Læs også: Sahl-Madsen: Derfor skal bredbånd ikke have støtte
Der er intet behov for at støtte udrulning af bredbånd med offentlige midler i Danmark, mener videnskabsminister Charlotte Sahl-Madsen (K).
Markedet har vist, at det klarer opgaven fint, argumenterer hun.
Der er dog steder, hvor markedet kan fejle, lyder det nu fra anden side.
Ministeren bør holde en dør på klem for, at disse områder kan få støtte igennem EU's regional- og strukturfonde, der tildeler midler til udvikling af udkantsområder.
Alle døre bør holdes åbne
Det mener Dansk Energi, der repræsenterer elselskaberne, som har nedgravet fiberbredbånd forbi mere end 600.000 danske husstande.
Konsulent Thomas Woldiderich fra Dansk Energi understreger, at han bakker op om den markedsbaserede tilgang, som der er i Danmark.
"Men hvis der viser sig problemer med dækningen visse steder i landet, eksempelvis i udkantsområderne, så mener vi at alle døre skal holdes åbne til at sikre forbrugerne i disse områder, at de også bliver en del af regeringens 100 megabit-målsætning (i år 2020, red.)," siger han.
Han undrer sig over, at videnskabsministeren for nylig på et møde med sine ministerkollegaer i EU advarede imod EU-støtte til bredbånd.
"EU's regions- og strukturfondsmidler er jo skræddersyet til netop udkantsområderne og dækningsproblemer," siger Thomas Woldiderich.
Storbritannien finder midler
Ifølge konsulenten fra Dansk Energi bør den danske regering skele over mod den anden side af Nordsøen.
"I Storbritannien bruger den konservative regering aktivt EU's regional- og strukturfonde til netop udkantsområderne, hvor der ellers vil være problemer med at få de kommercielle aktører til at dække."
Den britiske regering lancerede i sidste uge sin målsætning for bredbånd frem til år 2015. Planen indebærer blandt andet, at offentlige midler skal bruges i udkantsområder svarende til cirka en tredjedel af landet.
Charlotte Sahl-Madsen pointerede dog over for Computerworld, at brugen af offentlige midler sker på bekostning af andre områder såsom plejehjem, sygehuse og børnehaver.
Det ræsonnement er Thomas Woldiderich dog ikke enig i og fremhæver det britiske eksempel.
"Her tager man jo ikke pengene fra hverken de britiske sygehuse, plejehjem eller skolerne. Så at blande andre velfærdsområder ind i debatten og sige, at det så vil gå ud over dem, giver ingen mening. Man henter jo blot nogle af de penge hjem fra netop EU, som man allerede har sendt ned til Bruxelles én gang," forklarer han.
Dansk Energi var for nylig på banen med opbakning til et meget omdiskuteret bornholmsk fiberprojekt, som har ansøgt om støtte fra Regionalfonden, der omfatter EU-midler.
Charlotte Sahl-Madsen fortalte til Computerworld, at hun kun så behov for støtte til bredbånd i områder, hvor geografien er anderledes end i Danmark - såsom de finske skove.
Læs også: Sahl-Madsen: Derfor skal bredbånd ikke have støtte
