Velkommen til AI-lab #23. Find eventuelt alle mine AI-klummer (og alle mine fredags-klummer) her, hvis I skulle rende ind i nogle søvnløse nætter.
Det dér Claude Code-moment, som startede lidt før jul, er formentlig en del af “anden bølge af AI”, der begyndte sidst i 2025.
De er i hvert fald blevet markant bedre siden da.
Her er to hurtige eksempler, som jeg er faldet over i den seneste uge:
To aha-oplevelser med AI
Deep Research bruges alt for lidt af folk.
Når man betaler for adgang til for eksempel ChatGPT, har man 25 af dem til rådighed om måneden, og ingen benytter sig af det - måske fordi man ikke kan finde på noget (så bed dog ChatGPT spørge jer om, hvad I kan bruge det til), måske fordi det tager for lang tid.
Men så opdagede jeg, at 'Thinking (Udvidet)' plus 'Internetsøgning' (slås til i værktøjslinjen) giver næsten samme effekt som Deep Research, men meget hurtigere. Det har jeg skrevet om her.
Den største aha-oplevelse var dog, at nu kan ChatGPT endelig håndtere regneark. Det har jeg skrevet om her.
Farvel, SaaS. Farvel software-licenser
The Claude Code Moment har virkelig flyttet noget.
Idéen om, at man nu selv kan lave den software, som man har brug for, og derfor ikke behøver betale licenspenge til alle de store bikse, har fået aktierne til at falde for Microsoft, et al, med 15 procent eller mere.
Dertil kommer, at de fire store vil investere 650 milliarder dollar i datacentre i 2026. Det er en tung ting, når indtægterne samtidig falder. Jeg kigger nærmere på det på i min klumme på fredag.
AIpokalypsen vil stadig kræve dygtige folk, der kan “hærde” de hjemmelavede løsninger rent sikkerhedsmæssigt, få dem til at hænge sammen med andre løsninger, se perspektiver, mm. Jeg kalder dem gatekeepers. Nu kommer de nye jobkategorier.
Pro-tip: Hold jeres CV og LinkedIn opdateret. Få ChatGPT til at foreslå nye titler til jer selv, og brug den også til selv at lave nogle “kurser” og “tests” ligesom dem de store hele tiden laver (“Uhhh - jeg har lige fået et Microsoft Badge i reply-all i Outlook…”).
“AIcademy” er ikke taget endnu, så det kan I jo stjæle.
Men altså: Pludselig kan man se en helt anden fremtid. Endelig kan man have en reel vision for sin fremtidige anvendelse af software, nemlig “Farvel til SaaS. Farvel til licenser. AI First.” Sådan groft sagt 🙂 - for som en analytiker i USA skrev:
“SaaS is dead and consulting is dead because the AI can do it all… except you need the consultants to implement the AI as SaaS.”
Tag også dette læserbrev fra The Economist:
“... for virksomheder er “det at bygge software en afledning fra deres kerneforretning”.
Det var rigtigt, dengang det at bygge software betød at betale specialister for at skrive indforstået kode til at lægge skærmbilleder op, køre arbejdsgange og håndtere databaser.
I takt med at AI automatiserer de opgaver, betyder det i stigende grad at bygge effektive teknologiske løsninger, at stille de rigtige spørgsmål, sætte mål, der er i tråd med hinanden, og definere de rette begrænsninger for AI-agenter, der handler på vores vegne.
Virksomheder har nu brug for teknologipartnere, der sælger digitalt arbejde – ikke logins. Markedet banker de etablerede aktører, fordi det kender forskellen.”
Et stort, dyrt Oracle-system slugt og fordøjet af AI
Hvis jeg for et halvt år siden havde hørt om nogle entreprenante gutter i det offentlige regi, der havde ingested et stort, gammelt, dyrt Oracle-baseret system (der administrerer en masse ting) i Claude Code, som derpå tyggede på det i et par timer og spyttede kode ud, der kunne det samme, ja så ville jeg nok have taget en godnatøl og være gået i seng i håb om at vågne op uden feberfantasier.
Men jeg hørte om det i går af en temmelig ædruelig person.
Jeg tænker, at Skat kunne begynde med at lave det nummer med deres 200+ legacy-systemer og se, hvor langt de kunne komme, lave triage på resultatet og komme i gang.
Alle bikse kan gøre det. Nogle kan lave deres egen, interne kode-fabrik med to-tre dedikerede AI- og kode-folk, andre kan vel hyre en lille, ny biks til det.
