Microsofts Windows 8-planer lækket på nettet

Selvom Windows 7 kun har et halvt år på bagen, har Microsoft gjort klar til lanceringen af Windows 8. Det kommende styresystem har én større overraskelse i koderne.

Artikel top billede

Allerede i december 2009 gik rygterne på, at softwareselskabet Microsoft var begyndt at kaste kræfterne efter Windows 8, der til sin tid skal afløse selskabets nyeste operativsystem, Windows 7.

Nu tager udviklingsrygterne til i flere medier, der både rapporterer om konkret indhold i Windows 8, og hvornår vi kan forvente at se styresystemet i handlen, efter fortrolige dokumenter til selskabets pc-partnere er blevet lækket på nettet.

Kommer med Windows Store

Et af de mere opsigtsvækkende områder i Windows 8 bliver en indbygget Windows Store, som det blandt andet kendes fra Apples App Store, hvor Microsoft i lighed med Apple og andre store-indehavere vil tilbyde salgsmuligheder til tredjepartsudviklere.

Microsofts kommende app store vil indeholde funktioner som kontohåndtering, softwareopdateringer og muligheder for at distribuere applikationer på tværs af flere platforme og apparater.

Derudover vil der ifølge planerne også være en kvalitetskontrol med udviklernes applikationer, der ikke vil blive sat til salg, hvis de ikke opfylder visse kvalitetsstandarder.

Det skriver Ars Technica.

Kan kun gå for langsomt

De lækkede dokumenter om Windows 8 afslører også, at briefingen til pc-parterne langt fra er den første kommunikationen mellem Microsoft og Windowsfabrikkens partnere.

For de lækkede informationer indeholder ifølge Ars Technica andre partner-udsagn om, at Windows Store "kun kan gå for langsomt" med at få implementeret, og funktionen er en "kritisk komponent" for at opnå succes med Windows 8.

Microsoft har før prøvet at køre en app shop, Microsoft Marketplace, uden den helt brede appel og succes. Siden er flere og flere slutbrugere med smartphones og ikke mindst softwareudviklere dog blevet mere opmærksomme på fordelene ved en centraliseret app store.

Kommer om to år

It-journalisten Paul Thurrott, som har stort indblik i Microsoft-verdenen, erfarer, at Windows 8 bliver lanceret i midten af 2012 - det vil sige om to år.

Han nævner på sin blog, at vi derfor kan forvente første beta-udgivelse i midten af 2011 og en offentlig beta i slutningen af næste år.

Samtidig understreger den Microsoft-erfarne skribent, at i lighed med den synkrone udvikling af Windows 7 og Windows Server 2008 R2, vil Windows 8 og en kommende Windows Server "XX" blive udviklet simultant.

Annonce

Event: Årets CIO 2027

Andre events | København

Vi samler Danmarks stærkeste digitale ledere til en dag med viden og visioner. Årets CIO 2027 afholdes for 22 gang, og NEXT CIO sætter spotlight på næste generation. Deltag og bliv inspireret til at forme fremtidens strategi og eksekvering.

3. juni 2027 | Gratis deltagelse

Navnenyt fra it-Danmark

Netip A/S har pr. 17. august 2026 ansat Jesper U. Sørensen som Seniorkonsulent ved netIP's kontor i Esbjerg. Han kommer fra en stilling som Chief Technology Officer hos NetSec ApS, hvor han også var partner. Nyt job
Sophie Dalsgaard Myhrmann, er pr. 1. september 2026 ansat hos Elbek & Vejrup A/S som Project Manager i Logistik & Produktion. Hun skal især beskæftige sig med projektledelse indenfor logistik og produktion. Hun er nyuddannet cand.it, i IT, kommunikation og Organisation fra Aarhus Univeristet. Nyt job

Sophie Dalsgaard Myhrmann

Elbek & Vejrup A/S

Netip A/S har pr. 11. august 2026 ansat Emil Kristoffersen som IT-Supporterelev ved netIP's kontor i Thisted. Han er uddannet Fisker, - Emil har dermed valgt et karriereskifte. Nyt job

Emil Kristoffersen

Netip A/S