Træt af dit teleselskab? Så skift med det samme

Snart vil du efter alt at dømme kunne skifte mobilselskab fra dag til dag.

Artikel top billede

Foto: Eric Hood/iStockphoto (Foto: Eric Hood /)

Læs også: Ny lov: Telestyrelsen kan nu tvangsdele teleselskaber

Danske mobilkunder binder sig ofte seks måneder, når de køber et mobilabonnement.

Men fremover skal det være muligt at flytte dit telefonnummer fra den ene dag til den anden, hvis du ønsker at skifte mobilselskab. Også selvom du er inde i en bindingsperiode.

Det fremgår af lovforslaget til en ny telelov, som Folketinget skal vedtage inden slutningen af maj næste år. 

Kravet om hurtig nummerportering, som nummerflytning hedder i fagsprog, kommer fra EU, efter at Europa-Parlamentet vedtog den nye teledirektiv-pakke sidste år.

IT- og Telestyrelsen har udfærdiget et dokument, hvor styrelsen fremhæver de væsentligste ændringer i den ny telelov.

Her fremhæver styrelsen det at få flyttet nummer fra dag til dag.

"Med direktivpakken er der kommet nye regler, der fastsætter, at abonnenter, der har indgået en aftale om portering af et nummer til en anden virksomhed, skal kunne få dette nummer aktiveret inden for en frist på én arbejdsdag," skriver IT- og Telestyrelsen om fortolkningen af EU-direktivet, der skal implementeres i dansk lov.

Der er frist for en ny telelov i maj næste år, fordi EU's såkaldte teledirektiv-pakke skal være en del af dansk lovgivning senest 25. maj 2011.

Skift selskab trods binding

Styrelsen fremhæver, at den hurtige nummerflytning også bør ske, selvom bindingsperioden forsat løber.

"Det foreslås endvidere at fastsætte regler om, at en slutbruger, der har anmodet om portering, ikke skal afvente udløbet af en eventuel bindingsperiode eller et opsigelsesvarsel, før porteringen effektueres," skriver styrelsen.

Dermed er det muligt at skifte inden for bindingsperioden, men mobilkunden skal fortsat betale for den periode, som brugeren har aftalt med mobilselskabet, forklarer IT- og Telestyrelsen om lovforslaget. 

Det er Videnskabsministeriet, der har fremlagt lovforslaget, som var i høring frem til sidst i august.

Det forventes, at videnskabsminister Charlotte Sahl-Madsen (K) fremsætter lovforslaget sidst på efteråret.

Computerworld følger op med kommentarer fra brancheforeningen Telekommunikationsindustrien samt Venstres teleordfører, Torsten Schack Pedersen.

Læs også: Ny lov: Telestyrelsen kan nu tvangsdele teleselskaber

Annonce

Annonceindlæg fra gavdi

AI er blevet en del af arbejdsdagen - men er vi klar til at bruge den?

AI bliver først for alvor en del af arbejdet, når teknologien integreres i den måde, vi arbejder på. At have adgang til AI betyder ikke nødvendigvis, at medarbejderne er klar til at bruge den.

Navnenyt fra it-Danmark

Arctic Wolfs Network har pr. 1. september 2026 ansat Victor Dohlmann som Sales Director for Nordics. Nyt job

Victor Dohlmann

Arctic Wolfs Network

Netip A/S har pr. 17. august 2026 ansat Jesper U. Sørensen som Seniorkonsulent ved netIP's kontor i Esbjerg. Han kommer fra en stilling som Chief Technology Officer hos NetSec ApS, hvor han også var partner. Nyt job
IFS Danmark A/S har pr. 1. oktober 2026 ansat Annette Macsay Mostrup som Channel Manager Nordics. Annette skal især beskæftige sig med at udvikle og styrke IFS’ kanal- og forhandlerøkosystem i Norden. Annette kommer fra en stilling som Regional Partner Manager Nordics hos Keepit. Annette har tidligere beskæftiget sig med partnerudvikling og kanalstrategi i virksomheder som Citrix, VMware, Splunk og Zscaler. Nyt job

Annette Macsay Mostrup

IFS Danmark A/S