Justitsminister Lars Barfoed (K) blåstempler de bonusser, som hans statslige topchefer får udbetalt.
Det sker i to skriftlige svar på spørgsmål stillet i Folketinget i kølvandet på afsløringen af, at direktør i Domstolsstyrelsen, Adam Wolf, fik en samlet bonus på 265.000 kroner på trods af, at den digitale tinglysningsskandale har kostet op imod en milliard kroner i tab.
"Justitsministeriet finder ikke, at der er anledning til inden for ministeriets område at ændre på principperne for tildeling af engangsvederlag," skriver Lars Barfoed i et svar.
Samtidig påpeger ministeren, at det er bestyrelsen i Domstolsstyrelsen, der bestemmer den pågældende direktørs engangsvederlag.
"Som anført er det bestyrelsen, der ansætter og afskediger direktøren. Det er i den forbindelse også bestyrelsen, der træffer beslutning om eventuel udbetaling af engangsvederlag," skriver ministeren i svaret.
Minister: Uafhængig styrelse
Lars Barfoed forklarer, at det følger af domstolsstyrelsesloven, at Domstolsstyrelsen er en selvstændig statsinstitution, der skal have en uafhængig stilling.
Ministeren oplyser, at ved oprettelsen af stillingen som direktør for Domstolsstyrelsen drøftes "løn og ansættelsesvilkår" mellem bestyrelsen og justitsministeren. Og at der herefter sker forhandling om det med Finansministeriet.
Men engangsvederlagene er altså bestyrelsens afgørelse, forklarer ministeren.
Modellen for styrelsen indebærer ifølge ministeren, "at justitsministeren ikke har nogen instruktionsbeføjelse over for styrelsen, ligesom ministeren ikke har et retligt ansvar for domstolsadministrationen".
Ikke ubetydelig opgave udført
Da afsløringen af Adam Wolfs bonus kom frem, forsvarede bestyrelsesformand Niels Grubbe den med det argument, at det ekstra vederlag var givet for en indsats på hele Domstolsstyrelsens virkeområde. Og altså ikke kun inden for det skandaleramte tinglysningsprojekt.
Og det påpeger Justitisministeren også i sit svar:
"Justitsministeriet bemærker i øvrigt, at Domstolsstyrelsens direktør, som den daglige leder har ansvaret for en lang række opgaver i forhold til varetagelsen af domstolenes bevillingsmæssige og administrative forhold og, at der i de pågældende år har været en ikke ubetydelig opgave forbundet med udmøntningen af domstolsreformen," skriver Lars Barfoed i svaret.
Den digitale tinglysningsskandale brød ud i 2009 efter projektet havde været forsinket to år i træk.
Beregninger viser, at omkring en milliard kroner er gået tabt grundet det fejlslagne projekt, hvor danskere har tabt tusindvis af kroner.
Spørgsmålene til ministeren blev stillet af socialdemokraternes forbrugerordfører Benny Engelbrecht.
