Hvert andet IT-varemærke vil dø

Den nuværende krise vil tvinge IT-virksomhederne til at lukke for halvdelen af alle varemærker i løbet af de kommende to år, mener analysebureauet Gartner. Branchen bør erkende, at det for altid er slut med himmelstræbende vækstrater.

Halvdelen af alle verdens varemærker inden for teknologi vil udgå, mange af dem fordi virksomheder lukker. Det vil ske i løbet af de næste to år, hvis krisen i branchen fortsætter på det nuværende niveau.

Det mener analysebureauet Gartner, der ikke lægger skjul på, at krisen er hård og ser ud til at vare ved, skriver IDG News Service.

- 50 procent af alle varemærker i teknologisektoren vil forsvinde inden for de næste to år, siger Gartners administrerende direktør, Michael Fleisher.

Kommer aldrig igen

Han understreger, at IT-industrien først og fremmest har brug for at vaske blåret ud af øjnene.

Industrien vil aldrig vende tilbage til de fantastiske opgangstider med formidable vækstrater og enormt forbrug, mener han.

- For mig at se er historien om tilbagekomsten af den gode økonomi en af de mest åndssvage, der er i omløb netop nu, siger Michael Fleisher.

Han peger på, at IT-branchen først og fremmest er nødt til at stille sig tilfreds med langt mindre end i halvfemserne. Forventningerne til fremtiden skal drosles ned.

- IT-industrien bliver tvunget til at acceptere en vækstrate på 10 procent i takt med, at branchen bliver normaliseret. Vi kommer næppe til at se vækstrater på 25 procent, som industrien ellers har været vant til i de seneste 10 år, siger Michael Fleisher.

Bør udnytte nedturen

Han råder virksomhederne til at udnytte nedturen til at omstille deres forretningsstrategier.

- Vent ikke på, at den amerikanske økonomi kommer på fode igen. Fokuser på jeres bedste kunder og på at skære jeres omkostninger. Find midlerne til små investeringer, som kan danne grundlag for fremtidig vækst, lyder hans kontante råd.

Den nuværende krise har skabt gunstige forhold for købere på IT-markedet, og det bør slutbrugerne udnytte, mener Gartner. Overkapaciteten på markedet giver mange organisationer mulighed for bedre kontraktvilkår i de næste par år.

Slå til nu

Det gælder om at slå til nu, for der kan gå lang tid, inden kunderne igen får tilsvarende gunstige vilkår, mener Gartners topchef.

- Vær ikke tilbageholdende med at underskrive gunstige flerårige kontrakter. IT-industrien er inde i en konsolideringsfase. Den nuværende overkapacitet har skabt køber-marked og derfor sidder slutbrugerne i førersædet, siger Michael Fleisher.

Han er overbevist om, at de kaotiske tilstande i IT-branchen - hvor nedskæringer og konkurser hører til dagens orden - vil fortsætte i det næste års tid.

- Der er ikke udsigt til at teknologisektorens nedtur vender over en bred kam i løbet af 2003, siger han.

Annonce

Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse

Analytiker til Security Operations Center ved Cyberdivisionen

Københavnsområdet

BEC Financial Technologies

Business Continuity Manager - Business Impact & Criticality

Region Sjælland

Københavns Universitet

Platform Engineer

Københavnsområdet

Navnenyt fra it-Danmark

Sophie Dalsgaard Myhrmann, er pr. 1. september 2026 ansat hos Elbek & Vejrup A/S som Project Manager i Logistik & Produktion. Hun skal især beskæftige sig med projektledelse indenfor logistik og produktion. Hun er nyuddannet cand.it, i IT, kommunikation og Organisation fra Aarhus Univeristet. Nyt job

Sophie Dalsgaard Myhrmann

Elbek & Vejrup A/S

IFS Danmark A/S har pr. 1. september 2026 ansat Gustav Olsen som Business Development Representative. Gustav skal især beskæftige sig med forretningsudvikling & identificering af muligheder med fokus på AI, automatisering og optimering af forretningsprocesser. Gustav kommer fra en stilling som Business Development Specialist hos SAP Danmark A/S. Gustav er uddannet Cand.merc Sales Management. Gustav har tidligere beskæftiget sig med forretningsudvikling og salgsstrategi inden for ERP-teknologi. Nyt job

Gustav Olsen

IFS Danmark A/S

Softwarevirksomheden Idura, som udvikler løsninger til digital identifikation og autentifikation, har pr. 1. september 2026 ansat Alfredo Paladino, 32 år,  som Account Manager for det danske marked. Han skal især beskæftige sig med salg af Iduras MitID- og signaturløsninger i Danmark. Han kommer fra en stilling som Head of Business Development hos Goodwings. Han er uddannet kandidat i e-business. Han har tidligere beskæftiget sig med at opbygge Goodwings' kommercielle funktion og lede et internationalt BDR-team på 12 personer. Nyt job

Alfredo Paladino

Softwarevirksomheden Idura, som udvikler løsninger til digital identifikation og autentifikation,

Arctic Wolfs Network har pr. 1. september 2026 ansat Victor Dohlmann som Sales Director for Nordics. Nyt job

Victor Dohlmann

Arctic Wolfs Network