Heftig udvikler-debat: Performer C++ virkelig bedst?

En intern Google-test af programmeringssprogs performance skaber stor udvikler-debat. C++ har markant bedre performance end Java, er konklusionen. Men er det rigtigt?

Artikel top billede

Hvilket programmeringssprog er "det bedste"?
Det er en diskussion, som udviklere kan bruge lang tid på.

Ligesom diskussionen om hvilket programmeringssprog, der er det mest populære (der er ikke nødvendigvis en sammenhæng mellem bedst og mest populær).

Men hvordan vurderes hvilket programmeringssprog, der er "bedst"?

Hvilket sprog er bedst til at implementere en algoritme?

En Google-ansat, Robert Hundt, gjorde et forsøg ved at prøve at måle hvilket programmeringssprog, der giver den bedste performance ved implementering af en veldefineret algoritme.

I rapporten "Loop Recognition in C++/Java/Go/Scala" (pdf) sammenlignes performance for implementeringen af en Loop Recognition-algoritme i de fire programmeringssprog C++, Java, Go og Scala.

Den oprindelige test byggede på implementering af algoritmen uden speciel optimering af koden.
 
Efter rapportens forfatter, Robert Hundt, publicerede resultaterne fra testen internt i Google, gik udviklere hos Google i gang med at optimere implementeringen i de enkelte sprog.

C++ er langt det bedste

Efter optimeringen af programmerne i de fire programmeringssprog, er der ingen tvivl i Google-rapportens forfatters sind:

C++ vinder performance-mæssigt.
 
"Med hensyn til performance, så vinder C++ med en stor margin. Det krævede dog også den mest intensive tuning-indsats, hvoraf mange blev udført på et sofistikeringsniveau, som ikke ville være tilgængelige for den gennemsnitlige programmør," hedder det i rapporten.

Java-program ikke optimeret i samme grad som C++

Rapporten blev lagt ud på nettet, og nørd-sitet Slashdot fik øje på den, hvorefter en heftig debat blandt Slashdot-læsere udfoldede sig.

Var C++ virkelig så meget bedre end Java?
 
Formentlig ikke.

Der var nemlig forskel på hvor meget optimering, der blev foretaget af algoritmeimplementeringen i de enkelte sprog.
 
Google-udvikleren Jeremy Manson stod for Java-optimeringen, og på sin blog tager han afstand fra rapportens konklusion.
 
Jeremy Manson påpeger, at han kun gjorde nogle enkelte ting ved Java-koden og ikke optimerede den helt.
 
Afhænger af programmørens kendskab til sproget
Samtidig var den oprindelige implementering i Java skrevet af Robert Hundt, der er nybegynder i Java, mens han har godt kendskab til C++.

Derfor var der fra starten stor forskel på kvaliteten og dermed performance af algoritme-implementeringen i de to sprog.
 
Det ses blandt andet af valg af datastruktur, der har stor indflydelse på, om en algoritme-implementering performer godt eller dårligt. Den slags valg afhænger af udviklerens kendskab og erfaring med programmeringssproget og ikke mindst de tilhørende libraries.

"Ud over de collections-relaterede fixes jeg lavede (som beskrevet i rapporten), benyttede testen sig også af en HashMap(Type, Integer), hvor det blot skulle have gemt en primitiv int som Type; den benyttede også en LinkedList, hvor det burde have været en ArrayDeque," skriver Jeremy Manson blandt andet.

Jeremy Manson mener, at testens konklusion ikke bør være, at "Java er langsomt, men at man kan skrive dårlig kode i ethvert sprog (med undskyldninger til Robert, som er en af de smarteste fyre, men han er ikke Java-programmør)."

Skaden er sket

Den slags forbehold er dog ikke hvad, der bliver rapporteret på diverse it-sites. Som datalogi-professoren Sebastiano Vigna skriver i en kommentar til Jeremy Mansons blog:

"Men hvad, der er slemt - rigtigt, rigtigt slemt - er, at nettet er oversvømmet med it-blogs og -sites, som siger, at 'C++ er klar vinder i Google-sprogtest'.

Det er latterligt. Det er ikke Google, som lavede testen, det er en enkelt Google-ansat. Og testen er meget fejlbehæftet. Og konklusionen er forkert."

Trods kritikken bør du læse rapporten og Jeremy Mansons blog, hvis du er udvikler. Der er masser af guldkorn af hente, når du får hele sammenhængen.

Læs også eventuelt Slashdot-kommentarerne. Der er også et par guldkorn og som altid god nørd-humor.

Læses lige nu

    Annonce

    Netcompany A/S

    Microsoft Operations Engineer

    Københavnsområdet

    Capgemini Danmark A/S

    AI Data Architect

    Københavnsområdet

    Netcompany A/S

    Linux Operations Engineer

    Midtjylland

    Annonceindlæg fra Deloitte

    Teknologi i sig selv forandrer ikke noget:

    AI skal væves ind i kultur og processer for at skabe reel forretningsværdi

    Navnenyt fra it-Danmark

    Genetec har pr. 1. august 2026 ansat Jan Julin som Channel Account Executive. Han skal især beskæftige sig med styrke samarbejdet med partnere og kunder i Danmark, Finland og Baltikum. Han kommer fra en stilling som Senior Business Development Manager hos Dahua Technology. Han har tidligere beskæftiget sig med videoovervågning, adgangskontrol, sikkerhedsteknologi, salg og forretningsudvikling. Nyt job

    Jan Julin

    Genetec

    Sophie Dalsgaard Myhrmann, er pr. 1. september 2026 ansat hos Elbek & Vejrup A/S som Project Manager i Logistik & Produktion. Hun skal især beskæftige sig med projektledelse indenfor logistik og produktion. Hun er nyuddannet cand.it, i IT, kommunikation og Organisation fra Aarhus Univeristet. Nyt job

    Sophie Dalsgaard Myhrmann

    Elbek & Vejrup A/S

    IFS Danmark A/S har pr. 1. september 2026 ansat Gustav Olsen som Business Development Representative. Gustav skal især beskæftige sig med forretningsudvikling & identificering af muligheder med fokus på AI, automatisering og optimering af forretningsprocesser. Gustav kommer fra en stilling som Business Development Specialist hos SAP Danmark A/S. Gustav er uddannet Cand.merc Sales Management. Gustav har tidligere beskæftiget sig med forretningsudvikling og salgsstrategi inden for ERP-teknologi. Nyt job

    Gustav Olsen

    IFS Danmark A/S

    Arctic Wolf Networks har pr. 3. august 2026 ansat Johnny Krogsboll som Head of Sales Engineering for Norden.Med base i Stockholm får han ansvaret for Arctic Wolfs samlede Sales Engineering-organisation i den nordiske region.<br /><br />Johnny Krogsboll skal være med til at udbygge Arctic Wolfs tilstedeværelse i Norden og hjælpe virksomheder og organisationer med at stå stærkere over for et stadig mere komplekst cybertrusselsbillede. Det skal blandt andet ske i tæt samarbejde med Arctic Wolfs vigtigste kanalpartnere i regionen.<br /><br />Gennem sin karriere har Johnny Krogsboll arbejdet med og rådgivet virksomheder hos blandt andre Hewlett-Packard, Trend Micro og Palo Alto Networks med fokus på at skabe konkret værdi af deres teknologiinvesteringer. Nyt job

    Johnny Krogsboll

    Arctic Wolf Networks