Den danske IT-branche får et par på tuden af finansminister Thor Pedersen, der for få dage siden knaldede statskassen hårdt i med øjeblikkelig virkning for alle styrelser og ministerier.
Staten køber årligt IT-ydelser - konsulentbistand, maskinel og software - for adskillige milliarder kroner, og årets sidste uger er traditionelt højsæson for statslige indkøb af pc'er og andet hardware, når de enkelte styrelser og ministerier har fået det endelige overblik over årets finanser og skal have brugt de sidste beløb på kontoen.
- Der bliver altid købt en masse udstyr lige op til nytår, fordi man typisk køber udstyr - 50 pc'er for eksempel - hvis der lige er en sjat penge tilbage, siger chefkonsulent i PA Consulting, Anders Henneberg, til Computerworld Online.
Han vurderer, at de danske udstyrsleverandører går glip af flere millioner kroner i tabt omsætning som følge af finansministerens sparecirkulære.
- Man kan sagtens forestille sig, at udstyrsleverandørerne går glip af et tocifret millionbeløb, siger han.
Loft på 25.000
Thor Pedersens smældende lukning af statskassen kom, da han i et internt notat med det mundrette navn "Cirkulære om udgiftsstop og videreførselsadgang" fastslog, at ingen i centraladministrationen må bruge mere end 25.000 kroner uden først at få tilladelse fra Finansministeriet.
Cirkulæret vil gælde indtil næste års finanslov træder i kraft i slutningen af februar eller begyndelsen af marts og gælder alle ministerier og styrelser. Undtaget er politi, kriminalforsorg, forsvar og ministerielle investeringer, der skal gennemføres som følge af regeringsdannelsen - for eksempel sammenlægning af ministerier.
IT-afdelingerne i langt de fleste ministerier har allerede mærket konsekvenserne af det abrupte udgifts- og ansættelsesstop i større eller mindre omfang.
I Justitsministeriet måtte man prompte aflyse allerede planlagte pc-indkøb, da cirkulæret dumpede ind i brevboksen. Ministeriet bruger årligt i alt mellem 250.000 og 400.000 kroner på IT. Et loft på 25.000 kroner er derfor en alvorlig stramning.
- Der har været nogle planlagte investeringer, som vi pludselig ikke kunne gennemføre. Og sådan noget er naturligvis generende, siger edb-chef i Justitsministeriet, Morten Rasmussen, til Computerworld Online.
Konsulenthuse smyger udenom
Hvor udgiftsloftet har fået omgående konsekvenser for udstyrsleverandørerne, mærker konsulenthusene - der også hører blandt statens store kunder - ikke i nær samme grad, at styrelserne og ministerierne ikke længere er i stand til bare at hive checkhæftet frem.
De fleste styrelser og ministerier betaler nemlig deres konsulentbistand via en klippekorts-ordning. Det betyder, at aftalerne og budgetterne er fastlagt, når konsulenterne rykker ind. Og det piller finansministerens cirkulære ikke ved.
Skulle det ske, at et ministerium eller en styrelse alligevel helt aflyser en konsulentydelse på grund af finansministerens udgiftsloft, vil skaden heller ikke være så uoprettelig, som det er tilfældet for udstyrsleverandørerne, mener PA-chefkonsulent Anders Henneberg.
- Pc-forhandlerne vil gå glip af noget, og det er tvivlsomt, at de pågældende statsindkøb vil blive aktuelle senere. Den situation er konsulenthusene ikke i. Konsulent-aftalerne vil bare blive udskudt, og derfor har de ikke nogen videre grund til bekymring, siger han.