Mandagens aviser om IT

Servicetjenester fra Navision. Nye pc?er udsender kemikalier. GN Netcom har fremgang med Bluetooth.

Servicetjenester fra Navision

Navision vil tjene penge på andet end softwarelicenser. Det danske softwareselskab, som er ved at blive overtaget af Microsoft, vil levere oplysninger direkte ind i virksomhedernes egne softwaresystemer. Blandt de første partnere er Købmandsstandens Oplysningsbureau, TDC Forlag, Lessor, Oanda og ExpandIT. Senere følger en større bank. Hvis Microsoft-opkøbet går igennem, vil tilbuddet blive udvidet til at også at omfatte de 150.000 kunder hos Great Plains. (Børsen)

Nye pc?er udsender kemikalier

Kontor- og hjemmecomputere udsender en cocktail af kemikalier, der skaber irritation af næse, mund og hals. Især nye computere giver problemer på de danske arbejdspladser, viser en undersøgelse fra Center for Indeklima og Energi ved Danmarks Tekniske Universitet. Ifølge forskningslektor Geo Clausen vurderede 41 procent af de personer, der arbejdede i et forsøgsrum med nye pc?er, at luften var uacceptabel at arbejde i. Han siger, at det ikke lader sig gøre at dokumentere, at folk bliver syge af at arbejde i lokalerne, men at de generelt arbejder mindre effektivt. (Jyllands-Posten)

GN Netcom har fremgang med Bluetooth

GN Netcom har succes med at sælge sine dyreste hovedsæt, der bygger på den trådløse Bluetooth-standard. I dag har kun de dyreste mobiltelefoner Bluetooth, men administrerende direktør Jørn Kildegaard, GN Store Nord, forventer, at teknologien vil sidde i mange flere mobiltelefoner i de kommende år. Indtil i dag har GN Netcoms Bluetooth-hovedsæt til mobiltelefoner kun kunnet købes under Motorola-navnet, men nu sender Netcom produktet på markedet under sit eget varemærke, Jabra. (Jyllands-Posten)

Annonce

Operate Technology A/S

PHP-udvikler til open-source platforme

Københavnsområdet

Paychex Europe

Seniorudvikler til Danløn

Københavnsområdet

Navnenyt fra it-Danmark

Elbek & Vejrup A/S har pr. 15. august 2026 ansat Anne-Sofie Andreasen som Project Manager i Projekt & Service. Hun skal især beskæftige sig med ledelse og koordinering af projekter og serviceopgaver. Hun kommer fra en stilling som konsulent med fokus på digitale løsninger hos XFLow. Hun er uddannet cand.it. i IT, Kommunikation og Organisation. Hun har tidligere beskæftiget sig med analyse, udvikling, test og implementering af løsninger samt udarbejdelse af brugervejledninger. Nyt job

Anne-Sofie Andreasen

Elbek & Vejrup A/S

Softwarevirksomheden Idura, som udvikler løsninger til digital identifikation og autentifikation, har pr. 1. august 2026 ansat Maria Binger, 44 år,  som CFO. Hun skal især beskæftige sig med den finansielle styring i takt med Iduras vækst i Danmark og internationalt med fokus på blandt andet forecasting. Hun kommer fra en stilling som Director Business Finance hos Danelec. Hun er uddannet cand.merc.aud. fra Copenhagen Business School. Hun har tidligere beskæftiget sig med finance hos Agillic, Cobham SATCOM og Saxo Bank. Nyt job

Maria Binger

Softwarevirksomheden Idura, som udvikler løsninger til digital identifikation og autentifikation,

Norriq Danmark A/S har pr. 3. august 2026 ansat Jeppe Lindberg som Developer. Han skal især beskæftige sig med at være med til at analysere, designe og udvikle skræddersyede forretningsløsninger til vores kunder i Business Central. Han kommer fra en stilling som Business Central Developer hos Evexo. Han er uddannet hos Aalborg Universitet- Master's degree, Computer Software Engineering. Nyt job

Jeppe Lindberg

Norriq Danmark A/S