"Hun gik under navnet Skabet. Hun havde størrelse, form og udseende som et gammeldags klædeskab. Og hun var den mest elskelige gamle dame. Når vi besøgte hende, var alle smagsløg med garanti blevet pirret. Og det var ikke rart at være den, der skulle køre bilen, for de to andre var som regel ret opstemte."
Søren Hebsgaard er direktør i Software Innovation. Han er også vin-entusiast, og han samler på fantastiske oplevelser fra det franske Bourgogne-distrikt, hvor han gennem en årrække blandt andet har besøgt vinproducenten Bernard Rahphet fra Morays-Saint-Denis, hvis kone altså bar det lidet raffinerede tilnavn Skabet.
"Det er fine vine, der blev solgt af mutter. Det er ikke dyre vine, men det handler det heller ikke om: Det handler om oplevelserne og historierne," siger Søren Hebsgaard.
Grill på den kommunale campingplads
Han er Bourgogne-mand, og tager hvert år sammen med to venner på drengerøvstur til Frankrig. De insisterer på at bo i telt på den kommunale campingplads, og grille deres egen mad. De kan finde på at teste dagens vinindkøb.
"Det skal være, som det var i de gode gamle dage. Og turen i år bliver nummer 14 i træk."
De seneste år har der været trailer med, men det afhænger af pladsen i den forhåndenværende firmabil, fortæller han.
"Vi kører torsdag eftermiddag, så er vi dernede fredag formiddag, og så har vi tre dage til gå på opdagelse. Man skal helst besøge vinbønderne, mens de går og venter på at komme til at høste, sådan lige midt eller sidst i september. Så er de lidt rastløse og har tid til at snakke. De er meget imødekommende."
Høsten starter 100 dage, efter vinen blomstrer, siger tommelfingerreglen.
Søren Hebsgaard og hans to vin-medopdagelsesrejsende, som i øvrigt er venner fra hans tid i GIS-virksomheden Intergraph, går ikke op i voldsomt store eller dyre vine. Det er omstændighederne, mere end indholdet af flaskerne, der fascinerer.
Vine gennem generationer
"Vi elsker vine, der er lavet gennem generationer. Hvor folk ikke går på kompromis med noget eller øger produktionen for en hurtigere omsætning. Det er familietradition og stolthed. Det kan man ikke købe i Danmark, de historier skal du selv ned og finde."
Turene går efter et ret fast mønster. Det er også nødvendigt, for der er mange steder, der skal besøges, og meget vin, der skal smages - og spyttes ud igen.
De tre bruger en dag i Bourgogne-hovedbyen Beaune og en dag syd og en dag nord for Beaune.
"Vi besøger typisk cirka 15 producenter. Halvdelen af dem kender vi i forvejen og er kommet hos gennem flere år. Resten er nye steder, og nogle af dem vælger vi helt tilfældigt uden de store og dybe overvejelser."
Derfor er det heller ikke let at tvinge ham til at vælge de bedste producenter ud.
Claudine i Fixin
"Jeg vil dog pege på den kvindelige producent Claudine Moine-Champy i Fixin, som blandt andet laver vinen Les Champs des Charmes. Hun er 3.-generations vinbonde og fremstiller sin vin efter de traditionelle forskrifter. Det er ikke speciel dyr vin, men hun sælger kun til de, der påskønner hendes vin."
"Et år, havde hun lige smidt en helt busfuld japanske turister ud, da vi kom. Man skal udvise oprigtig interesse. Nu kender hun os heldigvis, og det er altid en oplevelse at besøge hende."
Ud over oplevelsen, hjemfører Søren Hebsgaard typisk tre-fire kasser Les Champs des Charmes. Prislejet er 18-19 euro, altså omkring 130 kroner flasken.
"Det er altså ikke dyrt i forhold til, hvad Bourgogne ellers koster," siger han.
Pingus og barnemord
God vin koster penge, men prisens størrelse har aldrig været et mål for Hebsgaards vintinteresse.
"Jeg har aldrig købt eller ejet en vin, det ikke har været min hensigt at drikke," siger han.
Lidt går han dog og gemmer på. Da han blev gift, fik han i morgengave af sin kone en Pingus, den berømte spansk/danske supervin til en 4-5.000 kroner. Den ligger i vinkøleskabet og venter på det rette øjeblik.
"Det er en 2001, det ville være barnemord at drikke den nu."
Hebsgaard køber på sine Bourgogne-ture vin mellem 13 og 40 euro. Engang imellem sniger prisen sig op på 50-60 euro.
"Man kan blive grebet af stemningen," forklarer han.
Den dyreste vin, han har købt, har vel kostet 700-800 kroner, gætter han på.
Skolefransk blandt vinstokke
Blandt de franske vinstokke begår Søren Hebsgaard sig på sit skolefransk. Det går fint, siger han, selvom man i dag også kan opleve franske vinbønder, som taler engelsk.
Sin tredje yndlingsproducent udpeger han til at være Albert Boillot i Vornay.
"Han er en gut på 65. Hans fætter er Henri Boillot, som er en af de kendte Bourgogne-vinmagere. Albert kan ikke sælge sine vine til samme pris som fætteren, men han bygger på de samme håndværksmæssige traditioner. Det er lidt af et scoop at besøge ham," siger Hebsgaard.
Det er folk som Albert, der afgør, at det ikke behøver at være voldsomt dyrt at elske Bourgogne-vine, mener Søren Hebsgaard.
"Og så ligger Bourgogne herlig tæt på Danmark, så man ret hurtigt kan komme derned."
Køb altid 12 flasker
Han råder folk, der går på opdagelse i vinens verden, til altid at købe 12 flasker ad gangen. Så kan man nemlig smage sig gennem vinens udvikling, og nappe hovedparten af dem, når de topper.
"Hvis man kun har købt tre flasker, tør man jo ikke smage dem, og så risikerer man, de kommer til at ligge for længe. Man kan sige, at man har brug for et testmiljø," griner han.
Og lad så lige Søren Hebsgaard give svaret på det klassiske danske dilemma: Hvilken rødvin serverer man juleaften? Hvilken vin kan hamle op med anden og flæskestegens fede sovs, og den sure rødkål?
"Jeg serverer en god øl fra et mikrobyggeri," siger han.
