CSC: Her er vores plan for indisk arbejdskraft

CSC's indere har fået bølgerne til at gå højt både inden for og udenfor CSC og i medierne. Her får du CSC's forhandlingsleders egen forklaring i sagen.

Artikel top billede

Få overblik over hele konflikten mellem CSC og Prosa her.

Først var der 40 indere i Danmark. Så var der 22. Og så var de endnu ikke er ankommet. Senere forlød det, at inderne skulle arbejde i Danmark fra den 1. juni. Og så viste det sig, at de bare skulle oplæres i Danmark.

Hvis du synes, at forvirringen og balladen om CSC's indere er total, er der hjælp at hente her.

Computerworld har spurgt Lene Christensen, som er director og leder af CSC's forhandlingsudvalg i konflikten mod Prosa om, hvad der er op og ned i sagen. 

Ifølge Lene Christensen skal inderne slet ikke skal arbejde i Danmark. De skal i stedet til Danmark for at få overdraget viden med henblik på at kunne udgøre et beredskab per 1. juni. 

"Vi planlægger at få nogle indere herop, som allerede er ansat hos CSC i Indien. De kan påtage sig nogle yderligere opgaver i forhold til det, de allerede laver for os i dag," siger Lene Christensen.  

Siden interviewet med Lene Christensen har CSC's offentlige storkunder, Forsvaret og Politiet, slået fast, at deres systemer ikke skal drives uden for Danmark, sådan som Skat og CPR ifølge avisen.dk til dels tillader.     
 
Hun fortæller i interviewet med Computerworld, at der i forhold til inderne ikke er tale om nyansættelser, og at det drejer sig om 22 medarbejdere. Dermed er der tale om en meget lille del af de 250-400 mand, der er nødvendige for beredskabet den 1. juni, pointerer hun.
 
Inderne er ifølge Lene Christensen allerede bekendt med firmaets arbejdsområder, arbejdsrutiner og de danske processer.
 
"De laver allerede arbejde til nogle af vores kunder, og det det er dette arbejde, som bliver udvidet for de samme kunder, som allerede i dag for udført noget i Indien. Så der er ikke nogle kunder, som pludselig for udført arbejde i Indien," slår Lene Christensen fast. 
 
Også englændere og litauere
Hun fortæller, at inderne alene ankommer til Danmark for at få lavet vidensoverdragelse, og at det sker på et forretningsvisum. 
 
"Lige så snart de - forhåbentligt aldrig - begynder at udføre arbejde, så vil det blive fra Indien. Skulle det ende med noget andet, så skal de naturligvis have en opholdstilladelse," siger Lene Christensen.
 
Hun fortæller videre, at CSC arbejder på en lang række fronter for at få beredskabet til at gå op, inden fredsaftalen udløber.
 
Ud over inderne vil CSC foretage vidensoverdragelse til en række underleverandører i forbindelse med nogle af opgaverne, ligesom firmaet i høj grad benytter ansatte hos CSC i andre lande - eksempelvis England og Litauen - til at foretage vidensoverdragelse til andre områder. 
 
Når I går til udlandet, er det så fordi, det er svært at finde folk med den viden, I har brug for, herhjemme?
 
"Nej, overhovedet ikke. Men vi har kolleger i andre lande som i forvejen udfører nogle af de samme rutiner. De kender dem i forvejen, og vi bruger jo samme processer internt i CSC. Så en række ting er det nemmere og mere naturligt at lægge over til kolleger, der allerede arbejder inden for de samme rammer."
 
Historierne om inderne har fået politikerne til at undersøge, om I har fundet et hul i loven omkring beløbsordninger og indrejse. Bruger I et hul i loven eller blot helt legitime muligheder?
 
"Vi kører forhandlinger med Prosa i samråd med Dansk Erhverv og Dansk Arbejdsgiverforening. Og de sikrer, at vi selvfølgelig kører inden for både de arbejdsretlige og andre regler i Danmark. Jeg vil ikke kommentere på politikernes udtalelser." 

Udfører ikke lockoutedes arbejde

Prosa har stillet spørgsmålstegn ved, at I først lockouter jeres medarbejdere - og dermed skaber et problem med at besætte arbejdspladserne - for derefter at hente arbejdskraft fra udlandet.

"De folk, som er lockoutet i øjeblikket, er lockoutet inden for rammen af fredsaftalen. De folk, vi tager ind, laver ikke de lockoutedes arbejde. Dem bruger vi til vidensoverdragelse, sådan at vi i tilfælde af en optrappet konflikt per 1. juni også kan håndtere vores kørende systemer uden en fredsaftale. Så der er ikke nogen sammenhæng mellem de folk, vi tager ind, og det arbejde, vi har lockoutet." 
 
