IT-branchen rystet over regeringsforlig

IT-branchen er rystet over regeringens aftale med Dansk Folkeparti om at droppe de statsfinansierede computere til landets folkeskoleelever næste år til fordel for billigere tobak, sodavand og spiritus. Vi er sat tilbage, mener branchen. Til gengæld ser lærerne ikke noget behov for gratis computere.

IT-branchen retter drøje hug mod regeringens aftale med Dansk Folkeparti om at droppe IT-investeringer i folkeskolen for 75 millioner kroner på næste års finanslov.

Pengene skulle være brugt til at udstyre de danske folkeskolelever med hver deres pc.

Men med forliget bliver den investering nu skudt mindst et år. Det sker til fordel for en nedsættelse af afgifterne på spiritus, tobak og sodavand.

Dansk IT chokeret

Dansk IT - tidligere Dansk Dataforening - er chokeret over beslutningen.

- Der er tale om en yderst uheldig omprioritering, som er helt forkert. Der er efter vores opfattelse fortsat et stort behov for at fremme udbredelsen af IT i folkeskolen, og det skader man på denne måde, siger direktør i Dansk IT, Tony Franke.

Han peger på, at det ikke handler om at bare at "hale hardware ud i skolerne". Der er tale om et helhedsbillede, som hardwaren er en del af.

- Det væsentlige er ikke hardwaren. Det væsentlige er, at vi ikke dropper ambitionen om IT i folkeskolen. Det ville da være helt i orden, hvis man havde valgt, at folkeskoleeleverne ikke skulle have en pc hver. Men det er ikke i orden, at man flytter de 75 millioner kroner fra IT i folkeskolen til ældrecheck og andre ting, siger Tony Franke.

IT-Brancheforening ked af beslutningen

Den holdning deles af IT-Brancheforeningen, der ikke er tilfreds med, at IT-branchen med beslutningen går glip af nyinvesteringer for 75 millioner kroner til næste år.

- Vi er kede af beslutningen og havde gerne set, at investeringen havde været med på næste års finanslov, siger direktør Jakob Lyngsø.

Han peger på, at det ikke bare drejer sig om hardware-investeringen på 75 millioner kroner, men også om den medfølgende software, som IT-branchen nu står til at gå glip af.

- Desuden sætter det jo vores børn noget tilbage på IT-siden, siger Jakob Lyngsø.

IT-Brancheforeningen udtrykker dog samtidig forståelse for den politiske beslutningsproces, hvor der som oftest klippes en hæl og hugges en tå under forhandlingerne.

Det har også været nødvendigt i dette års forhandlinger, hvor regeringen primært har satset på at hale aftaler i land med Dansk Folkeparti

- Men det er jo altid ærgerligt, når nogen lover noget, som de ikke kan holde, siger Jakob Lyngsø.

Lærerne: Lige meget med de computere
Mens IT-branchen ærgrer sig, er folkeskolelærerne stort set ligeglade med, at der kommer til at mangle gratis computere i elevernes værelser næste år.

Danmarks Lærerforening er primært bitter over, at folkeskolen med forliget står til at miste 75 millioner kroner på næste års finanslov.

Lærerforeningen går til gengæld ikke så meget op, at eleverne går glip af at få hver deres gratis og statsfinansierede computer.

- Ideen har fra begyndelsen været præget mere af politisk pr end af sund fornuft. Folkeskolen trænger meget mere til nyinvesteringer andre steder. For eksempel til vedligehold af bygninger og nye bøger, siger formand for Danmarks Lærerforening, Anders Bondo Christensen, til Computerworld Online.

Han mener, at der har været alt for stor fokus på udbygningen af IT i de seneste år. Mange af skolerne har nemlig allerede velfungerende computer-øer på skolebiblioteket eller andre steder, og det er som oftest rigeligt til at dække elevernes behov.

- Vi mener, at man nu bliver nødt til at flytte fokus væk fra IT og over til andre områder, der trænger mere, siger Anders Bondo Christensen.

Faldende politisk IT-interesse

I modsætning til lærerne mener Dansk IT, at der er begyndende tegn på, at man fra politisk side er begyndt at miste interessen for IT.

- Vi kan godt frygte, at dette her er udtryk for, at der er meget lidt politisk interesse for IT i regeringen for tiden. Og det har vi det naturligvis slet ikke godt med på nogen måde. Det er helt afgørende, at vi ikke dropper IT-visionerne for folkeskolen, som man i dag ikke med fasthed i stemmen kan sige hører blandt de bedste i verden, siger direktør Tony Franke.

Han vil nu henvende sig til Venstres finanspolitiske ordfører, Kristian Jensen, der tidligere har haft ansvaret for partiets IT-politik samt Venstres uddannelsespolitiske ordfører, Gitte Lillelund Bech.

Annonce

Event: Cyber Security Festival 2026

Sikkerhed | København

Mød Danmarks skrappeste it-sikkerhedseksperter og bliv klar til at planlægge og eksekvere en operationel og effektiv cybersikkerhedsstrategi, når vi åbner dørene for +1.700 it-professionelle. Du kan glæde dig til oplæg fra mere end 80 talere og møde mere end 50 leverandører over to dage.

18 & 19. november 2026 | Gratis deltagelse

Navnenyt fra it-Danmark

EG Danmark A/S har pr. 17. august 2026 ansat Michael Banegas Madsen, 32 år,  som Senior Account Executive. Han skal især beskæftige sig med Ansvar for nysalg og vækst af eksisterende kunder, samt opbygning af kunderelationer på tværs af Jylland og Fyn. Han kommer fra en stilling som Senior Talent Attraction Specialist hos Danske Commodities A/S. Han er uddannet Kandidat i Corporate Communication fra Aarhus BSS. Han har tidligere beskæftiget sig med 6 års erfaring med rekruttering af tech-profiler i bl.a. Danske Commodities. Nyt job

Michael Banegas Madsen

EG Danmark A/S

Norriq Danmark A/S har pr. 1. januar 2026 ansat Allan Kimmer Jensen som Lead Solution Architect. Han skal især beskæftige sig med at sikre vores kunder får en verdensklasse brugeroplevelse gennem stærk frontend-arkitektur og kodekvalitet. Han kommer fra en stilling som Freelance Consultant hos Remmik. Han er uddannet hos Center for Medie og Kommunikation, Roskilde. Nyt job

Allan Kimmer Jensen

Norriq Danmark A/S

Netip A/S har pr. 14. september 2026 ansat Andreas Thorø Møller som Systemkonsulent ved netIP's kontor i Aarhus. Han kommer fra en stilling som Endpoint Consultant hos Fellowmind Denmark A/S. Han er uddannet Datatekniker. Nyt job
Softwarevirksomheden Idura, som udvikler løsninger til digital identifikation og autentifikation, har pr. 1. august 2026 ansat Maria Binger, 44 år,  som CFO. Hun skal især beskæftige sig med den finansielle styring i takt med Iduras vækst i Danmark og internationalt med fokus på blandt andet forecasting. Hun kommer fra en stilling som Director Business Finance hos Danelec. Hun er uddannet cand.merc.aud. fra Copenhagen Business School. Hun har tidligere beskæftiget sig med finance hos Agillic, Cobham SATCOM og Saxo Bank. Nyt job

Maria Binger

Softwarevirksomheden Idura, som udvikler løsninger til digital identifikation og autentifikation,