, så har han ikke fået udbetalt løn for sit arbejde, og det med de 70.000 kender jeg ikke noget til. Det er noget vrøvl, siger hun.
- Det er heller ikke lønnens skyld, at vi er gået ned. Der har været budgetteret med de udgifter, og budgetterne er blevet set og godkendt af de engelske investorer. Så de må vel synes, at det var et acceptabelt niveau, siger Mette Offenberg Bergqvist.
Hvad angår investeringsrunden, der skulle skaffe op mod 60 millioner kroner i frisk kapital, siger hun:
- Det beløb, vi har ledt efter, er langt mindre.
Der har i Dixa Nets korte levetid været tvivl om, hvor mange penge selskabet har fået indskudt i kapital ved etableringen i november sidste år. Tallet 120 millioner kroner har tidligere været nævnt, men det tal afvises blankt af selskabets ansvarlige for information, Mette Offenberg Bergqvist, der fastslår, at Dixa Net ?kun? fik 29 millioner kroner i startkapital.
Af papirerne fra Beeson Gregory Ltd. kan man imidlertid læse, at der i januar i år blev rejst tre millioner £ (36 millioner kroner) og yderligere 610.000 £ (7,3 millioner kroner) i juli. Dertil kommer, at Basse Bergqvist i sommer angav overfor Computerworld, at 120 millioner kroner slet ikke er nok til at stifte et teleselskab for.
Mette Offenberg Bergqvist forklarer om sammenbruddet, at det ikke lykkedes at finde en investor inden lønningsdagen 1. oktober, og at selskabet derfor var tvunget til at lukke.
- Boksen virkede, og den var afprøvet. Vi havde bare ikke penge til at sende den på gaden, siger hun.
