Læs også:
40 indere sender CSC-konflikten på ministerens bord
CSC ansætter 40 indere under lockout af 120 ansatte
To af landets magtfulde fagforeningsbosser melder sig nu under fanerne i konflikten mellem it-giganten CSC og fagforbundet Prosa.
De vil have stoppet CSC's brug af udenlandsk arbejdskraft i forbindelse med konflikten, hvor 120 af firmaets egne ansatte har været lockoutet i otte uger.
Hos hovedorganisationen FTF (Funktionærernes og Tjenestemændenes Fællesråd), der har Prosa som medlem, siger formand Bente Sorgenfrey, at det er CSC selv, der har skabt problemet ved at lockoute Prosa-medlemmerne.
"Og det søger de nu at afhjælpe ved at importere udenlandsk arbejdskraft under forskerordningen. Det synes jeg er stærkt kritisabelt. De bør sætte sig ned med Prosa og få løst denne her konflikt hurtigst muligt. Den er i forvejen trukket alt for langt ud."
Men er der noget problem i, at CSC bruger sin mulighed for at trække på det globale erhvervsliv og får nogle kompetente folk fløjet ind for at komme i gang?
"Ordningen er jo, som den er, så den er sådan set lovlig nok at bruge. Men det er jo dybt bekymrende, at man gør det i forbindelse med, at man selv har lockoutet mange af sine egne medarbejdere. Jeg tror ikke, at ordningen er tænkt på den måde, at man først kan lockoute medarbejderne og så flyve folk ind fra Indien til at løse deres opgaver," siger Bente Sorgenfrey til Computerworld
Dybt kritisabelt
Hun finder CSC's handling "dybt kritisabel", fordi hensigten med mindstebeløbsgrænsen er at hente udenlandske eksperter, hvis der er huller.
Flere politikere er gået ind i sagen og har stillet spørgsmål til integrationsminister Søren Pind (V) om, hvad der er op og ned i sagen om inderne hos CSC. Det kan du læse mere om her.
Er det vejen vejen frem, at politikerne blander sig i noget, som I arbejdsmarkedsparter selv skal finde ud af?
"Nej, men det er klart, at der er noget lovgivning, som ikke er hensigtsmæssig, og som ikke har været tænkt til at blive brugt på denne måde. Så er politikerne jo nødt til at kigge på, om lovgivningen skal laves om," siger Bente Sorgenfrey.
Grov omgåelse af praksis
Også hovedorganisationen LO er nu gået ind i konflikten mellem Prosa og CSC. Her foreslår LO's formand, Harald Børsting, direkte, at politikerne bør ændre udlændingeloven, så virksomheder ikke længere kan ansætte arbejdskraft fra udlandet til at udføre strejkeramt arbejde.
"Det er fuldkommen uacceptabelt, hvad der foregår i CSC. Det er en grov omgåelse af den arbejdsretlige praksis, arbejdsmarkedets parter følger her i landet, hvor kolleger naturligvis ikke kan udføre strejkeramt arbejde. Hvis det var normal praksis, ville den danske model overhovedet ikke kunne fungere," siger LO-formand Harald Børsting i en pressemeddelelse.
Når LO går ind i konflikten, der ellers hører under FTF, skyldes det, at Harald Børsting forudser lignende konflikter på LO-området, hedder det i i pressemeddelelsen fra organisationen, der også oplyser, at det i forvejen er ulovligt for jobcentrene at sende arbejdsløse ud i konfliktramt arbejde.
"Der er jo tale om nøjagtig samme princip - nemlig, at staten ikke skal hjælpe virksomheder med at få udført konfliktramt arbejde. Derfor bør Folketingets partier hurtigst muligt ændre Udlændingeloven og sætte en stopper for, at virksomheder kan hente den type arbejdskraft til Danmark," mener Harald Børsting.
Ikke konfliktramt arbejde
Hos Dansk Erhverv mener direktør Lauritz Rønn, at Bente Sorgenfreys og Harald Børstings udmeldinger er forkerte og overilede.
"I en arbejdskamp skal man altid have et beredskab. Fra 1. juni skal man kunne servicere de kunder, man nu engang skal varetage," siger Lauritz Rønn.
Han fortæller, at der hos CSC er tale om videnoverdragelse i forhold til at have et beredskab over for kunderne den 1. juni, hvor parternes fredsaftale er opsagt.
Beredskabet kan blandt andet opbygges ved at lade medarbejdere udføre andre funktioner eller uddanne hyrede underleverandører eller kolleger fra udenlandske afdelinger i koncernen til nogle af opgaverne.
"De pågældende 22 (indere, red.) har man ansøgt om i forbindelse med videnoverdragelse til at håndtere nogle ting som led i et beredskab," siger han.
Samtidig understreger Laurits Rønn, at det arbejde, som inderne skal oplæres i, endnu ikke er konfliktramt.
"Det her er jo et spørgsmål om, at der er en kollega i en anden del af koncernen (CSC Indien, red.) som eventuelt skal overtage nogle af funktionerne," siger Laurits Rønn, der understreger, at det ikke er ulovligt at udføre konfliktramt arbejde.
Derfor finder direktøren fra Dansk Erhverv det naturligt, at man i forbindelse med opsigelsen af en fredsaftale er nødt til at have et beredskab, så man kan servicere kunderne.
Læs også:
40 indere sender CSC-konflikten på ministerens bord
CSC ansætter 40 indere under lockout af 120 ansatte
