Greenpeace tæsker Nokia i miljørapport

Der er tæsk til Nokia i en ny miljørapport fra Greenpeace. Tidligere har den finske mobilgigant ellers fået ros for sin måde at tænke på miljøet, men i 2007 er det gået galt. Læs her hvorfor.

Greenpeace er kendt for at holde et vågent øje med elektronikgiganterne, når de massefremstiller vores forbrugerelektronik.

Og med en ny udgave af Elektronikguiden fra Greenpeace er det Nokias tur til at få en ordentlig lussing. Tidligere har den finske mobilgigant ellers klaret sig godt og ligget i top, når der gælder hensynet til miljøet, men det er gået galt i 2007.

Ifølge Greenpeace har Nokia huller i sin returordning for gamle produkter i Thailand, Filippinerne, Argentina, Rusland og Indien. Samtidig viser Elektronikguiden, at mobilgiganten er elendig til at informere om retur-service, både på nettet og i fysiske butikker.

- Guiden er et reelt forbrugerværktøj, derfor kan virksomhederne være stensikre på, at vi går deres grønne anprisninger efter i sømmene. Og Nokia er langt med at udfase farlige kemikalier og har en ambitiøs politik om at tage ansvar for eget affald verden over, men nu glæder vi os til at se dem følge op på retur-ordningerne i lande, hvor der typisk ikke er en genbrugsstation lige om hjørnet, siger Henrik Pedersen, miljøbiolog, Greenpeace Nordic.

Efter den finske mobilgigant har fået tæsk i miljørapporten fra Greenpeace, vil Nokia nu til at kigge nærmere på problemerne med returordningerne:

- Nokia har indsamlingssteder for brugte mobiler og tilbehør i 85 lande verden over. Greenpeace har set på nogle af dem og har fundet huller i den service og information, der er til rådighed. Det ser vi som en værdifuld feedback, og vi vil nu lave vores egne undersøgelser og se på standarderne. Vi er fast besluttede på at sikre, at Nokias personale i service-centrene har den fornødne uddannelse på det her område, og at informationer om emnet er let tilgængelige for kunderne, forklarer Nokias miljødirektør Markus Terho.

Det er ikke kun lussinger, som Greenpeace uddeler til elektronikgiganterne. Samsung får ros, fordi virksomheden er begyndt produktionen af PVC-frie fladskærme, og der er også begejstring hos Greenpeace over, at tastaturet på Samsungs nye mobiltelefoner er fri for bromerende flammehæmmere.

Du kan læse Elektronikguiden fra Greenpeace her.

Læses lige nu

    Annonceindlæg fra Conscia

    Få en hurtigere, billigere og mere sikker AI-rejse

    Slip for uforudsigelige omkostninger i skyen og opnå fuld datakontrol med en AI-pod, der samler al nødvendig infrastruktur i dit eget datacenter.

    Navnenyt fra it-Danmark

    Renewtech ApS har pr. 15. marts 2026 ansat Jouni Salo som Account Manager for Sverige. Han skal især beskæftige sig med med at styrke Renewtechs nordiske tilstedeværelse med fokus primært på det svenske marked. Han kommer fra en stilling som Key Account Manager hos GoGift. Han har tidligere beskæftiget sig med udvikling af salgsaktiviter og kunderelationer på tværs af flere markeder. Nyt job

    Jouni Salo

    Renewtech ApS

    Alexander Hoffmann, SVP, Technology & IT hos GlobalConnect, er pr. 1. maj 2026 forfremmet til EVP, Tech, IT & Security. Han skal fremover især beskæftige sig med at lede den fortsatte udvikling af en mere integreret og software-drevet infrastrukturplatform. Forfremmelse

    Alexander Hoffmann

    GlobalConnect

    Guardsix har pr. 1. april 2026 ansat Annbritt Andersen som Global Chief Revenue Officer (CRO). Hun skal især beskæftige sig med at geare organisationen til en markant skalering i Europa. Hun har tidligere beskæftiget sig med globale kommercielle strategier for nogle af branchens allerstørste spillere, herunder Microsoft. Nyt job
    Immeo har pr. 1. marts 2026 ansat Theo Lyngaa Hansen som Consultant. Han kommer fra en stilling som Data Manager hos IDA. Han er uddannet i Business Administration & Data Science. Nyt job