Fredagens aviser om IT

Danskerne accepterer netbetaling. Lejebolig.dk meldt til politiet. Tiscali: Vi krydser snart målstregen. Job søges på nettet. Splid om kommende dvd-format.

Danskerne accepterer netbetaling

Danskerne er i stigende omfang begyndt at acceptere at betale for visse ydelser på nettet, viser en ny undersøgelse fra Jubii og IDC. Næsten halvdelen af de adspurgte netbrugere siger, at de er villige til at betale for elektroniske ydelser. For to år siden var kun 15 procent af brugerne villige til at tage plastickortet frem. IDC peger på, at de fleste brugere er villige til at betale for kvalitet. (Erhvervsbladet)

Lejebolig.dk meldt til politiet

Boligsiden lejebolig.dk bliver i dag meldt til politiet af Lejernes Landsorganisation (LLO), der mener, at boligsiden overtræder lejelovens forbud mod at give dusør for boligformidling. Det koster nemlig kunderne 599 kroner om året at annoncere samt at få adgang til andre annoncer. LLO mener, at Lejebolig.dk udnytter folk i en desperat situation. Lejebolig.dk tager anmeldelsen med sindsro og frygter ikke et sagsanlæg. (Morgenavisen Jyllands-Posten)

Tiscali: Vi krydser snart målstregen
I det seneste tre år har Tiscali haft et samlet tab på mere end 500 millioner kroner, fyret halvdelen af sine medarbejdere, sagt farvel til den øverste direktør og sat sin mobilforretning til salg. Alligevel siger selskabets økonomidirektør, Jonny Jonasson, at selskabets danske afdeling snart er i mål. Efter rekonstruktion er der 10 procent i overskud på driften før afskrivninger og skat, og budgettet for næste år ser fornuftigt ud, siger han. (Morgenavisen Jyllands-Posten)

Job søges på nettet

De største danske virksomheder kan efterhånden nøjes med at rekruttere nye medarbejdere via nettet. Op til 30.000 potentielle medarbejdere surfer nemlig hver måned ind på nogle af KFX-selskabernes websteder for at undersøge jobmulighederne. Coloplast har 20.000 besøgende hver måned, Nordea har 8.000 og Novo har op til 50.000 besøg hver måned. Langt de fleste af disse klikker sig ind på jobsiderne. (Morgenavisen Jyllands-Posten).

Splid om kommende dvd-format

De førende dvd-producenter er blevet rygende uenige om standarden for den næste generation af dvd, der kommer på gaden om et års tid. Det betyder, at der ikke bliver tale om en global standard, som det i dag er tilfældet for cd'er og dvd'er. 212 elektronikproducenter blev i går enige om at satse på AOD-formatet, der er udviklet af Toshiba og NEC. Overfor dem står en stor gruppe med blandt andre Sony, Hitachi, Sharp, Samsung, Thompson og Matsushita, der i stedet vil satse på Blueray-formatet. AOD-formatet ligger i en normal dvd-skive, der kan rumme fire gange så mange data som de dvd'er, vi kender. En Blueray-skive ligger derimod i en kassette. (Morgenavisen Jyllands-Posten)

Læses lige nu

    Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse

    Nye kollegaer med stærke styringskompetencer til nyoprettet CIO-kontor i IT-staben

    Københavnsområdet

    Netcompany A/S

    Linux Operations Engineer

    Nordjylland

    Politiets Efterretningstjeneste

    PET søger softwareingeniører til Ruslandsområdet

    Københavnsområdet

    Navnenyt fra it-Danmark

    Comsystem A/S har pr. 15. april 2026 ansat Iver Jakobsen som Technical Key Account Manager. Han skal især beskæftige sig med teknisk løsningssalg. Iver Jakobsen har 25 års erfaring fra TelCo-branchen. Han kommer fra en stilling som Key Account Manager hos E.ON Drive ApS. Han har tidligere beskæftiget sig med rådgivning og løsningssalg. Nyt job

    Iver Jakobsen

    Comsystem A/S

    Netip A/S har pr. 1. maj 2026 ansat Michael Schou som Operations Manager ved netIP Aalborg og Aarhus. Han kommer fra en stilling som Senior Director - Head of IT hos BDO. Han har tidligere beskæftiget sig med flere områder indenfor IT-branchen, hvor han bla. også har drevet sin egen IT-virksomhed. Nyt job

    Michael Schou

    Netip A/S

    Pinksky ApS har pr. 1. maj 2026 ansat Dan Toft, 29 år,  som Rådgivende konsulent, Partner. Han skal især beskæftige sig med digitalisering med Microsoftplatformen. Han kommer fra en stilling som Microsoft 365 & SharePoint Specialist hos Evobis ApS. Han er uddannet datamatiker. Han har tidligere beskæftiget sig med Microsoft 365 og SharePoint udvikling. Nyt job

    Dan Toft

    Pinksky ApS

    Lector ApS har pr. 9. juli 2026 ansat Simeon Dimitrov som IT-konsulent i Lectors TeamShare-gruppe. Han skal især beskæftige sig med cloud og infrastruktur samt design og optimering af Lectors infrastruktur og løsninger. Han kommer fra en stilling som DevOps Engineer hos Kraftvaerk. Han har tidligere beskæftiget sig med Azure og onprem infrastruktur, automatisering, implementering og optimering af cloudløsninger. Nyt job

    Simeon Dimitrov

    Lector ApS