KMD: CSC-konflikt truer udbetaling af sociale ydelser

I værste fald vil danskere ikke få udbetalt sociale ydelser som følge af CSC-konflikten, fortæller KMD.

Artikel top billede

KMD har sendt en besked ud til landets kommuner, hvor selskabet advarer om mulige konsekvenser af CSC-konfliktens påvirkning af KMD's systemer.

Dette skyldes, at eventuelle uregelmæssigheder i det CSC-drevne CPR-system kan få konsekvenser for driften af en lang række af KMD's systemer, hvor opdaterede persondata er af afgørende betydning for korrekt systemafvikling.

I værste fald kan der blandt andet ske fejl i personers udbetaling af sociale ydelser, hvis der forekommer uregelmæssigheder i det CSC-drevne CPR-register, som flere af KMD's systemer til kommunerne er afhængige af at blive fodret fra, oplyser KMD.

"De mest sandsynlige konsekvenser i KMD's fagsystemer ved manglende opdatering af P-data (der indeholder CPR-oplysninger fra CSC, red.) er: Fejl i udbetaling af forskellige sociale ydelser, hvis en persons status har ændret sig," skriver KMD. 

Og der er ingen nødløsning lige rundt om hjørnet.

"Da opdateringer til CPR-systemet indberettes direkte til CSC, har KMD ingen mulighed for at tilvejebringe data ad anden vej," skriver KMD.

Derfor følger it-giganten situationen nøje, fremgår det af skrivelsen.

Nervøse kommuner

"På grund af vores kunders afhængighed af opdaterede CPR-oplysninger har flere naturligt nok rettet henvendelse til KMD for at få yderligere information," skriver selskabet.

KMD noterer sig med tilfredshed, at CSC garanterer stabil drift af CPR-registeret trods en konflikt. Alligevel udsender KMD altså en skrivelse til sine kommunale kunder, hvor KMD gør det klart, at selskabet "...følger konfliktsituationen tæt".

Det fremgår, at andre mulige hændelser kan være "udsendelse af forkert information til borgere, hvis en persons status eller adresse har ændret sig".

Endelig påpeger KMD, at også tredjeparts fagsystemer i kommunerne kan bliver ramt.

KMD: Minimere generne
KMD's pressechef, Christoffer Helmann, bekræfter over for Computerworld, at man følger situationen tæt.

"Vi har en række systemer, der får persondata fra CPR-systemet og disse systemer vil naturligvis kunne blive påvirket af uregelmæssigheder i CPR leverancerne," siger han.

Pressechefen gentager, at KMD har noteret sig, at CSC har fastslået, at de vil sikre en stabil drift af CPR-systemet trods konflikten.

"Er det tilfældet, vil KMD's systemer ikke umiddelbart blive påvirket af konflikten," siger han.

"Skulle der mod forventning alligevel opstå uregelmæssigheder I CPR-systemet, så vil KMD naturligvis i samarbejde med kommunerne arbejde for, at generne bliver så minimale som muligt," understreger Christoffer Hellmann.

Annonce

Capgemini Danmark A/S

Client Partner

Midtjylland

Netcompany A/S

Network Engineer

Nordjylland

Forsvarets Efterretningstjeneste

Critical Operations Technicians (ITI) søges til FE’s nye datacentre

Københavnsområdet

Navnenyt fra it-Danmark

Netip A/S har pr. 1. august 2026 ansat Ronni Randrup som Seniorkonsulent ved netIP's kontor i Aalborg. Han kommer fra en stilling som Operations Consultant hos Complea. Nyt job

Ronni Randrup

Netip A/S

Netip A/S har pr. 14. september 2026 ansat Andreas Thorø Møller som Systemkonsulent ved netIP's kontor i Aarhus. Han kommer fra en stilling som Endpoint Consultant hos Fellowmind Denmark A/S. Han er uddannet Datatekniker. Nyt job
Norriq Danmark A/S har pr. 3. august 2026 ansat Jeppe Lindberg som Developer. Han skal især beskæftige sig med at være med til at analysere, designe og udvikle skræddersyede forretningsløsninger til vores kunder i Business Central. Han kommer fra en stilling som Business Central Developer hos Evexo. Han er uddannet hos Aalborg Universitet- Master's degree, Computer Software Engineering. Nyt job

Jeppe Lindberg

Norriq Danmark A/S

Netip A/S har pr. 17. august 2026 ansat Jesper U. Sørensen som Seniorkonsulent ved netIP's kontor i Esbjerg. Han kommer fra en stilling som Chief Technology Officer hos NetSec ApS, hvor han også var partner. Nyt job