Test: Her får du lyd, så englene synger - det eneste du skal gøre nu, er at overveje prisen

Bowers & Wilkins’ flagskib af en hovedtelefon, PX8, er nu efter flere år kommet i en version 2 og er på mange måder en fantastisk hovedtelefon, der balancerer mellem at være et best-buy til puristen, men for kostbar til dig, der sætter baren lidt lavere.

Artikel top billede

Der er lige så meget bling som god lyd i engelske Bowers & Wilkins PX8 S2, der er firmaets topmodel. (Foto: Peter Hyldahl / Computerworld)

Det er altid kedeligt at tale om penge, men når der skal investeres i elektronik, er markedet så kompetitivt, at det er nødvendigt at have med i ligningen.

B&W’s PX8 S2 har præcis det dilemma, da de på mange måder er et billigere alternativ til B&O’s fremragende H100 til omkring dobbelt pris, men samtidig vil mange af os stille os mere end tilfredse med Sennheisers HDB 630, der koster 3.990 kroner. PX8 S2 skal du slippe 5.499 kroner for at være ejermand af.

Begge konkurrenter kan du læse om på link herunder.

Komfortabel elegance

Sammenligningen med billigere og mere kostbare konkurrenter kommer jeg tilbage til, for PX8 S2 er reelt bare en lækker hovedtelefon.

Af en over-ear-model er de ret flade i det og helt lukkede, så selv uden ANC slået til lukker de meget lyd ude.

De sidder tæt, og materialer både på hovedbøjle og ørekopper opleves let hårde, men aldrig ubehagelige.

Du er dog aldrig i tvivl om, at du har en hovedtelefon på, men de bliver omvendt heller ikke varme, som nogle meget bløde varianter kan have tendens til.

Samtidig sidder de godt ind til hovedet – de falder ikke lige af – og er lette at smide ned om nakken. Hovedbøjlen er nem at justere i størrelse og beholder sin form, når du tager dem af og på – som de også bør gøre.

Betjeningen er let med knapper i bunden af hver ørekop – intet unormalt her.

De har en batteritid på op til 30 timer med ANC slået til, og det er de tæt på at holde. Du kan dog ikke bruge dem uden strøm – for eksempel med et hovedtelefonkabel tilsluttet.

Selvom de sidder fint ind til hovedet, er de heller ikke beregnet til eller gode til sport.

ANC med finesse

ANC-delen kan justeres med en knap på siden, og det gør den ret fint uden at interferere voldsomt med musikken. Men slår du det helt fra, kan du alt andet lige godt høre, at musikken er mere åben og klar i lyden.

Der er hele otte mikrofoner til at styre ANC og opkald, og der tilsluttes via Bluetooth 5.3.

Der kan overføres musik tabsfrit og op til 24-bit plus en hel masse andet. Lad os bare understrege, at alle sejl er sat til, for at du kan tilslutte denne hovedtelefon med lyd af første klasse, hvis din telefon eller anden kilde tillader det.

Lyd med detaljerne i orden

Der er da også al mulig grund til at fodre PX8 S2 med høj kvalitet, da lydbilledet er fremragende. Ganske enkelt.

Der er en dyb bas, fyldig mellemtone og veldefineret diskant, samtidig med at du får fint med detaljer i alle frekvenser.

Den er ikke så letflydende og musikalsk som den førnævnte H100 fra Struer, men har en lidt mere fyldig sound.

I forhold til Sennheiser-konkurrenten leverer PX8 S2 så afgjort et større og mere imponerende lydbillede – også et, du bedre kan lytte til i timevis uden at blive træt.

Der er kort sagt ikke så meget at være ked af lydmæssigt og er at regne blandt de bedre i den klasse, de skal sammenlignes med.

Jeg finder dem lidt for ”hi-fi-agtige”. Med det mener jeg, at den førnævnte letflydende gengivelse, du opnår fra B&O H100 eller andre top-hovedtelefoner, mangler, men det er samtidig et særkende for B&W, som også gælder deres højttalere.

Står midt mellem to stærke konkurrenter

Engelske B&W har begået en attraktiv hovedtelefon, der på mange måder er sine penge værd.

Der er ingen tvivl om den høje klasse, men prisen er også lidt vanskelig at retfærdiggøre.

Bevares, den er et billigere alternativ til B&O H100 med næsten lige så meget prestige, hvis det betyder noget, når kreditkortet skal frem.

Men der er heller ikke langt ”ned” til Sennheiser HDB 630, der har flere kompromiser og et andet lydbillede, men som alt andet lige giver overordentlig god lyd til pengene.

Derfor kan jeg kun give en karakter lige over middel, selvom PX8 S2 på mange måder er en top-hovedtelefon, som du så afgjort bør prøve, hvis du er i markedet. Men lyt også lige på de førnævnte konkurrenter eller lignende, før du gør dit valg.

Læses lige nu

    Annonce

    Navnenyt fra it-Danmark

    Genetec har pr. 1. august 2026 ansat Jan Julin som Channel Account Executive. Han skal især beskæftige sig med styrke samarbejdet med partnere og kunder i Danmark, Finland og Baltikum. Han kommer fra en stilling som Senior Business Development Manager hos Dahua Technology. Han har tidligere beskæftiget sig med videoovervågning, adgangskontrol, sikkerhedsteknologi, salg og forretningsudvikling. Nyt job

    Jan Julin

    Genetec

    Norriq Danmark A/S har pr. 1. april 2026 ansat Sascha Trebbien Klinggaard som Lead Consultant. Hun skal især beskæftige sig med at facilitere tæt partnerskab og strategisk behovsafdækning hos vores kunder. Hun kommer fra en stilling som Senior Business Analytics Consultant hos Twoday Kapacity. Hun er uddannet hos Copenhagen Business School og har en Master's degree,Finance & Strategic Management 2014 - 2016. Nyt job

    Sascha Trebbien Klinggaard

    Norriq Danmark A/S

    Dansk AM Hub har pr. 1. november 2026 ansat Rasmus Pedersen som Chief Digital Officer. Rasmus skal især beskæftige sig med fokusudviddelse fra additive manufacturing til produktinnovation gennem AI, automatisering og andre nye teknologier. Rasmus er uddannet maskiningeniør med speciale i produktudvikling og med ph.d. i udvikling af modulære produktplatforme. Rasmus har tidligere beskæftiget sig med transformation og digitalisering i værdikæden fra produktudvikling til produktion. Nyt job

    Rasmus Pedersen

    Dansk AM Hub

    Arctic Wolf Networks har pr. 3. august 2026 ansat Johnny Krogsboll som Head of Sales Engineering for Norden.Med base i Stockholm får han ansvaret for Arctic Wolfs samlede Sales Engineering-organisation i den nordiske region.<br /><br />Johnny Krogsboll skal være med til at udbygge Arctic Wolfs tilstedeværelse i Norden og hjælpe virksomheder og organisationer med at stå stærkere over for et stadig mere komplekst cybertrusselsbillede. Det skal blandt andet ske i tæt samarbejde med Arctic Wolfs vigtigste kanalpartnere i regionen.<br /><br />Gennem sin karriere har Johnny Krogsboll arbejdet med og rådgivet virksomheder hos blandt andre Hewlett-Packard, Trend Micro og Palo Alto Networks med fokus på at skabe konkret værdi af deres teknologiinvesteringer. Nyt job

    Johnny Krogsboll

    Arctic Wolf Networks