Læs også: Kaos i tinglysningen: Formanden bijobber
Højesteretsdommer Niels Grubbe, der også er formand for bestyrelsen af Domstolsstyrelsen, forsvarer omfanget af sit bijobberi i år 2009.
Året hvor den digitale tinglysningsskandale brød ud og kostede danske familier tusindvis af kroner.
Ifølge Domstolsstyrelsens opgørelse havde han registreret 41 bijob, men flere af dem har formanden ikke brugt tid på, forklarer han.
"På en væsentlig del af dem har jeg ikke brugt nogen tid i 2009, og ingen af dem har været så tidskrævende som hvervet som formand for Domstolsstyrelsen. De har heller ikke været det tilsammen," skriver han i et svar til Computerworld.
Han forklarer blandt andet om sit hverv som suppleant til Konkurrenceankenævnet:
"Jeg har aldrig været i funktion og har i 2009 frasagt mig hvervet," skriver han.
Niels Grubbe oplyser videre, at et job bare var et foredrag, og at to job er forfattervirksomhed.
"Bortset fra noget redaktionelt arbejde i januar 2009 er arbejdet udført i tidligere år, men er taget med, da det har givet indtægter i 2009 (forfatterroyalties)," skriver han.
Arbejde af "betydning" i fem sager
Omkring de 36 voldgiftssager vurderer formanden, at der "kun" "i hovedsagen" er ført arbejde af betydning i en mindre del af dem.
"Der er i 2009 i hovedsagen kun udført arbejde af betydning i 5 af dem," skriver han.
Konklusionen fra formanden er, at bijobberiet ikke har haft betydning for hans arbejde med den digitale tinglysning.
"Ja, jeg har haft den fornødne tid og har naturligvis meget nøje fulgt tilrettelæggelsen af og udviklingen i projektet og implementeringen. De øvrige bijobs har ikke haft nogen betydning herfor," skriver Niels Grubbe.
Hele svaret fra Niels Grubbe
Herunder bringer vi hele Niels Grubbes svar til Computerworld på denne forespørgsel:
Henvendelse fra Computerworld:
Hej
Jeg vil høre om formanden for Domstolsstyrelsen har en kommentar til Niels Grubbes omkring 41 bijobs i 2009 - jævnfør Domstolsstyrelsens egen opgørelse på dets hjemmeside.
- Måske Niels Grubbe selv kan udtale sig om hvorvidt hver af de omtalte bijobs er ligeså tidskrævende, som styrelsen har beskrevet at formandsposten i Domstolsstyrelsens bestyrelse skulle være med de talrige årlige møder, ect (se pressemeddelelse på jeres hjemmeside)?
- Herunder kunne Niels Grubbe måske oplyse hans indtægt i 2009 ved bijobberiet? Og hvorvidt han er en af de fire Højestreretsdommere, der har tjent fra 60.000 til 700.000 kroner for meget i 2007-2009?
- Og til slut: Om formanden har haft tid til at følge udviklingen i projektet med den digitale tinglysning, nu da han har haft de omkring 41 bijobs?
Niels Grubbes svar:
Kære Kristian Hansen
Tak for din mail i dag om bijobs.
Ad 1 (tidskrævende bijobs)
Om de 40 bijobs ud over formandshvervet i Domstolsstyrelsen på min indberetning for 2009 kan jeg oplyse følgende:
På en væsentlig del af dem har jeg ikke brugt nogen tid i 2009, og ingen af dem har været så tidskrævende som hvervet som formand for Domstolsstyrelsen. De har heller ikke været det tilsammen.
Baggrunden herfor er nærmere følgende:
1 bijob er et hverv som suppleant til Konkurrenceankenævnet. Jeg har aldrig været i funktion og har i 2009 frasagt mig hvervet.
1 job er et foredrag.
2 jobs er forfattervirksomhed. Bortset fra noget redaktionelt arbejde i januar 2009 er arbejdet udført i tidligere år, men er taget med, da det har givet indtægter i 2009 (forfatterroyalties).
36 jobs er voldgiftssager. Der er i 2009 i hovedsagen kun udført arbejde af betydning i 5 af dem.
Om voldgiftssagerne følgende. Arbejdet som formand for en voldgiftsret udføres i alt væsentligt i forbindelse med voldgiftssagens afslutning ved mundtlig forhandling (forberedelse og gennemførelse af hovedforhandlingen samt afsigelse af kendelse). Den mundtlige forhandling er normalt af en dags varighed og gennemføres på ferie- eller fridage. En stor del af sagerne hæves forinden, fordi de bliver forligt, og de afsluttes derfor, normalt uden at der har været udført arbejde af betydning og uden honorar. Da formanden udpeges i forbindelse med sagens anlæg, står der på listen sager, der er afsluttet i året uden arbejde, og sager, der verserer, men hvor der hidtil ikke er udført arbejde af nævneværdig betydning. Oversigten indevolder derfor en række voldgiftssager, hvor der reelt hverken har været arbejde eller indtægter.
Af de 36 sager er 12 sluttet i 2009, heraf 5 med hovedforhandling, mens 7 er hævet.
Af de 24 resterende verserende sager har jeg afluttet 12 i 2010, heraf 4 med hovedforhandling, mens 8 er afsluttet efter forlig. Af de sidste 12 er der i 1 berammet hovedforhandling i efteråret, mens de øvrige 11 fortsat verserer, men uden at der endnu er berammmet hovedforhandling, der derfor tidligst vil ligge i 2011 eller senere. Der er ikke kommet flere sager til efter årsskiftet.
Der har således i snit været 5 hovedforhandlinger om året.
Ad 2 (indtægter i 2009)
Indtægter fra bihverv er efter lovgivningen undtaget fra aktindsigt, og jeg ønsker ikke give oplysninger om mine private indtægtsforhold.
Ad 3 (tid til at følge den digitale tinglysning)
Ja, jeg har haft den fornødne tid og har naturligvis meget nøje fulgt tilrettelæggelsen af og udviklingen i projektet og implementeringen. De øvrige bijobs har ikke haft nogen betydning herfor.
