Computerworld Live: Dagens vigtige it-nyheder

Er du admin med ansvar for .Net, skal du straks få opdateret. 

Sådan lyder den kontante besked fra Microsoft, der netop har udsendt en nød-opdatering til .Net, som lukker en ny sårbarhed, som Microsoft har fundet i Googles kompressions-teknologi, Brotli.

Via sårbarheden kan fremmede aktører få adgang til process memory.

Microsoft har udsendt tilrettede versioner af .Net 8, 9, 10 og 11. Også Python og Node.js er blevet patchet og skal opdateres.

Sårbarheden kaldes også for Broccoli2Shell og Node2Shell. Den blev opdaget i onsdags, 21. oktober, af Node.js.

Brotli anvendes til at komprimere indhold i eksempelvis HTML-filer, CSS og JavaScript.

Du kan læse hele Microsofts advisory om Brotli her: Buffer overflow vulnerability in the Brotli decoder.

Meta har stærkt brug for kapital til blandt andet at finansiere selskabets ekstreme finansieringer i AI.

Selskabet gør derfor nu klar til at rejse 95 milliarder dollar - omkring 650 milliarder kroner - i en af verdens helt store finansierings-runder.

Pengene skal komme fra salg af ejerandele i form af aktier i Meta.

Selskabet vil straks-udstede nye aktier for 35 milliarder dollar - 240 milliarder kroner. Her er blandt andet Metas hovedleverandører af chip som Nvidia, AMD og Broadcom klar til at investere.

Senere vil Meta udstede nye aktier for 60 milliarder dollar, som hen ad vejen skal udbydes i markedet. De omfatter såkaldte Class A-aktier uden stemmeret, så Mark Zuckerbergs bestemmende ejerandel af Meta ikke udvandes.

Meta meddeler, at de mange penge skal investeres i udbygning af AI-infrastruktur og 'super-intelligence' [her vælger Meta at bruge den betegnelse for AI, som Donald Trump har fundet på, red]

Du kan læse mere om baggrunden for Metas kæmpe aktiesalg her: Meta har underskud i pengestrøm for første gang i 10 år: Vil udstede nye aktier for at finansiere AI-udbygning

karrBankcentralen Bankdata indsætter tidligere COO i Lunar, Morten Sønderskov, som ny vicedirektør. Han kommer til at udgøre selskabets øverste ledelse sammen med CEO Peter Braad Olesen.

Peter Braad Olesen var frem til sin udnævnelse som CEO vicedirektør i Bankdata, og det er hans tidligere stilling, som Morten Sønderskov nu indtager.

49-årige Morten Sønderskov peger på ikke mindst AI og sikkerhed som centrale faktorer for udviklingen af hele sektoren.

”Teknologien udvikler sig ekstremt hurtigt lige nu. Samtidig skal vi holde fokus på driften og den stabilitet, som bankerne forventer af os. Den balance bliver vigtig, og jeg håber blandt andet at kunne bidrage med et stærkt fokus på fremdrift," siger han.

Bankdata ejes af en række banker, herunder Jyske Bank, Ringkjøbing Landbobank, Djurslands Bank og AL Sydbank. Bankdata har hovedsæde i Fredericia, Silkeborg og Aarhus.

De to andre store it-selskaber bag danske bankers it-systemer er Netcompany Banking Services (det tidligere SDC), som leverer it-løsninger til en række danske og nordiske pengeinstitutter, herunder mange af de mindre og mellemstore sparekasser, samt Nykredit Financial Technologies (tidligere BEC), der betjener banker som Nykredit og Spar Nord.

Den kraftige udbygning af datacentre står til at øge Finlands samlede elforbrug med 40 procent over de kommende fem år.

Sådan lyder konklusionen fra den finske pendant til Energinet, Fingrid, der er ansvarlig for, at den finske strømforsyning fungerer.

Ifølge en ny opgørelse vil alene de datacentre, der for tiden allerede er under opførelse, have behov for sammenlangt fem gigawatt strøm om året.

Det skal holdes op imod, at alle de fem finske atomkraftværker i alt per år producerer 4,4 gigawatt.

Finlands regering er på vej med en lov til prioritering af den finske strømproduktion, der - som det er tilfældet i hele Europa - er under pres fra de mange datacentre. Regeringen vil her prioritere kritisk infrastruktur over datacentre.

I enighed blæser de nordiske lande til kamp mod de stor tech-selskaber, som i dag har stor indflydelse på børn og unge.

Samtlige de nordiske lande - Danmark, Sverige, Norge, Finland, Island, Grønland, Færøerne og Åland - har netop skrevet under på det såkaldte 'Marienborg Manifestet.'

I manifestet forpligter de sig til at arbejde for hårdere regulering af tech-giganterne, ligesom de er enige om, at de sammen vil indføre klare alderbegrænsninger på brug af sociale medier i alle landene.

 De nordiske lande vil også have private telefoner og andre 'smart devices', som tilhører børn og unge, helt ud af skolerne. ”Vi har ukritisk lukket skærmene ind i vores børn og unges liv.

 Og det har store konsekvenser for dem selv, men også for vores samfund," lyder det fra statsminister Mette Frederiksen (S).

 Hun siger, at de nordiske lande med det nye manifest står "sammen mod techgiganternes magt over for vores børns opvækst."

Ved at forpligte os til at regulere techgiganterne og ved at forpligte os til at arbejde nationalt, i EU og globalt for at skabe forandring på denne dagsorden,” siger statsminister Mette Frederiksen. lyder det fra hende.