Selve AI-kode-fabrik-konceptet har jeg allerede set beskrevet med flow-diagrammer og lignende rundt omkring, og selv om det er early days, så er det da bare med at komme i gang.
Og når I har gjort jer uafhængige af amerikanske SaaS-/Licens-løsninger og tænkte kill-switches ved hjælp af amerikansk AI-teknologi (som er state of the art, og vil blive ved med at være det), så har I nu jeres egen kode, som I bare kan køre selv, og måske endda selv vedligeholde af de dårligere AI’er fra monbo-bongo-lande som Kina og Frankrig.
Legacy og digital suverænitet er nu løst for dem, der ønsker at løse det.
Og hvad med Copilot? Tjah…
Folk spørger mig jævnligt om Copilot, mest fordi man i det offentlige tror, at Microsoft er en del af det danske statsapparat med sin egen styrelse under Finansministeriet og sin egen minister, der mødes med Kongen ved det månedlige statsråd i Christiansborg.
Derfor kan de ikke forstå, at man ikke hører så meget om det, for det er jo det, som man SKAL bruge, og som man som offentlig ansat har PLIGT til at bruge, hvis man elsker sit fædreland, OG fordi Kammeradvokaten betales af staten for at skrive noget, der ikke er sandt, så det offentlige kan bruge Copilot.
Alle de dersens stærkt overlegne AI’er fra andre leverandører er jo bare noget, som man leger med, indtil far og mor forærer én både kørekort og nøglerne til en rigtig bil, ikke?
Citat:
“Microsoft har brugt de seneste to år på at tilføje AI-funktioner overalt og kalde dem alle for “Copilot”, og nu er brugerne forvirrede og irriterede. Alle de etablerede aktører har tilføjet AI overalt (de etablerede forsøger altid at gøre den nye ting til en spændetrøje), og naturligvis fungerer ikke alle disse funktioner lige godt. Men når det hele får samme navn, forventer folk, at det hænger sammen – og det gør det ikke. På en måde er “Copilot” den nye “Watson” – en markedsføringsparaply, ikke et specifikt, sammenhængende produkt.”
Og nu spørger jeg eder: Har det nogensinde stoppet nogen som helst i det offentlige, hvis noget software fra Microsoft var markant dårligere?
Næh, nej.
Det er ligesom med GDPR, forvaltningsloven, grundloven og Kodeks 7: Det er ens pligt som embedsmand.
Det var dét! Gå nu ud og få gang i reverse-engineering af jeres legacy-/licens-systemer og bliv klogere, derpå frustrerede, stædige, vedholdende og til sidst sejrrige. Go get them, Tigers. Skriv til mogensxy@gmail.com, hvis jeres system ikke forstår jer. Jeg har mange års erfaring i it-psykiatrisk bistand. Med vibe-kodning kan I nu OMSIDER tale med jeres systemer hver dag og høre, hvordan de har det.
PS: 10 interessante prompts
1. “Vis dit arbejde”-prompten
“Gennemgå din ræsonnering trin for trin, før du giver det endelige svar.”
2. “Det fjendtlige krydsforhør”
“Argumentér nu imod dit tidligere svar. Hvad er de tre stærkeste modargumenter?”
3. “Tvungne begrænsninger”-prompten
“Du har præcis tre sætninger og skal citere to specifikke kilder. Ingen tøvende formuleringer.”
4. “Format-låsen”
“Svar i gyldig JSON med disse nøjagtige nøgler: {analyse, konfidensscore, metode, begrænsninger}.”
5. “Ekspert-tildelingen”
“Du er en [specifik rolle] med 15 års erfaring inden for [snævert domæne]. Du ville aldrig sige [typisk fejl]. Du gør altid [specifik vane].”
6. “Tænke-budgettet”
“Brug 500 ord på at tænke problemet igennem, før du svarer. Vis alle blindgyder.”
7. “Sammenlignings-protokollen”
“Sammenlign tilgang A med tilgang B på tværs af disse fem dimensioner: [hastighed, nøjagtighed, omkostninger, kompleksitet, vedligeholdelse]. Brug en tabel.”
8. “Usikkerheds-kvantificeringen”
“Bedøm din sikkerhed fra 0-100 for hver påstand. Markér alt under 70 som spekulativt.”
9. “Kanttilfælde-jægeren”
“Hvad er fem input, der ville bryde denne tilgang? Vær fjendtlig.”
10. “Verifikationskæden”
“Først: Bbesvar spørgsmålet. Dernæst: Angiv tre måder, som dit svar kunne være forkert på. Til sidst: Verificér hver bekymring og opdatér dit svar.“
