Kalde en funktion, med en int som parameter.

Ja.

locateMsg(&test)

og

int locateMsg(int *temp)
{
  *temp = 7;
  return 0;
}

du skal lave en pointer til temp da variablen temp ellers vil være uforandret efter funktionskaldet

Du er en tand hurtigere arne :)

Arne, vil du forklare hvad følgende så betyder?:

locateMsg(temp)

int locateMsg(int& midl)
{...}

Den metode jeg angav virker i både C og C++.

Den brug af ampersand er C++ specifik.

locateMsg(test)

og

int locateMsg(int& temp)
{
  temp = 7;
  return 0;
}

virker helt som mit eksempel.

Lidt forsimplet: & i argument-listen virker ligesom *, men man
skal ikke bruge & i kald og * ved brug indeni.

Jeg tror din forsimpling endte med at bliver for simpel, for jeg forstår den ikke :-)
Anyway, du siger at jeg skal holde op med at benytte & og skifte til *, selvom jeg bruger c++?

Hvis man bruger:

int locateMsg(int& temp)

i.s.f.

int locateMsg(int* temp)

så kalder man med:

locateMsg(test)

i.s.f.

locateMsg(&test)

og bruger:

temp = 7;

i.s.f.

*temp = 7;

Og nej det er udmærket at bruge & i C++.

Men da der ikke var noget i det oprindelige spørgsmål som
sagde C++ valgte jeg naturligvis en løsning der virker
både i C og C++.

& er formentlig indført i C++ for at få en nem syntax som
samtidigt er effektiv (det er meget dyrt at sende structs og
ovjects over by value).

objects

De fleste er enige om at syntaxen med & er pænere end den med *,
så det er nok anbefalelses værdigt at bruge den.

Den eneste ulemper er at  man kan overse at kaldet kan ændre variablen
når man læser koden.

Ja, jeg kan godt se, at benytter man sig af "min" løsning, skal man finde frem til funktionen for at se at temp er en IN OUT parameter, hvorimod i "din" løsning, kan man se det dér, hvor man kalder funktionen. Tusind tak for hjælpen... og tak til jakobdo for at lægge point til spørgsmålet som jo blev udviddet lidt ;-) Arne du er bare super. Det er godt, at der er nogle tekkies som dig, der gider at svare på "simple" spørgsmål, der kan få os andre videre i programmet.