Dvd fra Toshiba med tre lag

Toshiba er klar med en dvd, hvor indholdet ligger i tre lag. Dermed kan dvd-skiven gemme både en traditionel dvd-film og en ny i formatet HD DVD.

Toshiba har foretaget et nyt træk i kampen mellem formaterne HD DVD og Blu-Ray.

Det japanske firma er klar med en dvd, hvor indholdet ligger i tre lag. Det betyder, at der både er plads til at lægge en traditionel dvd-film og en film i det nye format HD DVD ned på dvd-skiven.

På den måde er der plads til i alt 30 gigabyte indhold i HD DVD på to af lagene. Plus 4,7 gigabyte, der er den normale dvd-kapacitet, på det tredje lag.

Det konkurrerende Blu-Ray-format kan prale af at kunne lægge 50 gigabyte ned på en dvd-skive, men der er kun to lag.

Med Toshibas nye skive vil en almindelig dvd-afspiller være i stand til at vise film i traditionelt dvd-format, mens HD DVD-afspillere vil kunne afspille begge formater.

Dermed er dvd'erne "fremtidssikret", så hvis man med tiden køber en HD DVD-afspiller, vil ens nyere filmsamling forsat virke og endda vise filmene i høj opløsning, så man får gavn af sit HD Ready fladskærms-tv.

Samtidig kan dvd'en tages med i sommerhuset, hvor den gamle dvd-afspiller står, og som ikke understøtter HD DVD.

I øjeblikket er det dog ikke afklaret, hvordan fremtiden kommer til at se ud, og om det bliver HD DVD eller Blu-Ray som bliver det foretrukne format, når det gælder dvd-film i høj opløsning.

Den nye dvd-skive med tre lag er en videreudvikling af formatet DVD TWIN, som Toshiba tidligere har præsenteret.

Annonce

Navnenyt fra it-Danmark

Martin Grooss Carpentier, Software Architect hos Kamstrup, har pr. 29. juni 2026 fuldført uddannelsen Master i it, linjen i softwarekonstruktion på Aarhus Universitet via It-vest-samarbejdet. Færdiggjort uddannelse
Netip A/S har pr. 1. maj 2026 ansat Peer Leerbæk som Key Account Manager ved netIP's kontor i Herlev. Han kommer fra en stilling som IT-Sikkerhedsrådgiver hos SeeSafe IT. Han har tidligere beskæftiget sig med kunderådgivning og account management bla. som KAM hos Comit gennem godt 4 år. Nyt job

Peer Leerbæk

Netip A/S

Norriq Danmark A/S har pr. 2. februar 2026 ansat Andreas Dyngberg Pedersen som Solution Architect. Han skal især beskæftige sig med at sætte de overordnede rammer for leverancerne med afsæt i best practice og skalerbarhed. Han kommer fra en stilling som Solution Architect hos Impact commerce. Han er uddannet Hos EUC Syd som Datatekniker og Programmering. Nyt job

Andreas Dyngberg Pedersen

Norriq Danmark A/S

Sophie Dalsgaard Myhrmann, er pr. 1. september 2026 ansat hos Elbek & Vejrup A/S som Project Manager i Logistik & Produktion. Hun skal især beskæftige sig med projektledelse indenfor logistik og produktion. Hun er nyuddannet cand.it, i IT, kommunikation og Organisation fra Aarhus Univeristet. Nyt job

Sophie Dalsgaard Myhrmann

Elbek & Vejrup A/S