150 personer har i disse uger fået ødelagt enhver illusion om anonymitet på nettet, da der dumpede girokort fra Antipiratgruppen på mellem 1.000 og 100.000 kroner ind ad brevsprækken. Girokort, som personerne skal betale, fordi de har gjort ophavsretsbeskyttet materiale tilgængeligt på nettet.
Antipiratgruppen har sporet de 150 brugere af fildelingstjenesterne Kazaa og eDonkey, fordi gruppen har fem til seks personer til at sidde og dagligt overvåge danskernes brug af internet.
Det møder kritik fra blandt andet Forbrugerrådet, som mener, at der er tale om en krænkelse af internetbrugerne.
- Vi prøver ikke at forsvare ulovlig piratkopiering, men vi forstår godt, at nogle brugere føler sig krænket af det her, siger jurist Anette Høyrup og fortsætter:
- Vi har kigget på det og konstateret, at der åbenbart ikke er noget ulovligt i det, der er gjort. Men det ændrer ikke på, at vi er skeptiske over for metoden. Hvis det bliver standard, skal vi fremover give information til brugerne om, at de bliver sporet.
Anmeldt overvågning
Antipiratgruppen har anmeldt overvågningen til Datatilsynet. Den anmeldelse, som Datatilsynet har vist til Computerworld Online, er dog sendt af Multimedieforeningen og drejer sig kun om computerspil og ikke film eller musik.
Retsplejelovens kapitel 74 om beslaglæggelse og edition
§ 804, stk. 1. Som led i efterforskningen af en lovovertrædelse, der er undergivet offentlig påtale, kan der meddeles en person, der ikke er mistænkt, pålæg om at forevise eller udlevere genstande (edition), hvis der er grund til at antage, at en genstand, som den pågældende har rådighed over, kan tjene som bevis, bør konfiskeres eller ved lovovertrædelsen er fravendt nogen, som kan kræve den tilbage. § 805, stk. 1. Beslaglæggelse må ikke foretages, og pålæg om edition må ikke meddeles, såfremt indgrebet står i misforhold til sagens betydning og det tab eller den ulempe, som indgrebet kan antages at medføre. § 806, stk. 1. Afgørelse om beslaglæggelse og om pålæg om edition træffes efter politiets begæring. Begæring om beslaglæggelse til sikring af erstatningskrav kan tillige fremsættes af forurettede. |
TDC Internet er et af tre teleselskaber, som er blevet tvunget til at udlevere navne og adresse på nogle af sine kunder til Antipiratgruppen på baggrund af dommerkendelser.
Markedsdirektør Martin Lippert mener, at Antipiratgruppens overvågning må føre til en principiel diskussion og i yderste konsekvens lovændringer.
- På den ene side har vi den holdning, at foregår der kriminalitet på nettet, så vil vi gerne hjælpe til med opklaringen. Problemet er, at man overvåger en lang række brugere og så piller dem ud, der har begået noget ulovligt. At internet er et åbent system, gør ikke, at man bare kan rende rundt og overvåge alle, mener Martin Lippert.
Forkert måde at gribe det an på
Martin Lippert understreger, at der er i det konkrete tilfælde er tale om ulovligheder, og at der selvfølgelig skal slås ned på det.
- Jeg kan godt forstå Antipiratgruppen. Der foregår ulovlige ting, og der skal nye våben til at gribe det an. Jeg synes bare, de gør det på en forkert måde, siger Martin Lippert.
TDC har nogle få betroede medarbejdere, som er clearet til at håndtere dommerkendelser, og Martin Lippert har således ikke set de papirer, TDC har modtaget fra Antipiratgruppen. Alligevel er han utryg ved, at der foregår en generel overvågning af TDC?s kunder.
- Set fra vores synspunkt er den konkrete sag meget ligefrem. Antipiratgruppen har dommerkendelser, og vi bidrager selvfølgelig med opklaringen. Men vi vil gerne diskutere, hvad man kan tillade sig på et åbent netværk som internettet, og hvilken anonymitet man har krav på som internetbruger, siger han.
Dommerkendelserne til at få udleveret navne og adresser fra 150 kunder hos TDC Internet, Tiscali og Orange har Antipiratgruppen fået ved at gøre brug af Retsplejelovens bestemmelser om edition, den juridiske term for fremlæggelse af dokumenter.