Xbox - en dyr fornøjelse

ANMELDELSE: Microsofts Xbox blev sendt på gaden i Danmark i dag, torsdag. Computerworld Online har haft et eksemplar på prøve og giver her en vurdering af spillemaskinen, der skal tage kampen op med PlayStation 2 på det danske marked.

At anmelde en spilkonsol er som at anmelde en ølflaske eller en gaveæske. Det er en smule absurd, for det er i sidste ende indholdet og ikke indpakningen, der er afgørende.

Det er spillene, der skal give spiloplevelsen, ikke spilkonsollen.

Det største problem for Xbox er umiddelbart den danske lanceringspris på 4.000 kroner. Det var den samme pris, konkurrenten PlayStation 2 havde, da den kom på gaden, men den kan i dag fås til omkring 2.500 kroner.

Når det er sagt, leverer Microsoft varen på den hardwaremæssige side. Selvom Xbox er lidt tungere og større end PlayStation 2, har den et utroligt lækkert design, der vil passe ind på de fleste tv-reoler.

På forsiden har Xbox fire stik til controllere og to knapper, der henholdsvis tænder for maskinen og åbner dvd-skuffen.

Bagpå har den et ethernetstik til netværksopkobling, et strømstik og endelig et specialdesignet stik til video-signalet.

Alle stik er klart fremhævede og Xbox er derfor utrolig let at tilslutte og lige så hurtig at skille ad igen, hvis man skal have den med på farten.

Spilkonsollernes historie
1971
Nutting udvikler Computer Space, den første videospilsmaskine
1972
Atari lancerer spillet Pong
1976
De første spil-kassetter kommer på markedet
1977
Atari sender Atari 2600 på markedet
1978
Nintendo udgiver sit første arkadespil
1980
Atari udsender en spilkonsol-version af Space Invaders, der bliver en umiddelbar succes
1983
Commodore sender Commodore 64 på markedet
1985
Nintendo testsælger Nintendo Entertainment System (NES) i New York
1986
Sega Master System kommer på gaden i USA
Nintendo vokser fra konkurrenterne og sælger 10 maskiner for hver gang konkurrenterne sælger én
1989
Nintendo introducerer Game Boy
1990
Maskinen NeoGeo kommer på markedet - den er konkurrenterne teknisk overlegen, men flopper på grund af en for høj pris
1991
Nintendo lancerer maskinen Super Famicon i USA under navnet Super Nintendo
1994
Sega Saturn og Sony Playstation kommer på markedet i Japan
1995
Nintendos næste-generations-spilskonsol N64 skaber kaos, da den kommer på markedet i Japan
1996
Sony sænker prisen på Playstation og starter en priskrig
Nintendo sælger sit spil nummer én milliard
Sonys Playstation omsætter for mere end 12 millioner dollars om dagen i julesæsonen
1997
EU-kommissionen forbyder Nintendo at kræve fra udviklerne, at de kun udvikler spil til Nintendos konsoller
Konsolspillet Final Fantasy VII til Sony Playstation sælger to millioner eksemplarer i løbet af tre dage i Japan
1998
Sega Dreamcast sendes på markedet
1999
Microsoft annoncerer en spilkonsol med kodenavnet X-Box
2000
PlayStation 2 kommer på markedet i Japan
Sega sænker prisen på sin Dreamcast og lancerer en internetservice til spilkonsollen
2001
Sega sender en bombe på markedet, da selskabet afslører, at det vil stoppe med at producere Dreamcast-konsollen
Nintendos Game Boy Advance kommer på markedet
Efter et år på markedet er PlayStation 2 solgt i 10 millioner eksemplarer
I Japan sender Sony en ekstern harddisk til PlayStation 2 på markedet
Microsofts Xbox og Nintendos GameCube sendes på markedet
Kilde: Gamespot
Spillene er afgørende
Når Xbox i dag bliver sat til salg i de danske butikker vil der være cirka 20 spil til salg, og det er dem, der skal vise, om maskinen er de ekstra penge værd.

