Computerworld Live: Dagens vigtige it-nyheder

Sidst opdateret: I dag kl. 12:37

I dag kl. 12:37

Byggeboom: Spanien lemper markant på regler for nye datacentre

Spanien lemper kraftigt på de krav om anvendelse af bæredygtig energi, som datacentre i landet ellers stilles over for.

Der har været lagt op til skrappe regler om, at 80 procent af de spanske datacentres energiforbrug målt time for time skulle bestå af bæredygtig energi. Reglerne skulle træde i kraft straks.

Men de nye regler lempes kravet til 60 procent og kun i de perioder, hvor der køres på peak (som hedder P1). Fra 2029 hæves kravet til 70 procent for P1 og 60 procent for P2 (perioder med næsthøjest efterspørgsel) og dernæst til 80 procent fra 2032.

Dermed får datacenter-operatørerne god tid til at indrette sig efter de nye regler, skriver Bloomberg.

Spanien er blandt de største markeder for datacentre i Europa - ikke mindst på grund af lave energipriser - og der bygges for tiden på livets løs. Kapaciteten ventes at blive seksdoblet fra 2025 til 2030 til 2,5 gigawatt anlægbæredpolitisamfund.

I dag kl. 11:30

Du skal opdatere nu: Microsoft udsender akut nødopdatering til .Net

Er du admin med ansvar for .Net, skal du straks få opdateret. 

Sådan lyder den kontante besked fra Microsoft, der netop har udsendt en nød-opdatering til .Net, som lukker en ny sårbarhed, som Microsoft har fundet i Googles kompressions-teknologi, Brotli.

Via sårbarheden kan fremmede aktører få adgang til process memory.

Microsoft har udsendt tilrettede versioner af .Net 8, 9, 10 og 11. Også Python og Node.js er blevet patchet og skal opdateres.

Sårbarheden kaldes også for Broccoli2Shell og Node2Shell. Den blev opdaget i onsdags, 21. oktober, af Node.js.

Brotli anvendes til at komprimere indhold i eksempelvis HTML-filer, CSS og JavaScript.

Du kan læse hele Microsofts advisory om Brotli her: Buffer overflow vulnerability in the Brotli decoder.

I dag kl. 10:43

Meta har brug for 650 milliarder kroner til AI-udbygning: Sådan vil selskabet skaffe pengene

Meta har stærkt brug for kapital til blandt andet at finansiere selskabets ekstreme finansieringer i AI.

Selskabet gør derfor nu klar til at rejse 95 milliarder dollar - omkring 650 milliarder kroner - i en af verdens helt store finansierings-runder.

Pengene skal komme fra salg af ejerandele i form af aktier i Meta.

Selskabet vil straks-udstede nye aktier for 35 milliarder dollar - 240 milliarder kroner. Her er blandt andet Metas hovedleverandører af chip som Nvidia, AMD og Broadcom klar til at investere.

Senere vil Meta udstede nye aktier for 60 milliarder dollar, som hen ad vejen skal udbydes i markedet. De omfatter såkaldte Class A-aktier uden stemmeret, så Mark Zuckerbergs bestemmende ejerandel af Meta ikke udvandes.

Meta meddeler, at de mange penge skal investeres i udbygning af AI-infrastruktur og 'super-intelligence' [her vælger Meta at bruge den betegnelse for AI, som Donald Trump har fundet på, red]

Du kan læse mere om baggrunden for Metas kæmpe aktiesalg her: Meta har underskud i pengestrøm for første gang i 10 år: Vil udstede nye aktier for at finansiere AI-udbygning

I dag kl. 10:11

Han bliver Bankdatas nye næstkommanderende

karrBankcentralen Bankdata indsætter tidligere COO i Lunar, Morten Sønderskov, som ny vicedirektør. Han kommer til at udgøre selskabets øverste ledelse sammen med CEO Peter Braad Olesen.

Peter Braad Olesen var frem til sin udnævnelse som CEO vicedirektør i Bankdata, og det er hans tidligere stilling, som Morten Sønderskov nu indtager.

49-årige Morten Sønderskov peger på ikke mindst AI og sikkerhed som centrale faktorer for udviklingen af hele sektoren.

”Teknologien udvikler sig ekstremt hurtigt lige nu. Samtidig skal vi holde fokus på driften og den stabilitet, som bankerne forventer af os. Den balance bliver vigtig, og jeg håber blandt andet at kunne bidrage med et stærkt fokus på fremdrift," siger han.

Bankdata ejes af en række banker, herunder Jyske Bank, Ringkjøbing Landbobank, Djurslands Bank og AL Sydbank. Bankdata har hovedsæde i Fredericia, Silkeborg og Aarhus.

De to andre store it-selskaber bag danske bankers it-systemer er Netcompany Banking Services (det tidligere SDC), som leverer it-løsninger til en række danske og nordiske pengeinstitutter, herunder mange af de mindre og mellemstore sparekasser, samt Nykredit Financial Technologies (tidligere BEC), der betjener banker som Nykredit og Spar Nord.

I dag kl. 09:57

Datacentre vil øge Finlands el-forbrug med 40 procent på fem år

Den kraftige udbygning af datacentre står til at øge Finlands samlede elforbrug med 40 procent over de kommende fem år.

