Færdig Windows Vista lækket på nettet

En formodet færdig version af Windows Vista er sluppet ud på nettet og cirkulerer på flere fildelingstjenester.

Der er fortsat et stykke tid endnu, til den rigtige Windows Vista udgives, men allerede nu cirkulerer en piratudgave af styresystemet på flere fildelingstjenester.

Ifølge Betanews.com er der klare tegn på, at det er den endelige release-to-manufacturing version, som skal bruges i maskiner, der leveres med Windows præinstalleret.

For at teste, om piratkopien var ægte, installerede Betanews.com programmet på en virtuel maskine.

Her kunne det konstateres, at Windows-versionen ikke viste et build nummer, som tidligere betaversioner har gjort. Samtidig var flere ikoner forbedret en smule i forhold til tidligere betaudgaver.

Det er dog en stakket frist for pirater, som vil have noget ud af det lækkede Windows Vista. Styresystemet kræver nemlig, at det registreres online, og det er ikke muligt endnu.

Angiveligt er der dog nogle pirater, som har hacket styresystemet, så det tror, at det fortsat er en betaversion. Dermed kan versionen bruges indtil marts.

Den endelige version af Vista kommer til Danmark den 30. januar, og du kan læse meget mere om det nye styresystem fra Microsoft i PC Worlds Vistablog, som du finder her.

Læses lige nu

    Navnenyt fra it-Danmark

    Alexander Hoffmann, SVP, Technology & IT hos GlobalConnect, er pr. 1. maj 2026 forfremmet til EVP, Tech, IT & Security. Han skal fremover især beskæftige sig med at lede den fortsatte udvikling af en mere integreret og software-drevet infrastrukturplatform. Forfremmelse

    Alexander Hoffmann

    GlobalConnect

    Khaled Zamzam, er pr. 1. marts 2026 ansat hos Immeo som Consultant. Han er nyuddannet i Informationsteknologi fra DTU. Nyt job
    Jakob Dirksen, SVP, Nordic Customer Delivery & Operations hos GlobalConnect, er pr. 1. maj 2026 forfremmet til EVP, Infrastructure Delivery & Operations. Han skal fremover især beskæftige sig med at lede Infrastructure Delivery & Operations, der har til opgave at drive og udvikle fibernetværket på tværs af virksomheden. Forfremmelse

    Jakob Dirksen

    GlobalConnect