Åbne standarder er en slatten løftestang i Danmark

Da Danmark for næsten tre år siden indførte åbne standarder i den offentlige sektor, var det med håbet om øget effektivisering. Sådan er det ikke helt gået, viser en dugfrisk undersøgelse.

Artikel top billede

Indførelsen af åbne standarder i den offentlige sektor har endnu ikke haft den helt store effekt i Danmark.
 
Det kan brancheforeningen IT-Branchen konkludere ud fra en dugfrisk undersøgelse, hvor seks af de syv obligatoriske standardsæt bliver evalueret som optakt til en konference om åbne standarder den 30. november i København.

Dokumentstandarderne er som de eneste blevet delvist udeladt af undersøgelsen på grund af den særskilte interesse for de to dokumentformater ODF og OOXML, der har stået for hovedparten af standard-diskussionen. 

Status quo er ikke godt nok 
"Undersøgelsen af de seks andre standarder i det offentlige indikerer, at indførelsen af de åbne standarder ikke høster de ønskede effektiviseringsgevinster," fortæller formanden for IT-Branchens Open Source Udvalg, Anders Lund Rendtorff fra Oracle Danmark.
 
Hans udsagn kommer blandt andet på baggrund af, at respondenterne i undersøgelsen er blevet bedt om at placere vigtigheden af integration mellem systemerne på en skala fra et til fem.
 
Svarene på spørgsmålet "I hvor høj grad synes du, at kravet om anvendelse af åbne standarder har medvirket til at understøtte, at it-systemer kan "tale sammen"?" ligger i gennemsnit på 3,1, hvilket svarer til en status quo-status.
 
"Status quo er ikke tilfredsstillende for hverken det offentlige eller leverandørerne, da begge parter gerne skulle have noget ud af at indføre standarderne," lyder det fra Anders Lund Rendtorff.
 
FESD er ingen fest

Siden den 1. januar 2008 har det været obligatorisk for offentlige myndigheder at anvende syv sæt åbne standarder i nye it-løsninger.
 
Endnu er der dog ingen, der har et samlet overblik over, hvad standarderne reelt bidraget med til landet.
 
Undersøgelsen viser dog, at standarderne for digital signatur (OCES) og standarder for udveksling af data mellem myndigheder via hjemmesider (OIOXML) tilsyneladende har haft størst betydning.

Begge scorer over fire point i vigtighed/betydning på skalaen fra et til fem.
 
Lavest ligger FESD, som af leverandørerne kun scorer en betydning på 2,4 ud af fem.
 
Utilfredshed trods opbakning
IT-Branchen og IT- og Telestyrelsen har samlet fået svar fra omkring 60 offentlige myndigheder og cirka 20 leverandører, der angivet deres holdninger og erfaringer med arbejdet med de åbne standarder i det offentlige.

Selvfølgelig kan det offentlige høste gevinster

"Selv om undersøgelsen ikke er af videnskabelig karakter, kan vi konkludere, at det hidtidige arbejde med åbne standarder ikke har leveret det ønskede med hensyn til effektivisering. Der ser ellers ud til at være stor opbakning bag arbejdet med standarder," siger Anders Lund Rendtorff.
 
Han henviser i den sammenhæng til, at det kun er hver 10. offentlige myndighed, der søger dispensation til at følge de eksisterende krav om åbne standarder jævnfør følg-eller-forklar-modellen.
 
Samtidig forventer 73 procent af de offentlige myndigheder og 70 procent af leverandørerne, at de kommer til at arbejde mere med åbne standarder.
 
Politikerne kan skærpe kravene
På baggrund af opbakningen og interessen for de åbne standarder mener Anders Lund Rendtorff, at politikerne snildt kunne skærpe kravene til, hvordan data-standarder bidrager til samfundsudviklingen og ikke mindst statskassen.
 
"Jeg vil ikke gå ind i konkrete politiske forslag, men personligt mener jeg, at man kunne kigge på, om det kun skal være nye it-løsninger, der skal være omfattet af standard-kravet, eller om man også kan se på, om eksisterende løsninger skal være omfattet at standard-kravet, når man opgraderer dem," foreslår han.
 
Anders Lund Rendtorff peger på, at hans arbejdsgiver Oracle ved købet af BEA for 44 milliarder kroner (på nogenlunde samme tid som indførelsen af de åbne standarder i Danmark) netop høstede store gevinster på brugen af standarder. 
  
Det skete ved, at Oracle ville benytte BEA's Java-baserede transaktions-server på middleware, Weblogic, da Oracle i forvejen selv brugte Java i sin middleware. Det tog ifølge Anders Lund Rendtorff Oracle halvanden måned at melde ud, at Weblogic skulle være den strategiske satsning.
 
I dag er Weblogic den platform, som alle Oracles middleware-løsninger er bygget op omkring.
 
"Det opkøb er et eksempel på, hvor stærkt åbne standarder kan bruges i et integrationsarbejde. Og hvis vi kan gøre det i den private sektor, så kan den offentlige sektor naturligvis også høste de samme gevinster," forklarer Anders Lund Rendtorff.
 
Derudover påpeger han, at det offentlige med åbne standarder har mulighed for at være flagskib for den fremtidige udvikling af åbne standarder.

Navnenyt fra it-Danmark

Danske Spil har pr. 1. oktober 2025 ansat Jesper Krogh Heitmann som Brand Manager for Oddset. Han skal især beskæftige sig med at udvikle og drive brandets strategi og sikre en rød tråd på tværs af alle platforme og aktiviteter. Han kommer fra en stilling som Marketing & Communications Manager hos Intellishore. Nyt job

Jesper Krogh Heitmann

Danske Spil

Norriq Danmark A/S har pr. 1. september 2025 ansat Søren Vindfelt Røn som Data & AI Consultant. Han skal især beskæftige sig med at effektivisere, planlægge og implementere innovative, digitale løsninger for Norriqs kunder. Han kommer fra en stilling som Co-founder & CMO hos DrinkSaver. Han er uddannet Masters of science på Københavns IT-Universitet. Nyt job

Søren Vindfelt Røn

Norriq Danmark A/S

Norriq Danmark A/S har pr. 1. september 2025 ansat Thea Scheuer Gregersen som Finace accountant. Hun skal især beskæftige sig med håndteringer af bl.a. bogføring og finansiel rapportering på tværs af selskaberne. Hun er uddannet Bachelor´s degree i Business Administration & Economics og en Master of Sustainable Business degree. Nyt job

Thea Scheuer Gregersen

Norriq Danmark A/S