Sverige afviser EU's IT-agentur

Et EU agentur for IT-udvikling dukkede pludseligt op i de hårde forhandlinger om fordelingen af nye EU myndigheder. Efter uenigheder blandt flere EU-lande valgte den belgiske EU-formand at holde kontorerne hjemme i Bruxelles.

Sverige modsatte sig i weekenden etableringen af et nyt EU-agentur for IT-udvikling. Det skete under de dramatiske forhandlinger om placeringen af oprindeligt ni nye EU-agenturer. Forhandlingerne brød til sidst sammen, og den belgiske EU-formand, Guy Verhofstadt, så sig nødsaget til at holde kontorerne hjemme i Bruxelles.

I mellemtiden blev de ni kontorer udvidet til 13 i et forsøg på at tilfredsstille alle parter. Blandt andet blev et agentur for IT-udvikling pludseligt hevet op af posen ? et forslag svenskerne i sin tid kom med, men som altid har mødt stor modstand.

Guy Verhofstadt forsøgte at forære agenturet til Barcelona uden forudgående forhandlinger, hvilket fik svenskerne til at modsætte sig et agentur for IT-udvikling fuldstændigt.

- Ambitionen er god, men et IT-agentur kræver en nærmere undersøgelse. Vi ved endnu ikke, om der er et behov for et sådant agentur, sagde den svenske statsminister som begrundelse for ikke at bakke op om IT-agenturet.

Et af søndagens store slagsmål var mellem Finland og Italien om fødevareagenturet.

Finland føler sig som et af de eneste to lande uden en EU-myndighed (Sverige er det andet) berettiget til et agentur. Men at det skulle være fødevareagenturet, var for skrap kost for italieneren Berlusconi, der mener, at det naturlige sted for et fødevareagentur er Parma på grund af sit gode køkken.

- Finland har ingen gastronomisk tradition, råbte Berlusconi ifølge flere europæiske nyhedsmedier fra talerstolen, og han fortsatte med en passioneret forsvarstale for Parma som gastronomiens naturlige centrum.

Den franske præsident Jacques Chirac forsøgte på sin egen måde at komme Finland til hjælp ved at bemærke, at andre lande - blandt andet Frankrig ? også har god skinke. Han sagde, at det ikke kunne være kriteriet for placeringen af et bureau for madsikkerhed.

- Hvis god mad er et argument for Parma, så kan vi skabe et europæisk bureau for topmodeller i Sverige, som en hyldet til svenske kvinder, eftersom de er meget smukke, sagde Jacques Chirac vist nok i spøg.

Frankrig var i første omgang kandidat til fødevareagenturet og siden til et hav-sikkerhedsagentur, hvis Helsinki skulle løbe med fødevareagenturet. Da franskmændene ikke fik nogen af delene, modsatte landet sig alle kompromisforsøg.

Det eneste, landene kunne blive enige om, var at udpege den aldrende Valery Giscard d?Estaing som formand for det konvent, der næste år skal forberede regeringskonferencen om en ny traktat. Konferencen indledes i 2004. Giscard d?Estaing er 75 år gammel.

Læses lige nu

    Annonceindlæg fra HP

    En AI-specialist værdsætter dokumenteret ydeevne og lokal computerkraft

    Forsker og ingeniør inden for AI Robert Luciani arbejder med det nyeste i kunstig intelligens.

    Navnenyt fra it-Danmark

    Lauren De Ventura,  emagine Expertise A/S, er pr. 1. juli 2026 udnævnt som Chief People Officer, fast del af den globale ledelse og bestyrelsesmedlem. Hun er uddannet HR-ledelse på tværs af konsulent-, staffing- og IT-branchen. Hun beskæftiger sig med skabe rammerne for emagine som et sted, hvor IT-talenter kan opbygge meningsfulde karrierer. Udnævnelse

    Lauren De Ventura

    emagine Expertise A/S

    Freja Egelund Grønnemose, junior automation developer hos WITRICS A/S, har pr. 16. juni 2026 fuldført uddannelsen diplomingeniør i softwareteknologi (B.Eng Software Technology) på Danmarks Tekniske Universitet - DTU. Færdiggjort uddannelse
    Oliver Dirks-Steinmoen, softwareudvikler hos Folketingets administration, har pr. 30. juni 2026 fuldført uddannelsen Master i it, linjen i softwarekonstruktion på Aarhus Universitet via It-vest-samarbejdet. Færdiggjort uddannelse

    Oliver Dirks-Steinmoen

    Folketingets administration

    Norriq Danmark A/S har pr. 2. februar 2026 ansat Vlad-Andrei Fagarasan som Solution Architect. Han skal især beskæftige sig med moderne dataplatforme og arkitekturer hvilket er med til at sikre at vi fortsat tilbyder vores kunder skræddersyede løsninger. Han har tidligere beskæftiget sig med BI- og dataprojekter i både privat og offentlig regi. Nyt job

    Vlad-Andrei Fagarasan

    Norriq Danmark A/S