Sådan lyder konklusionen fra den finske pendant til Energinet, Fingrid, der er ansvarlig for, at den finske strømforsyning fungerer.

Ifølge en ny opgørelse vil alene de datacentre, der for tiden allerede er under opførelse, have behov for sammenlangt fem gigawatt strøm om året.

Det skal holdes op imod, at alle de fem finske atomkraftværker i alt per år producerer 4,4 gigawatt.

Finlands regering er på vej med en lov til prioritering af den finske strømproduktion, der - som det er tilfældet i hele Europa - er under pres fra de mange datacentre. Regeringen vil her prioritere kritisk infrastruktur over datacentre.

I dag kl. 09:49

Nordiske lande blæser til fælles kamp mod big techs indflydelse på børn og unge: "Vi har været for ukritiske"

I enighed blæser de nordiske lande til kamp mod de stor tech-selskaber, som i dag har stor indflydelse på børn og unge.

Samtlige de nordiske lande - Danmark, Sverige, Norge, Finland, Island, Grønland, Færøerne og Åland - har netop skrevet under på det såkaldte 'Marienborg Manifestet.'

I manifestet forpligter de sig til at arbejde for hårdere regulering af tech-giganterne, ligesom de er enige om, at de sammen vil indføre klare alderbegrænsninger på brug af sociale medier i alle landene.

 De nordiske lande vil også have private telefoner og andre 'smart devices', som tilhører børn og unge, helt ud af skolerne. ”Vi har ukritisk lukket skærmene ind i vores børn og unges liv.

 Og det har store konsekvenser for dem selv, men også for vores samfund," lyder det fra statsminister Mette Frederiksen (S).

 Hun siger, at de nordiske lande med det nye manifest står "sammen mod techgiganternes magt over for vores børns opvækst."

Ved at forpligte os til at regulere techgiganterne og ved at forpligte os til at arbejde nationalt, i EU og globalt for at skabe forandring på denne dagsorden,” siger statsminister Mette Frederiksen. lyder det fra hende.

Annonce

Computerworld Events

Vi samler hvert år mere end 6.000 deltagere på mere end 70 events for it-professionelle.

Ekspertindsigt – Lyt til førende specialister og virksomheder, der deler viden om den nyeste teknologi og de bedste løsninger.
Netværk – Mød beslutningstagere, kolleger og samarbejdspartnere på tværs af brancher.
Praktisk viden – Få konkrete cases, værktøjer og inspiration, som du kan tage direkte med hjem i organisationen.
Aktuelle tendenser – Bliv opdateret på de vigtigste dagsordener inden for cloud, sikkerhed, data, AI og digital forretning.

Andre events | Charlottenlund

Roundtable: Skalér teknologien. Bevar kontrollen

Skab målbar forretningsværdi med cloud og AI. Bevar kontrollen over data, omkostninger og leverandørafhængigheder. Mød Årets CIO 2026 Claus Thomsen fra Lundbeck, og del erfaringer med andre digitale ledere i et roundtable om modernisering,...

It-løsninger | Online

ERP Insights 2026

Webinaret giver et samlet overblik over, hvordan ERP-landskabet ændrer sig, og hvilke arkitekturvalg der får direkte betydning for forretningens evne til at tilpasse sig.

Se alle vores events inden for it

Navnenyt fra it-Danmark

Dansk AM Hub har pr. 1. november 2026 ansat Rasmus Pedersen som Chief Digital Officer. Rasmus skal især beskæftige sig med fokusudviddelse fra additive manufacturing til produktinnovation gennem AI, automatisering og andre nye teknologier. Rasmus er uddannet maskiningeniør med speciale i produktudvikling og med ph.d. i udvikling af modulære produktplatforme. Rasmus har tidligere beskæftiget sig med transformation og digitalisering i værdikæden fra produktudvikling til produktion. Nyt job

Rasmus Pedersen

Dansk AM Hub

Netip A/S har pr. 17. august 2026 ansat Jesper U. Sørensen som Seniorkonsulent ved netIP's kontor i Esbjerg. Han kommer fra en stilling som Chief Technology Officer hos NetSec ApS, hvor han også var partner. Nyt job
Sophie Dalsgaard Myhrmann, er pr. 1. september 2026 ansat hos Elbek & Vejrup A/S som Project Manager i Logistik & Produktion. Hun skal især beskæftige sig med projektledelse indenfor logistik og produktion. Hun er nyuddannet cand.it, i IT, kommunikation og Organisation fra Aarhus Univeristet. Nyt job

Sophie Dalsgaard Myhrmann

Elbek & Vejrup A/S

IFS Danmark A/S har pr. 1. september 2026 ansat Gustav Olsen som Business Development Representative. Gustav skal især beskæftige sig med forretningsudvikling & identificering af muligheder med fokus på AI, automatisering og optimering af forretningsprocesser. Gustav kommer fra en stilling som Business Development Specialist hos SAP Danmark A/S. Gustav er uddannet Cand.merc Sales Management. Gustav har tidligere beskæftiget sig med forretningsudvikling og salgsstrategi inden for ERP-teknologi. Nyt job

Gustav Olsen

IFS Danmark A/S