Gratis online-kontor endnu bedre

Verdens bedste online-kontor er blevet endnu mere stabilt, og snart lancerer bagmændende desuden et lovende notetagningsværktøj.

En hurtig Google-søgning vil overbevise de fleste om, at PC World ikke er ene om at kåre de gratis programmer fra indiske Zoho som tidens bedste onlinebaserede kontorsuite.

Medvinden har dog ikke fået udviklerne til at hvile på laurbærrene.

Seneste uge er eksempelvis gået med at lægge de webbaserede office-værktøjer over på en hurtigere server, så de kører endnu mere flydende.

Det kan vi kun bifalde. Selv om Zohos programmer sådan set allerede fungerede langt mere stabilt end eksempelvis de stærkt overvurderede programmer i
Google Docs & Spreadsheets.

Skal man tro Zohos webside, vil vi i løbet af foråret desuden få adgang til Zoho Notebook - et notetagnings- og research-værktøj, der kommer til at give Microsoft OneNote kamp til stregen.

Lykkes det os mod forventning at få adgang til den private betatest af programmet, får du, kære læser, besked som den første.

Fodslæbende gigant

Imens går Microsoft stadig i cirkler om sig selv og forsøger at finde ud af, hvordan de skal forholde sig til denne fagre nye verden ("Hvad VIL folk dog med alt det dér web-halløj? Vi har jo Word!").

Indtil videre har virksomheden i over et år nølet med at lancere Windows Live Drive, en gratis virtuel harddisk på to gigabyte, der integreres direkte i Windows Vista.

Cnet.com citerer imidlertid en kilde nær Microsoft for, at ventetiden på det relativt enkle produkt skyldes, at Live Drive allerede er skudt ned, før det nogensinde nåede flyvehøjde.

De fleste iagttagere er dog enige om, at Microsoft og den licens-baserede salgsmodel snart skal tage sig alvorligt sammen for ikke fuldstændig at miste initiativet online.

Ikke mindst taget i betragtning, at relativt små opstartsvirksomheder som Zoho på bedste vis demonstrerer, at det godt kan lade sig gøre at stille velfungerende gratis programmer og lagerplads til rådighed.

Læses lige nu

    Annonce

    Navnenyt fra it-Danmark

    Softwarevirksomheden Idura, som udvikler løsninger til digital identifikation og autentifikation, har pr. 1. september 2026 ansat Maria Juliane Friedrichsen, 47 år,  som Office Manager. Hun skal især beskæftige sig med at holde overblik og sikre, at alt på kontoret kører, som det skal. Hun kommer fra en stilling som Office Manager hos Kontorhotellet H2M. Hun er uddannet professionsbachelor i ernæring og sundhed og har en korrekturlæseruddannelse. Hun har tidligere beskæftiget sig med korrekturlæsning og den daglige drift af kontorer. Nyt job

    Maria Juliane Friedrichsen

    Softwarevirksomheden Idura, som udvikler løsninger til digital identifikation og autentifikation,

    Norriq Danmark A/S har pr. 1. juni 2026 ansat Ida Laursen som Junior Consultant. Hun skal især beskæftige sig med at understøtte vores konsulenter med praktiske og analytiske opgaver på diverse kundeprojekter. Hun kommer fra en stilling som Webassistent hos PWT Group A/S. Hun er uddannet bachelor i International Virksomhedskommunikation og er i gang med en kandidat i IT-ledelse. Hun har tidligere beskæftiget sig med kommunikation og webindhold. Nyt job

    Ida Laursen

    Norriq Danmark A/S

    Netip A/S har pr. 1. august 2026 ansat Thomas B. Steffensen som Seniorkonsulent ved netIP's kontor i Thisted. Han kommer fra en stilling som Senior IT/OT Network Consultant hos Frontmatec. Nyt job