Få mere gavn af bilradioen - med din telefon

Det er nemt at få musik og podcast fra mobiltelefonen afspillet i din bilradio. Du behøver ikke engang rode med kabler. Se her hvordan du bliver godt kørende uden at henrette sparegrisen.

Hvis du skal have din bilradio løftet til et nyt niveau, behøver du ikke hedde Brian og køre forbi Thansen hver dag efter arbejde.

I princippet behøver du bare en mobil, der kan kobles sammen med en billig FM-sender.

Du indstiller blot FM-senderen til en frekvens, som ikke er optaget af en radiostation. Herefter finder du på bilradioen manuelt frem til frekvensen, som FM-senderen sender på.

Sådan gjorde vi

Vi besluttede os for at teste, hvor nemt det egentlig er at få MP3-numre og podcast fra mobilen til at fylde kabinen ud. Til formålet brugte vi FM Link (Display) fra Sandberg og koblede den sammen med en Sony Ericsson W995, der er udstyret med 3.5 mm jackstik.

Trenden er, at stadig flere mobiltelefoner fødes med 3.5 mm stik. En størrelse, der især er relevant, hvis du vil koble et sæt hovedtelefoner til mobilen - og ikke nødvendigvis dem, som fulgte med din mobil. Men stikket kan også bruges af FM-senderen.

Sandbergs model kan køre på batterier, men den har også en medfølgende adapter til cigarettænderen. Den brugte vi til at give FM-senderen strøm.

Muligheden for at benytte batterier er smart, hvis du har en GPS, der skal bruge strøm fra cigarettænderen, eller du gerne vil gemme telefon og FM-sender væk i en lomme eller en taske og fortsat have musikken kørende via bilradioen.

Efter at have givet FM Link (Display) strøm indstillede vi den til en tilfældig frekvens og satte mobilen til at afspille musik. Bagefter tændte vi bilradioen, og manuelt fandt vi frem til præcis samme frekvens. En utrolig smertefri proces.

Lyden var udmærket og samme kvalitet som den, der normalt ryger ud af højttalerne, når der afspilles P3 og andre radiokanaler. Selv da vi kørte på motorvejen, var der ingen problemer med signalet fra mobil til bilradio.

Flere forskellige FM-sendere

Det er dog en god idé at skrue helt op for lyden på mobilen, da en lav afspilning betyder, at du skal skrue voldsomt meget op for bilradioen for at kunne høre din musik eller en podcast. Og hvis du ikke lige husker at skrue ned, når du slukker radioen, er der lagt op til et gigantisk chok, næste gang du sætter nøglen i tændingen og ikke har mobil og FM-sender koblet til. For så vil en radiokanal ganske givet brage løs for fuld styrke.

FM Link (Display) fra Sandberg koster 200 kroner, og hvis du har en mobil uden jackstik, er mobilproducenterne naturligvis behjælpelige med ekstra udstyr.

Sony Ericsson har blandt andet FM-senderen MMR-70, der virker med rigtig mange af producentens telefoner. Og Nokias har en lignende model, der hedder CA-300 FM-sender. Prisen for begge produkter er under 200 kroner.

Nogle mobiler har endda allerede indbygget FM-sender, eksempelvis Nokia N79.

Læses lige nu

    Annonce

    Annonceindlæg fra Pax8

    Den største barriere for AI er ikke teknologi - men at bevise dens forretningsværdi

    Ny leverancemodel gør det lettere og hurtigere for partnere at konfigurere præcis den AI-løsning, der giver kunderne et hurtigere og konkret afkast.

    Navnenyt fra it-Danmark

    Arctic Wolfs Network har pr. 1. september 2026 ansat Victor Dohlmann som Sales Director for Nordics. Nyt job

    Victor Dohlmann

    Arctic Wolfs Network

    EG Danmark A/S har pr. 17. august 2026 ansat Michael Banegas Madsen, 32 år,  som Senior Account Executive. Han skal især beskæftige sig med Ansvar for nysalg og vækst af eksisterende kunder, samt opbygning af kunderelationer på tværs af Jylland og Fyn. Han kommer fra en stilling som Senior Talent Attraction Specialist hos Danske Commodities A/S. Han er uddannet Kandidat i Corporate Communication fra Aarhus BSS. Han har tidligere beskæftiget sig med 6 års erfaring med rekruttering af tech-profiler i bl.a. Danske Commodities. Nyt job

    Michael Banegas Madsen

    EG Danmark A/S

    Allan Hougaard, der arbejder med softwareudvikling og -arkitektur hos Sparinvest, har pr. 30. juni 2026 fuldført uddannelsen Master i it, linjen i softwarekonstruktion på Aarhus Universitet via It-vest-samarbejdet. Færdiggjort uddannelse

    Allan Hougaard

    Sparinvest

    Netip A/S har pr. 1. maj 2026 ansat Thomas Fossing som Seniorkonsulent ved netIP's kontor i Herlev. Han har tidligere beskæftiget sig med konsulentbranchen, og han medbringer mange års viden og erfaring som selvstændig inden for faget. Nyt job

    Thomas Fossing

    Netip A/S