Vi skal ikke længere væk end lige over Øresund og til den svenske universitetsby Lund.
Her findes et effektivt it-marked inden for sundhed, der udvikler løsninger med geografiske informationssystemer, GIS, og som i øjeblikket er i færd med at tage brødet ud af munden på de danske spillere i GIS-markedet.
Ifølge vicepræsident Inge Flensted fra den danske GIS-interesseorganisation Geoforum, udgør Lund en effektiv klynge af private og offentlige virksomheder, der er længere fremme med at bruge GIS i sundhedssektoren, end vi er i Danmark.
"Danmark har en veludbygget GIS-industri, og hvis den blev koblet stærkere til sundhedsområdet, kunne det formentligt skabe en ny dansk vækstbranche. Men lige nu ser vi mere, at svenske virksomheder er på vej til at udbygge deres aktiviteter i Danmark. Her kunne vi godt selv stå stærkere," siger Inge Flensted.
Geoforum arrangerede i sidste uge konferencen Sundheds-GIS, der blev afholdt i DGI-byen i København. Formålet er at skabe et dansk netværk mellem sundhedsforskere og GIS-eksperter, der kan sparke udviklingen af GIS-løsninger til sundhedssektoren i gang herhjemme, så den kan blive en ny dansk vækstindustri.
Danmark overhalet
Det danske sundhedsvæsen kunne spare store summer, og folkesundheden ville få et løft, hvis forskere og planlæggere i sundhedssektoren i højere grad end tilfældet er i dag, inddrager GIS i forskning, planlægning og forebyggende arbejde.
Her er lande som Sverige, Finland, England og USA allerede foran Danmark, lyder meldingen fra en af initiativtagerne til sundheds-GIS-netværket, Charlotte Glümer.
"GIS er et fremragende værktøj, der kan bruges til at visualisere i hvilke områder, der er den største byrde af borgere med uhensigtsmæssige sundhedsvaner, relateret til rygning, kost, motion, alkohol og forekomst af kroniske sygdomme," siger Charlotte Glümer, som er overlæge og forskningsleder på Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed i Region Hovedstaden.
Et samarbejde mellem de to faggrupper vil give en nyttig udveksling af erfaringer, og vil på længere sigt kunne gøre forebyggelsesarbejde og planlægning inden for sundhedsområdet bedre, mener hun.
Fastfood, GIS og sundhed
Et eksempel på, hvor GIS og sundhed spiller sammen, er når myndighederne vil undersøge og forebygge sammenhængen mellem livsstilssygdomme og borgernes bopæl.
Fra undersøgelser i udlandet ved man, at der er en sammenhæng mellem overvægt af mennesker og deres nærhed til fastfood-restauranter. Også typen af bebyggelse, man bor i, spiller ind.
Der er blandt andet lavet forsøg med at sætte en GPS-sender på en gruppe mennesker for at kortlægge deres motion og bevægelsesadfærd.
"Ved at inddrage GIS i sundhedsforskningen, kommer vi et spadestik dybere, når vi skal forklare, forudse og forebygge uhensigtsmæssige sundhedsvaner i befolkningen. Livsstil, og dermed sundhed, afhænger nemlig også meget af, hvor man bor, og det skal vi vide meget mere om, så vi kan skabe de sunde rammer, der betyder mest for sundheden. Derved kan vi bruge ressourcerne dér, hvor det giver mest mening," siger Charlotte Glümer.
Bedre planlægning
Den holdning bakkes op af professor Henning Sten Hansen fra Institut for Samfundsudvikling og Planlægning på Aalborg Universitet. Der er store gevinster ved at inddrage GIS-data ved planlægning af infrastruktur på sundhedsområdet, mener han.
"Man kan træffe langt mere kvalificerede beslutninger om, hvor hospitaler skal placeres, ved at inddrage GIS. Man får et langt bedre billede af, hvor de mest sygdomsudsatte bor, hvor lange transporttider, der bliver til nærmeste skadestue, og om der er lighed i adgang til behandling," siger han.
Henning Sten Hansen peger på, at geografisk analyse og modellering kan give et lettere forståeligt overblik, når politikere skal træffe beslutninger om komplekse problemstillinger, eller når regioner og kommuner skal optimere ruter i sundheds- og hjemmeplejen.
