Trump forbyder chip-opkøb: Handel skal rulles tilbage

Den amerikanske præsident Donald Trump har nedlagt forbud mod en virksomheds overtagelse af chipaktiver fra forsvarsvirksomheden Emcore.

Artikel top billede

(Foto: The White House)

Donald Trump har endnu engang trukket sikkerhedskortet i forhold til Kina og teknologi.

I en præsidentiel ordre underskrevet fredag har han blokeret det amerikanske virksomhed HieFo Corps overtagelse af chiprelaterede aktiver fra den tidligere børsnoterede forsvarsvirksomhed Emcore, der har base i New Jersey.

"Transaktionen er hermed forbudt," står der i ordren, som Det Hvide Hus har offentliggjort, skriver Reuters.

Den amerikanske præsident begrunder beslutningen med, at HieFo ifølge ham er "kontrolleret af en borger fra Folkerepublikken Kina", og at købet, som blev gennemført i 2024, potentielt kan indebære handlinger, der "truer med at svække USA’s nationale sikkerhed", lyder det.

I ordren pålægger Donald Trump samtidig HieFo at afvikle alle sine rettigheder og ejerandele i Emcores aktiver – uanset placering – inden for 180 dage.

Købte chip-forretning for knap 19 millioner kroner

HieFo, der designer og producerer højeffektive optiske chips, overtog i 2024 Emcores chip-division samt produktionsfaciliteter for indium-fosfid-wafer for cirka 2,92 millioner dollar, svarende til 18,6 millioner kroner.

Emcore var stadig børsnoteret på handelstidspunktet, men gik privat sidste år.

Ifølge tidligere pressemeddelelser blev købet gennemført for at videreføre og udvikle Emcores specialiserede halvlederforretning, skriver mediet.

HieFo blev ifølge Reuters grundlagt af to tidligere Emcore-profiler.

Det drejer sig om Genzao Zhang, der er tidligere vicepræsident for engineering, og Harry Moore, der ifølge sin LinkedIn-profil tidligere har været salgsdirektør i Emcore.

Ingen detaljer om truslen

Den præcise karakter af den nationale sikkerhedstrussel er ikke blevet offentliggjort og fremgår heller ikke af den præsidentielle ordre.

Det amerikanske finansministerium har dog bekræftet, at Det Udenrigsinvesteringsudvalg i USA (CFIUS) har vurderet, at transaktionen indebærer risici af sikkerhedsmæssig karakter.

Dette udvalg har mandat til at screene udenlandske investeringer i amerikanske virksomheder, især inden for sektorer som militær, kritisk infrastruktur eller følsom teknologi.

Hverken HieFo eller Emcore har i skrivende stund kommenteret sagen offentligt.

Læses lige nu

    Event: Årets CISO 2026

    Sikkerhed | Kongens Lyngby

    Årets CISO 2026 hylder de sikkerhedsledere, der skaber robusthed i et sikkerhedslandskab under pres – og som formår at løfte cyber- og informationssikkerhed fra teknisk disciplin til strategisk ledelsesopgave.

    22 oktober 2026 | Gratis deltagelse

    Riskpoint A/S (Riskpoint Solutions Limited)

    Senior Developer

    Københavnsområdet

    Netcompany A/S

    Data Management Consultant

    Københavnsområdet

    Statens IT

    Teknisk stærk IT-konsulent

    Københavnsområdet

    Navnenyt fra it-Danmark

    netIP har pr. 1. juni 2026 ansat Heidi Winther som Supportkonsulent ved netIP's kontor i Herning. Hun kommer fra en stilling som IT-Supporter hos Holstebro Kommune. Nyt job
    Freja Egelund Grønnemose, junior automation developer hos WITRICS A/S, har pr. 16. juni 2026 fuldført uddannelsen diplomingeniør i softwareteknologi (B.Eng Software Technology) på Danmarks Tekniske Universitet - DTU. Færdiggjort uddannelse
    Tinne Schjoldan Gyllich, Director, CX & Services (Customer Adoption) hos TDC Erhverv, er pr. 1. juni 2026 forfremmet til Senior Director, Head of Partnerships. Tinne skal fremover især beskæftige sig med at drive strategiske partnerskaber, styrke økosystemet og skabe vækst gennem partnerbaseret omsætning. Forfremmelse
    Netip A/S har pr. 1. juni 2026 ansat Kristina Svingel Jeppesen som bogholder ved netIP's kontor i Thisted. Hun kommer fra en stilling som Kontorassistent hos DFI Geisler. Nyt job