Computerworld Online har haft fem af de spil til test og desuden prøvet et sjette.

Det mest profilerede spil til Xbox er skydespillet Halo. Det er et science fiction-spil i samme stil som ID Softwares Doom- og Quake-spil, hvor man skal man skyde sig igennem forskellige verdener, mens man hele tiden opfylder nye delplots.

Grafikken er flot, og specielt i de maleriske og utroligt store landskaber er det tydeligt, at Xbox er i stand til at levere grafik, der er bedre end PlayStation 2.

Halo giver desuden mulighed for at slutte fire Xbox sammen via en hub og herefter spille 16 personer mod hinanden. Det er et af få eksempler på de muligheder, Xbox-konsollens indbyggede ethernetstik med tiden vil give.

Fed - men ikke rigtig fed

I snowboardspillet Amped kan man derimod kun spille en ad gangen, selvom æsken siger, at spillet understøtter fire spillere, og det er skuffende. Men grafikken er flot og spillet utroligt underholdende.

Det samme gør sig faktisk gældende for flere af de spil, Computerworld Online har prøvet. Grafikken er klart flottere end konkurrenten PlayStation 2, men alt andet ville også være skuffende, da teknologien i Xbox er meget nyere.

Med Halo som en lille undtagelse er der dog ingen af spillene, der er virkeligt unikke.

Bilspil, snowboardspil, skydespil, kampspil - de findes allerede på PlayStation 2.

Microsoft Xbox mangler fra første dag nogle af de store titler, som PlayStation 2 har. Der er ingen Grand Theft Auto 3, ingen Final Fantasy og ingen Metal Gear Solid 2.

Kort sagt ingen grund til, at man på nuværende tidspunkt køber en Xbox i stedet for en PlayStation 2.

Stort potentiale

Det kan dog hurtigt ændre sig. Inden sommer vil der være 60 titler på markedet, og når man begynder at kunne bruge maskinen til at koble sig på nettet og spille mod andre, vil der være mere valuta for pengene.

Microsofts Xbox kan ikke afspille dvd-film lige ud af æsken. Det kræver, at man køber en infrarød modtager og en fjernbetjening til samlet pris på cirka 400 kroner.

Det er en ulempe i forhold til PlayStation 2, hvor dvd-film kan afspilles som standard.

Controlleren, der følger med Xbox, er større end den til PlayStation 2, men det har ikke været noget problem for undertegnede. Selv efter flere timers spil er den behagelig at have i hånden.

Der skal ikke herske tvivl om, at Xbox er kraftfuld maskine med stort potentiale. Den er i stand til at levere bedre grafik end PlayStation 2 og de indbyggede netværksmuligheder giver nogle gode perspektiver, hvis spiludviklerne er i stand til at udnytte dem.

I sidste ende er det dog spillene, der er afgørende - og som det kan ses af nedenstående salgstal fra december sidste år, hvor både Xbox og Nintendos GameCube var ude i USA, har PlayStation 2 et stort forspring, fordi den har været på markedet i lang tid og har et stort bagkatalog af spil.

Har du selv prøvet en Xbox? Giv din vurdering af maskinen på Computerworld Onlines debatforum

10 mest solgte spil i USA i december 2001
SpilPlatformUdgiver
1Grand Theft Auto 3PS2Rockstar Games
2Final Fantasy X PS2Square EA
3Super Smash Bros. MeleeGameCubeNintendo of America
4Metal Gear Solid 2 PS2Konami of America
5Madden NFL 2002 PS2Electronic Arts
6Tony Hawk's Pro Skater 3PS2Activision
7Harry Potter and the Sorcerer's StonePlayStationElectronic Arts
8HaloXboxMicrosoft
9007 - Agent Under FirePS2 Electronic Arts
10Tony Hawk's Pro Skater 3PlayStationActivision
Kilde: NPDFunworld

