Læs også:
Seriøst sikkerhedshul fundet i bankdata-overførsler
En række danske EU-parlamentarikere fra både venstre- og højrefløjen raser.
For de accepterer på ingen måde, at udleveringen af bankdata fra Danmark og andre EU-lande til USA er én stor rodebutik uden kontrol over hvilke data, der bliver udleveret til amerikanerne i terrorforebyggelsens navn.
Politiker-raseriet skyldes, at en ny intern EU-undersøgelse afslører kaotiske tilstande i udleveringen af data til USA, hvilket ikke ligefrem virker beroligende for privatlivets fred.
Der er nemlig grelle eksempler, hvor bankdata, de såkaldte SWIFT-transaktioner, fra europæiske banker (inklusive stort set alle danske pengeinstitutter) til beløbsmodtagere i hele verden er blevet brugt til at klynge almindelige danskere op på listen over terrormistænkte i USA.
Derudover kan indsigt i danske og europæiske bank-transaktioner være stærkt konkurrenceforvridende, fordi indsigten kan give amerikanerne viden om eksempelvis opkøb, store ordrer og generelle handelsforbindelser i Europa.
Stort problem
EU-parlamentarikerne Jens Rohde fra Venstre, Bendt Bendtsen fra De Konservative og socialdemokraten Britta Thomsen tilkendegiver alle over for Computerworld, at de vil rette henvendelse til EU-Kommissionen for at få ryddet op i overførslerne af bankdata mellem EU og USA, som lige nu er løbet ud af kontrol.
"Det er et stort problem, at borgerne ikke kan få større sikkerhed om, hvilke oplysninger der udleveres om dem. Det kan ikke være rigtigt, at amerikanske myndigheder får adgang til private oplysninger uden begrundet mistanke," skriver Britta Thomsen i en mail til Computerworld.
"Og det kan slet ikke være rigtigt, at man skal placeres på en terrorliste på baggrund af uskyldig samhandel med erhvervsdrivende i Pakistan," fortsætter hun med henvisning til en episode med den danske modebutiksindehaver Christa Møllgaard-Hansen fra Lolland, der i 2008 endte som terrormistænkt i USA efter at have købt seks kjoler i Pakistan.
Hun vil nu rette henvendelse til EU-Kommissionen for at få en forklaring på, hvorfor dataudleveringsaftalerne mellem EU og USA sejler uden styrmand - og hvordan Kommissionen vil få aftalen på ret kurs igen.
Uncle Sam med sugerøret
Det handlingsforløb tilslutter Venstres Jens Rohde sig.
For heller ikke han accepterer, at EU's politimyndighed, Europol, deler ud af vores allesammens bankdata, uden egentlige begrundelser fra amerikansk side, som det er kommet frem i undersøgelsen af udleveringen af bankdata fra EU til USA.
Han understreger, at den såkaldte TFTP-aftale (Terrorist Financing Tracking Programme) fra i sommers kun kom i hus, fordi USA allerede i februar 2010 gav en række indrømmelser vedrørende beskyttelsen af almindelige borgeres bankdata. Dem har Uncle Sam ellers suget flittigt i sig siden 11. september 2001.
"Jeg er sådan set af den opfattelse, at aftalen lægger nogle klare rammer for udleveringen af data. Det er EU kommissionens opgave at sikre, at aftalen efterleves i praksis, og det vil jeg drøfte med indenrigskommissær Cecilia Malmström," lover Jens Rohde.
"Jeg vil naturligvis først høre EU Kommissionens svar på, om aftalen efterleves efter den nye implementering. Og herefter vil parlamentet ikke tøve med at lægge et meget stort pres på Kommissionen, såfremt det ikke er tilfældet. Det har vi før gjort i netop denne sag med meget stor succes," fortsætter Jens Rohde.
Bendt Bendtsen raser
Også De Konservatives tidligere formand i Danmark, Bendt Bendtsen, er arrig over udviklingen i bankdata-sagen.
Han er i skrivende stund i gang med at forfatte et brev til Kommissionen for at få en forklaring på den hovedløse udlevering af danske og andre EU-nationaliteters bankdata til USA.
"Amerikanerne kan jo ikke bare få udleveret folkeoplysninger. Og nu må vi finde ud af, om data er udleveret på grund af menneskelige fejl, eller fordi nogen ikke passer deres job godt nok," siger Bendt Bendtsen til Computerworld.
Han mener samtidig, at hvis der kommer styr på den praktiske implementering af TFTP-aftalen, så er der ikke yderligere grunde til at stramme aftalen.
"Hvis det hele falder på plads, så er vi godt kørende. Men der er ingen tvivl om, at proceduren skal virke til punkt og prikke," bedyrer Bendt Bendtsen.
Læs også:
Seriøst sikkerhedshul fundet i bankdata-overførsler
