Dengang for få år siden, da IT-festen lystigt bragede derudaf, båret af svimlende aktiekurver, handlede det om at komme hurtigst muligt med ud på dansegulvet. Og var man nyudklækket datamatikerspire var der såmænd også en del bejlere.
Men siden er festen forstummet. Nu oplever mange nyuddannede datamatikere at blive bænkevarmere i månedsvis. Der er meget længere mellem bejlerne. Og der skal mere til at fremstå attraktiv.
Derfor vælger næsten hver femte af de nye datamatikere nu at investere yderligere nogle år i uddannelse, typisk datalogi-studiet på universiteterne.
Det viser en ny opgørelse, som de 17 datamatikerskoler i Danmark har foretaget blandt de studerende, der blev færdige som datamatikere i henholdsvis november 2001 og april 2002.
I alt 141 personer oplyser, at de er gået i gang med en videregående uddannelse oven i datamatikeruddannelsen. Dermed har de valgt en anden og måske mindre nedslående strategi end de 280 datamatikere fra de seneste to hold, der er arbejdsløse.
Datamatikere kan på hovedparten af universiteterne få godskrevet en stor del af deres uddannelse, så de ikke behøver at starte helt forfra og læse i fem år for at blive eksempelvis datalog.
Arbejdsløshed skaber uddannelseslyst
Afdelingsleder på Tietgenskolen i Odense, Jørn Vesterdal, har indsamlet data om, hvordan det går de nyuddannede datamatikere.
- Vi oplever en stigende interesse for at bygge videre på datamatikeruddannelsen. Det skyldes nok usikkerheden inden for IT-branchen; jo højere uddannelse, jo bedre står man på arbejdsmarkedet, siger Jørn Vesterdal.
Han noterer sig, at datamatikerne dermed gør, som både Undervisningsministeriet og IT-branchen efterlyser.
Jørn Vesterdal gætter på, at mange af datamatikerne ville have valgt at starte i job med det samme, hvis perspektiverne havde set mere lysegrønne ud på jobmarkedet.
Men dermed ikke sagt, at de nødvendigvis ville droppe enhver tanke om videreuddannelse. De ville formentlig blot vælge at videreuddanne sig på deltid på diplom- eller masteruddannelser, mener Jørn Vesterdal.
Indtil videre har 53 procent af de to kuld datamatikere fundet IT-relevant arbejde. Jørn Vesterdal forventer dog - baseret på sin erfaringer med området - at det på sigt kun vil være ti procent af datamatikerne, der ikke finder sig et job.
Afmatningen både i IT-branchen og andre brancher betyder dog, at vejen til et job er blevet længere.
Flertallet vælger fagforening
En af de sejlivede myter om IT-folket manes desuden i jorden i skolernes opgørelse. At være medlem af en fagforening er ikke spor sjældent blandt datamatikere.
De 1062 svar fra dimittenderne viser, at 40 procent har meldt sig ind i Prosa, 35 procent har valgt et medlemskab hos HK SamData, og de resterende 25 procent er enten medlem af andre fagforbund eller har valgt ikke at være fagligt organiseret.
Relevant link:
Horsens Handelsskole har på sit websted en oversigt over, hvor og hvornår skolens datamatikerdimittender får job.
