Er det Transactional Replication jeg skal bruge?
Jeg har blandt andet kikket på følgende links, men ikke rigtigt fundet svaret:http://www.microsoft.com/sql/evaluation/features/replication.asp
http://www.eksperten.dk/spm/125352
Vi har to lokationer der er forbundet med en fast VPN forbindelse. Vi kører pt. en SQL2K på den ene lokation som vi alle connecter til. Dvs. halvdelen har perfekte svartider, og den anden halvdel har elendige svartider. Det vil jeg så forsøge at gøre noget ved :-)
De applikationer vi bruger understøtter desværre ikke Merge Replication, da de selv laver primær nøgler og retter tabel struktur når vi retter opsætning.
Men så var det at jeg kom frem til at det er læsninger der er kritiske/generende. Det vil sige at om det tager ½ eller 5 sekunder når jeg laver en insert/delete/update er næsten ligegyldigt.
Kan Transactional Replication ikke løse det problem?
Dvs. lave en SQL server på hver lokation som de lokale brugere læser fra. Når så de forsøger at lave en opdatering sørger SQL selv for at gøre det begge steder i samme transaktion. Hvis forbindelsen til den anden SQL server er nede, skal den simpelthen bare fejle.
Kan det lade sig gøre, og er der nogle simple henvisninger til en how-to det minder om vores opsætning?
Evt. nogle tegninger eller forklaringer på subscribers og publisher. Betyder det at en af SQL baserne er "mere master" end den anden? Så hvis forbindelsen ryger kan de der er connected til publisheren arbejde videre som intet er hændt og der der er tilknyttet en subscribe kan kun lave læsning. (Når forbindelsen kommer op igen skal der "bare" synkroniseres, og så er man kørende igen?)
Bemærk at det hele skal køre "seamless" for vores klient applikation.
Sikkert mange dumme spørgsmål, men prøv om ikke du kan hjælpe mig i den rigtige retning :-)
