Fængsler dropper IT-indkøb for millioner

Sparekrav kan tvinge Kriminalforsorgen til at droppe planlagte IT-indkøb for op mod 21 millioner kroner til næste år. Kriminalforsorgen trøster sig med, at den netop er blevet færdig med at indføre nye og moderne systemer. Alligevel rammes forsorgens IT-visioner hårdt.

Hårde sparekrav fra staten kan tvinge Direktoratet for Kriminalforsorgen til at droppe ellers planlagte IT-indkøb for 21 millioner kroner til næste år.

Kriminalforsorgen skal spare175 millioner kroner på fængselsvæsenet mod 90 millioner kroner i år.

Det kommer blandt andet til at gå ud over de IT-investeringer, som forsorgen har planlagt.

- Vi bliver simpelthen nødt til at lukke helt for al indkøb af hardware og software til næste år, ligesom vi bliver nødt til at hive proppen ud af en række af de IT-projekter, som vi ellers har sat i gang, siger vicedirektør i Kriminalforsorgen, Ole Hansen, til Computerworld Online.

Hele budgettet gennemtrevlet
Kriminalforsorgen vil foruden nedskæringen på 21 millioner kroner på IT-budgettet også skære 60 millioner kroner fra vedligeholdelseskontoen til fængslerne samt omkring 25 millioner på personalesiden.

- Vi har været gennem hele budgettet og vurderede, at IT var et af de områder, hvor store besparelser ikke ville få helt katastrofale konsekvenser. Selv om det selvfølgelig er uhensigtsmæssigt, at vi med tiden vil stå med utidssvarende udstyr, siger Ole Hansen.

Kriminalforsorgen har hidtil udskiftet sine pc'er hvert fjerde år. Sparekravet betyder, at en del af pc'erne risikerer at blive seks år gamle, inden de udskiftes. Det vil i givet fald få konsekvenser for indkøbet af nyt software, der som oftest er tilrettet nye maskiner med flere hestekræfter.

Kriminalforsorgen vil desuden omgående droppe det planlagte indkøb af Office XP til alle sine pc'er.

- Der er ingen tvivl om, at det her vil kunne mærkes, og at mange ting vil gå væsentligt ned i omdrejninger. Det er rigtigt mange penge på vores i forvejen rigeligt trimmede IT-budget, siger Kriminalforsorgens IT-chef, Lars Vinther.

Farvel til store projekter

Sparerunden vil i givet fald også tvinge Direktoratet for Kriminalforsorgen til at trække proppen ud på forskellige større IT-projekter.

Blandt andet dropper forsorgen et nyt system, der skulle gøre kontante penge overflødige i fængslerne, ligesom opgraderingen af et stort produktions- og lagerstyringssystem bliver sat på vågeblus.

Også forsorgens kommende ledelsesinformationssystem, som i øjeblikket er i EU-udbud, kan i givet fald komme til at indgå i overvejelserne.

- Det er svært at overskue konsekvenserne, før beløbet er endeligt bestemt. Men det er i hvert fald sikkert, at vi ikke når at sætte de ting i gang, som vi havde planlagt, siger Lars Vinther.

Nåede at bruge penge

Vicedirektør Ole Hansen trøster sig omvendt med, at Kriminalforsorgen i de seneste år har nået at bruge en del penge på nyt IT.

Det er sket i forbindelse med den aftale, som blev indgået ved finanslovsforliget i efteråret 1998 mellem SR-regeringen, V, K, CD og KrF.

Aftalen betød, at Kriminalforsorgen dengang fik 200 millioner kroner til ny IT. Beløbet skulle blandt andet effektivisere og bidrage til en mere effektiv styring af hele fængselsvæsenet.

Derfor er Kriminalforsorgen godt med, når det handler om IT, mener Ole Hansen.

- Vi har brugt rigtigt mange penge på IT og har i dag fået banket et godt system op. Vi har fået et nyt klientsystem med central registrering, og vi har fået nyt økonomistyringssystem (Navision Stat, red), siger han.

Ole Hansen peger på, at besparelsen på IT-siden derfor ikke hører i den "tunge" ende af registret, selv om det er mange penge, det drejer sig om.

- Vi har allerede gennemført de mest centrale udskiftninger, og man kan sige, at det primært er vedligeholdelsen, som besparelserne går ud over, siger han.

Annonce

Københavns Universitet

Platform Engineer

Københavnsområdet

Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse

Teknisk Projektleder til Forsvarets data- og AI-projekter

Københavnsområdet

Annonceindlæg fra itavis

AI er en stresstest af virksomhedernes digitale fundament

Brug af AI afslører de svagheder, virksomheder allerede har opbygget gennem års cloud-transformation, nye SaaS-løsninger og fragmenterede sikkerhedssystemer.

Navnenyt fra it-Danmark

Elbek & Vejrup A/S har pr. 1. august 2026 ansat Nathalie Kajberg Knudsen som Supportkonsulent i Evita/Forsyning. Hun skal især beskæftige sig med support af Evita/Forsyning samt bidrage til videreudviklingen af supportsetup på Evita og Appia. Hun kommer fra en stilling som support indenfor Kundeadministration og Afregning hos KMD Easy Energy. Hun har tidligere beskæftiget sig med kørselskoordinering og kørselsledelse hos FKS Slamson og Godik. Nyt job

Nathalie Kajberg Knudsen

Elbek & Vejrup A/S

Netip A/S har pr. 1. september 2026 ansat Michelle Sørensen som Operation Coordinator ved netIP's kontor i Hernng. Hun kommer fra en stilling som Koordinator hos Norlys koncernen. Nyt job

Michelle Sørensen

Netip A/S

Netip A/S har pr. 1. august 2026 ansat Thomas B. Steffensen som Seniorkonsulent ved netIP's kontor i Thisted. Han kommer fra en stilling som Senior IT/OT Network Consultant hos Frontmatec. Nyt job
Softwarevirksomheden Idura, som udvikler løsninger til digital identifikation og autentifikation, har pr. 1. august 2026 ansat Maria Binger, 44 år,  som CFO. Hun skal især beskæftige sig med den finansielle styring i takt med Iduras vækst i Danmark og internationalt med fokus på blandt andet forecasting. Hun kommer fra en stilling som Director Business Finance hos Danelec. Hun er uddannet cand.merc.aud. fra Copenhagen Business School. Hun har tidligere beskæftiget sig med finance hos Agillic, Cobham SATCOM og Saxo Bank. Nyt job

Maria Binger

Softwarevirksomheden Idura, som udvikler løsninger til digital identifikation og autentifikation,