Annonce

Politiets Efterretningstjeneste

Netværksspecialist til IT i PET

Københavnsområdet

Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse

Cyberdivisionen søger en IT-supporterelev til Lokal IT på Flyvestation Aalborg

Nordjylland

KMD A/S

Senior Product Designer

Københavnsområdet

Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø

IT-sikkerhedsspecialist med fokus på AI inden for forskning

Københavnsområdet

Computerworld Events

Vi samler hvert år mere end 6.000 deltagere på mere end 70 events for it-professionelle.

Ekspertindsigt – Lyt til førende specialister og virksomheder, der deler viden om den nyeste teknologi og de bedste løsninger.
Netværk – Mød beslutningstagere, kolleger og samarbejdspartnere på tværs af brancher.
Praktisk viden – Få konkrete cases, værktøjer og inspiration, som du kan tage direkte med hjem i organisationen.
Aktuelle tendenser – Bliv opdateret på de vigtigste dagsordener inden for cloud, sikkerhed, data, AI og digital forretning.

Sikkerhed | København

Cyber Security Festival 2026

Mød Danmarks skrappeste it-sikkerhedseksperter og bliv klar til at planlægge og eksekvere en operationel og effektiv cybersikkerhedsstrategi, når vi åbner dørene for +1.700 it-professionelle. Du kan glæde dig til oplæg fra mere end 80 talere og...

It-løsninger | København

Dynamics 365 FO: Næste niveau for data, AI og forretning

Få overblik over vejen fra Dynamics AX til Finance & Operations – eller løft værdien af Dynamics FO. Hør praksisnære cases om strategi, migration og optimering. Vælg spor, få dyb faglig indsigt, styrk beslutningerne. Tilmeld dig konferencen i...

It-løsninger | København

Data & Analytics Day 2026

Computerworld samler danske cases og skarpe keynotes om operationel brug af data. Få greb til automatisering, generativ AI, predictive analytics og tættere dataintegration. Omsæt analyser til handling i hverdagen. Læs mere og tilmeld dig Data &...

Se alle vores events inden for it

Navnenyt fra it-Danmark

IFS Danmark A/S har pr. 1. september 2026 ansat Gustav Olsen som Business Development Representative. Gustav skal især beskæftige sig med forretningsudvikling & identificering af muligheder med fokus på AI, automatisering og optimering af forretningsprocesser. Gustav kommer fra en stilling som Business Development Specialist hos SAP Danmark A/S. Gustav er uddannet Cand.merc Sales Management. Gustav har tidligere beskæftiget sig med forretningsudvikling og salgsstrategi inden for ERP-teknologi. Nyt job

Gustav Olsen

IFS Danmark A/S

Elbek & Vejrup A/S har pr. 15. august 2026 ansat Anne-Sofie Andreasen som Project Manager i Projekt & Service. Hun skal især beskæftige sig med ledelse og koordinering af projekter og serviceopgaver. Hun kommer fra en stilling som konsulent med fokus på digitale løsninger hos XFLow. Hun er uddannet cand.it. i IT, Kommunikation og Organisation. Hun har tidligere beskæftiget sig med analyse, udvikling, test og implementering af løsninger samt udarbejdelse af brugervejledninger. Nyt job

Anne-Sofie Andreasen

Elbek & Vejrup A/S

Netip A/S har pr. 1. september 2026 ansat Michelle Sørensen som Operation Coordinator ved netIP's kontor i Hernng. Hun kommer fra en stilling som Koordinator hos Norlys koncernen. Nyt job

Michelle Sørensen

Netip A/S

Netip A/S har pr. 17. august 2026 ansat Jesper U. Sørensen som Seniorkonsulent ved netIP's kontor i Esbjerg. Han kommer fra en stilling som Chief Technology Officer hos NetSec ApS, hvor han også var partner. Nyt job