Derfor vil Telia og TDC fastholde 4G-navnet

Det er for at hjælpe forbrugerne, at Telia og TDC vælger 4G-navnet i stedet for LTE, bedyrer de.

Artikel top billede

Foto: Ernst Tobisch/Telia

Læs også: 3 anklager: TDC og Telias 4G er det pure opspind.

Det er et stort PR-stunt, når Telia og TDC buldrer frem med 4G, lyder en anklage mod de to teleselskaber.
 
Der er nemlig slet ikke tale om 4G, men derimod tale om teknologien LTE, der er en form for 3G.
 
Anklagen kommer fra konkurrenten 3.
 
Men det er en anklage, som Telias administrerende direktør, Jesper Brøckner, ser som forfejlet. 
 
Det hedder det i andre lande
"For det første hedder det 4G i andre lande, for det andet skal kunderne have nye mobiler, dongles eller andet for at bruge det, og for det tredje var det den betegnelse, som IT- og Telestyrelsen først brugte," siger Jesper Brøckner.
 
Han mener derimod, at der er tale om "god forbrugervejledning", når Telia gør opmærksom på, at LTE er noget andet end den nuværende 3G-teknologi, som mobilt bredbånd i dag er baseret på.
 
"Hvis vi kalder det her 3G, så har forbrugeren en forventning om, at alt hans 3G-grej virker, men det gør det ikke. Derfor er rigtigt at sige, at det hedder 4G, fordi det er fjerde generation," fortæller Jesper Brøckner.
 
3's bandbulle kommer oven på, at Telia i sidste uge lancerede den omdiskuterede mobil-teknologi.

4G hos TDC 
TDC bruger også betegnelsen 4G, og det er under den betegnelse, at TDC til januar lancerer LTE i seks af landets største byer.
 
"De europæiske operatører ønsker generelt at tale om 4G, fordi det kommunikationsmæssigt er noget lettere forståeligt end LTE," siger netdirektør Jess Ibsen fra TDC.
 
Han uddyber, at LTE kan betegnes som 3½G, men at det ikke giver mening at anvende den betegnelse. Samtidig fremhæver han, at skiftet fra 3G til LTE vil være mere mærkbart end skiftet fra LTE til LTE Advanced. Sidstnævnte bliver af mange betegnet som 4G.
 
TDC har i øjeblikket en henvendelse liggende hos Forbrugerombudsmanden, hvor selskabet spørger, om det er ok at kalde LTE for 4G.
 
Computerworld har også talt med Telenor, og her oplyser pressechef Peter Glüsing, at selskabet som udgangspunkt helgarderer og kalder det 4G/LTE, men selskabet afventer Forbrugerombudsmandens svar i sagen.

Er 3G-toget kørt?

I 3's kritik af Telia og TDC's 4G-betegnelse siger 3-kommunikationschef Knud Løkke Rasmussen, at han ser det som et udtryk for, at 3G-toget er rullet forbi TDC og Telia, uden de nåede at stige på.

Jesper Brøckner erkender, at Telia var sløve i optrækket, men det er forkert at sige, at toget er kørt, mener han.

"Vi har Europas hurtigste udrulning, og ved udgangen af 2011 vil 97 procent af befolkningen være med på 3G-toget med 21 megabit, så det er meget store ord at sige, at vi ikke er med på 3G-toget," siger han.

Telia-direktøren spår, at hele kritikken fra 3 kommer, fordi selskabet ikke fik fat i en af de tre store licenser, da IT- og Telestyrelsen for nylig afholdte auktion og solgte retten til frekvensblokke, som mobilselskaberne kan sende LTE-signaler i.

"Jeg kan da godt se, at de har en interesse (i at kalde LTE for 3G, red.), når de kun fik to gange 10, mens vi andre købte to gange 20, men så små sko går jeg ikke i. Jeg ser mere på forbrugeren," siger han om sin beslutning om at kalde det 4G.

Debatten om LTE kontra 4G har raset længe. Blandt andet har teleanalytikeren John Strand kritiseret brugen af 4G-navnet.

I Norge har den norske forbrugerombudsmand også set nærmere på ordvalget.

Læs også: 3 anklager: TDC og Telias 4G er det pure opspind.

Læses lige nu

    Annonce

    Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse

    Cyberdivisionen søger en IT-supporterelev til lokal IT på Antvorskov Kaserne i Slagelse

    Region Sjælland

    Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse

    Informationssikkerhedsofficer til Akkreditering & Compliance

    Nordjylland

    Capgemini Danmark A/S

    Strategy & Transformation Consultant

    Københavnsområdet

    Event: Platform X 2027: AI, skalering og vækst

    It-løsninger | København V

    Mød verdens stærkeste og mest effektive platforme der driver den digitale transformation samlet i København - og dyk ned i den nyeste teknologi.

    22. april 2027 | Gratis deltagelse

    Navnenyt fra it-Danmark

    IFS Danmark A/S har pr. 1. oktober 2026 ansat Annette Macsay Mostrup som Channel Manager Nordics. Annette skal især beskæftige sig med at udvikle og styrke IFS’ kanal- og forhandlerøkosystem i Norden. Annette kommer fra en stilling som Regional Partner Manager Nordics hos Keepit. Annette har tidligere beskæftiget sig med partnerudvikling og kanalstrategi i virksomheder som Citrix, VMware, Splunk og Zscaler. Nyt job

    Annette Macsay Mostrup

    IFS Danmark A/S

    Dansk AM Hub har pr. 1. november 2026 ansat Rasmus Pedersen som Chief Digital Officer. Rasmus skal især beskæftige sig med fokusudviddelse fra additive manufacturing til produktinnovation gennem AI, automatisering og andre nye teknologier. Rasmus er uddannet maskiningeniør med speciale i produktudvikling og med ph.d. i udvikling af modulære produktplatforme. Rasmus har tidligere beskæftiget sig med transformation og digitalisering i værdikæden fra produktudvikling til produktion. Nyt job

    Rasmus Pedersen

    Dansk AM Hub

    Arctic Wolfs Network har pr. 1. september 2026 ansat Victor Dohlmann som Sales Director for Nordics. Nyt job

    Victor Dohlmann

    Arctic Wolfs Network

    Elbek & Vejrup A/S har pr. 1. august 2026 ansat Nathalie Kajberg Knudsen som Supportkonsulent i Evita/Forsyning. Hun skal især beskæftige sig med support af Evita/Forsyning samt bidrage til videreudviklingen af supportsetup på Evita og Appia. Hun kommer fra en stilling som support indenfor Kundeadministration og Afregning hos KMD Easy Energy. Hun har tidligere beskæftiget sig med kørselskoordinering og kørselsledelse hos FKS Slamson og Godik. Nyt job

    Nathalie Kajberg Knudsen

    Elbek & Vejrup A/S