Hvordan går det praktiske med vidensoverdragelsen, for man kunne godt forestille sig, at medarbejderne ikke var så glade for det i en konfliktsituation?
 
"Det går efter planen, vil jeg sige."
 
Er der planer om flere lockoutede fra jeres side, hvis vi skulle nå den 1. juni? 
 
"Vi tager et skridt af gangen. Vi har fået generel konflikt fra Prosa. Vi aner ikke, hvordan det specifikke konfliktvarsel vil komme til at se ud, og vi tager stilling til, hvordan vi vil håndtere situationen hen ad vejen."
 
Så er der "ordet frit": Hvad vil du sige til Verden?
 
"Vi er meget kede af, at vi er havnet i denne situation. Men vi har et presserende behov for at få vilkårene for vores medarbejdere tilpasset markedsvilkårene. Vi har meget meget svært ved at skabe vækst og job i Danmark, hvis ikke vi har de samme vilkår (som vores konkurrenter, red.)." 
 
Nu har CSC jo været i Danmark i over 20 år. Er det ikke lidt sent at finde ud af det?
 
"Vi er jo nødt til at tage bestik af situationen, som den er her og nu. Det nytter jo ikke noget at sige, hvad der skete for et antal år siden. I CSC's ledelse tager vi bestik af den situation, der er nu og her. Og der er vi nødt til at sikre, at virksomheden også kan overleve i fremtiden."   

Få overblik over hele konflikten mellem CSC og Prosa her.

Annonce

Computerworld Events

Vi samler hvert år mere end 6.000 deltagere på mere end 70 events for it-professionelle.

Ekspertindsigt – Lyt til førende specialister og virksomheder, der deler viden om den nyeste teknologi og de bedste løsninger.
Netværk – Mød beslutningstagere, kolleger og samarbejdspartnere på tværs af brancher.
Praktisk viden – Få konkrete cases, værktøjer og inspiration, som du kan tage direkte med hjem i organisationen.
Aktuelle tendenser – Bliv opdateret på de vigtigste dagsordener inden for cloud, sikkerhed, data, AI og digital forretning.

Andre events | Charlottenlund

Roundtable: Skalér teknologien. Bevar kontrollen

Skab målbar forretningsværdi med cloud og AI. Bevar kontrollen over data, omkostninger og leverandørafhængigheder. Mød Årets CIO 2026 Claus Thomsen fra Lundbeck, og del erfaringer med andre digitale ledere i et roundtable om modernisering,...

It-løsninger | Online

ERP Insights 2026

Webinaret giver et samlet overblik over, hvordan ERP-landskabet ændrer sig, og hvilke arkitekturvalg der får direkte betydning for forretningens evne til at tilpasse sig.

Se alle vores events inden for it

Navnenyt fra it-Danmark

Norriq Danmark A/S har pr. 3. august 2026 ansat Jeppe Lindberg som Developer. Han skal især beskæftige sig med at være med til at analysere, designe og udvikle skræddersyede forretningsløsninger til vores kunder i Business Central. Han kommer fra en stilling som Business Central Developer hos Evexo. Han er uddannet hos Aalborg Universitet- Master's degree, Computer Software Engineering. Nyt job

Jeppe Lindberg

Norriq Danmark A/S

Lars Erik Larsen, it-arkitekt hos Jyske Bank, har pr. 29. juni 2026 fuldført uddannelsen Master i it, linjen i softwarekonstruktion på Aarhus Universitet via It-vest – samarbejdet. Færdiggjort uddannelse

Lars Erik Larsen

Jyske Bank

Fellowmind Denmark A/S har pr. 1. september 2026 ansat Morten Jakobi som Business Unit Director. Han skal især beskæftige sig med at samle og udvikle Fellowminds forretning inden for Managed Services, Cloud Infrastructure & Security. Han kommer fra en stilling som Chief Executive Officer hos Inventio.it A/S. Han har tidligere beskæftiget sig med Ledelse og udvikling af Managed Services, serviceforretninger og transformation i Norden og Benelux. Nyt job

Morten Jakobi

Fellowmind Denmark A/S

Genetec har pr. 1. august 2026 ansat Jan Julin som Channel Account Executive. Han skal især beskæftige sig med styrke samarbejdet med partnere og kunder i Danmark, Finland og Baltikum. Han kommer fra en stilling som Senior Business Development Manager hos Dahua Technology. Han har tidligere beskæftiget sig med videoovervågning, adgangskontrol, sikkerhedsteknologi, salg og forretningsudvikling. Nyt job

Jan Julin

Genetec