Selvom spørgsmålet er lukket og jeg dermed antager at du er tilfreds med svaret, kan jeg ikke lade være med at kommentere, for jeg mener der er sagt lidt noget vrøvl. Og jeg synes altså at hov-kommentaren omkring "truncate log on breakpoint" i SQL Server 2000 indikerer at vedkommende ikke rigtig har fulgt med :-)
Truncate log on breakpoint svarer i SQL Server 2000 til "Simple Recovery Model". Denne vælges ganske rigtig på Options fanebladet som der henvises til.
Det lyder mere som om du er bange for CPU procenten end RAM forbruget og derfor kan jeg ikke se, at det skulle hjælpe at sætte en min. på RAM. SQL Server vil i øvrigt alligevel først allokere den specificerede min. mængde RAM, når den tvinges derop af aktiviteten på serveren.
Ud af de SQL Servere jeg arbejder med til dagligt, kører de 6 af dem også med IIS. Dette gælder både NT4/IIS4 og W2K/IIS5. Den mest belastede server kører med omkring 500 brugere om dagen, med peeks omkring ca. 150 samtidige brugere uden problemer. Derfor kan jeg slet ikke genkende skrækken for at køre med disse på samme server.
Til gengæld kan jeg genkende skrækken for 99% CPU til SQL Server, for det slår benene væk under mange mennesker. Men SQL Server er så snedig indrettet, at den tager al den CPU den "får lov til". Du kan derfor sagtens opleve at SQL Server tager 99% CPU på en maskine med én bruger, der laver simple forespørgsler.
Men er din konstatering af, at den kører langsom baseret på facts eller fornemmelse ? Har du kørt en trace i Profiler, i første omgang efterfulgt af en Performance Tuning Wizard ?
- rigtig mange problemer med performance ligger i database design og elendig SQL programmering. Mangel på- eller forkerte indexes og lad os så bare kalde det knap-så-heldige SQL statements, kan kvæle selv den mes kraftfulde database server.
Du kan iøvrigt finde mange gode performance tuning tips her:
http://www.sql-server-performance.com/