Speednames hæver automatisk penge

Speednames vil fremover automatisk genregistrere kundernes domænenavne og hæve penge fra deres konti, fordi mange virksomheder glemmer at forny registreringen. Problemet er, at de nye betingelser står så langt nede i salgsaftalen, at mange kunder aldrig opdager, hvad de siger ja til.

Hvis du ikke reagerer på vores tilbud, betragter vi det som et ja og hæver automatisk pengene fra din konto.

Det er den omvendte verden, når Speednames i deres nye forretningsbetingelser har vendt betalingsprocedurerne på hovedet.

Fremover vil domænenavne ikke blive slettet, hvis kunder undlader at svare på fornyelses-mails.

Tværtimod vil Speednames automatisk forlænge registreringen og herefter bruge de kreditkortoplysninger, kunden tidligere har indtastet, til at hæve pengene.

Jesper Helbrandt, der er administrerende direktør for Speednames, forklarer årsagen til firmaets nye salgsbetingelser.

- Mange kunder har mistet domænenavne, fordi de har glemt eller overset de e-mails, vi har sendt til dem. Utroligt mange mennesker, der har registreret domænenavne, er ikke ansat i det samme firma længere, og tidligere slettede vi navnet, hvis folk ikke svarede, siger han.

Fire advarsler

Hidtil har Speednames sendt fire e-mails ud med advarsler om, at kunder skal huske at forny deres registreringer, og det er disse e-mails, der ofte ikke er blevet reageret på.

- Vi har indført det her, fordi risikoen for at miste sit domænenavn er mere kritisk end risikoen ved at få sit abonnement forlænget, selv om man ikke vil det. Vi har fuld forståelse for, hvis man umiddelbart synes, at det er lige smart nok, men hvis man sætter sig ned og tænker sig om, så synes jeg, at vi tilbyder folk en bedre service, siger Jesper Helbrandt.

Gert Birnbacher er formand for Foreningen for Dansk Internet Handel (FDIH), og han kender godt situationen med, at virksomheder glemmer at forny domæner.

Alligevel er han betænkelig ved, at Speednames først langt nede i deres salgsbetingelser gør opmærksom på, at pengene fremover vil blive hævet automatisk.

- Jeg kan godt følge Speednames, for jeg kender mange virksomheder, der har glemt at forny deres domæner, så det behøver ikke være bondefangeri. Men når man første gang registrerer et domænenavn kunne de jo bare spørge, om man automatisk vil have beløbet trukket fra kreditkortet, i stedet for bare at indføre det, siger Gert Birnbacher.

Mange privatkunder

Blandt Speednames? 50.000 kunder er der mange privatkunder, og specielt her er der en tendens til, at salgsbetingelserne ikke bliver læst grundigt igennem, før der klikkes på 'Accepter'.

- Ud fra et kommercielt synspunkt er det ikke det store problem, for det er småbeløb for virksomhederne, men for private kunder synes jeg, at det er noget mere problematisk, siger Gert Birnbacher.

De samme meldinger kommer fra Lars Stoltze, der er forfatter til bogen ?Internet Ret? og til daglig partner i advokatselskabet Eversheds.

Han vil ikke udtale sig om den konkrete sag, men mener generelt, at der er problemer forbundet med, at vigtige forhold gemmes langt ned i salgsbetingelserne.

Specielt, når der er tale om private forbrugere, hvor oplysningspligten er stor, når aftaler indgåes.

? Hvis jeg for eksempel går ud og køber et årsabonnement på Berlingske Tidende, har jeg jo ikke bedt dem om at hæve næste års abonnement på det kontonummer, jeg gav dem. Heller ikke, selv om det stod nede i 13. bestemmelse, siger Lars Stoltze og fortsætter:

- Indgår man en aftale, hvor man indbygger noget, som afviger fra standardnormen, skal det punkt være fremhævet. Det forhold, at man hurtigt kan få leveret betingelser over nettet, gør, at afvigende bestemmelser i endnu højere grad bør fremhæves.

Hos Speednames mener man, at man har gjort, hvad der er muligt for at orientere om de nye betingelser.

- Der er mange regler forbundet med domæneregistreringer, og man kan altid diskutere prioriteringen af rækkefølgen af betingelserne. Vi mener, at vi på bedste måde gør vores betingelser synlige, siger Speednames? administrerende direktør, Jesper Helbrandt.

- Vi har fået knap 10 reaktioner, og de fleste har været meget forstående, når vi har forklaret dem, hvorfor vi gør det her. Men hvis det i længden viser sig ikke at have den tilsigtede succes, så må vi ændre eller forbedre det, slutter han.

Relaterede links

Speednames' nye salgsbetingelser

Annonce

Navnenyt fra it-Danmark

Netip A/S har pr. 1. august 2026 ansat Ronni Randrup som Seniorkonsulent ved netIP's kontor i Aalborg. Han kommer fra en stilling som Operations Consultant hos Complea. Nyt job

Ronni Randrup

Netip A/S

Dansk AM Hub har pr. 1. november 2026 ansat Rasmus Pedersen som Chief Digital Officer. Rasmus skal især beskæftige sig med fokusudviddelse fra additive manufacturing til produktinnovation gennem AI, automatisering og andre nye teknologier. Rasmus er uddannet maskiningeniør med speciale i produktudvikling og med ph.d. i udvikling af modulære produktplatforme. Rasmus har tidligere beskæftiget sig med transformation og digitalisering i værdikæden fra produktudvikling til produktion. Nyt job

Rasmus Pedersen

Dansk AM Hub

Softwarevirksomheden Idura, som udvikler løsninger til digital identifikation og autentifikation, har pr. 1. september 2026 ansat Maria Juliane Friedrichsen, 47 år,  som Office Manager. Hun skal især beskæftige sig med at holde overblik og sikre, at alt på kontoret kører, som det skal. Hun kommer fra en stilling som Office Manager hos Kontorhotellet H2M. Hun er uddannet professionsbachelor i ernæring og sundhed og har en korrekturlæseruddannelse. Hun har tidligere beskæftiget sig med korrekturlæsning og den daglige drift af kontorer. Nyt job

Maria Juliane Friedrichsen

Softwarevirksomheden Idura, som udvikler løsninger til digital identifikation og autentifikation,

Vektus A/S har pr. 22. oktober 2026 ansat Jim Neble som Consultant Manager. Han skal især beskæftige sig med konsulentchefopgaven i Jylland. Han kommer fra en stilling som ERP Manager hos Kvik. Han er uddannet indenfor økonomi og Business Andministration samt Cand.merc. i strategi, organisation og ledelse. Han har tidligere beskæftiget sig med Konsulentopgaver indenfor Business Central i partnerkanalen. Nyt job

Jim Neble

Vektus A/S