Jeg har et efterhånden småirriterende problem. Jeg har to ark der er fuldstændig identisk opbygget med antal rækker/kolonner, hvorfor man blot burde kunne copy'paste hele indholdet fra det ene ark over i det andet.
Det ene ark indeholder i mange af cellerne en værdi "F", mens resten er tomme. Det andet ark indeholder andre værdier i andre celler end det første ark, men jeg vil gerne have kopieret alle "F" værdierne derover fra det første ark. Det burde være "Indsæt speciel" -> "Kun værdier" -> "Spring over tomme", og det virker også på nogle af cellerne, mens mange alligevel bliver overskrevet med en blank værdi. Hvad kan årsagen være?
Til orientering indeholder cellerne ingen formler.
Hvis jeg kopierer området fra område1 over i område2, så sletter den de eksisterende værdier og laver cellerne blanke, selvom jeg har valgt "spring tomme celler over" - dette er det oprindelige problem.
Men nu prøvede jeg lige, i stedet for at kopiere område1, at indtaste værdierne derfra manuelt et helt andet sted (men identisk opbygning), og så kopiere dette område over i område2. Det kan den uden problemer gøre, og her virker det perfekt med kun at indsætte de udfyldte celler. Det virker ulogisk i mit hoved. Kan Excel ikke finde ud af det, hvis området man kopierer oprindeligt kommer fra referencer til et celleområde i et andet ark?
Synes godt om
Ny brugerNybegynder
Din løsning...
Tilladte BB-code-tags: [b]fed[/b] [i]kursiv[/i] [u]understreget[/u] Web- og emailadresser omdannes automatisk til links. Der sættes "nofollow" på alle links.