Den nyudnævnte topchef for den skandaleramte telegigant WorldCom, Michael Capellas, risikerer at blive tvunget til at reducere sin kommende gigant-løn betragteligt.
Den repræsentant for det amerikanske finanstilsyn, der undersøger WorldComs betalingsstandsning, betegner nemlig det beløb, der hidtil har været i spil som Capellas løn, som "overordentligt umådeholdent".
Den tidligere Compaq-chef tiltrådte som bestyrelsesformand og administrerende direktør for WorldCom midt i november.
Millioner og atter millioner
Michael Capellas har siden været i forhandlinger med selskabet, der har tilbudt ham en tiltrædelsesbonus på 15 millioner kroner, en årsløn på 11 millioner og en bonuscheck på 11 millioner. Hertil kommer WorldCom-aktier for 133 millioner kroner.
Det er især aktierne, som Richard Breeden ? tidligere formand for det amerikanske finanstilsyn og nu udnævnt til at overvåge WorldCom ? er utilfreds med.
Han finder det grådigt og umådeholdt, at Capellas er blevet stillet aktier for over 130 millioner kroner i udsigt, når WorldComs betalingsstandsning en dag når sin afslutning.
Selv om flere førende headhuntere erklærer, at lønnen er på niveau med andre af amerikansk erhvervslivs top-pinger, har Richard Breedens protester nu fået WorldCom til at frafalde et tilbud om aktieoptioner for 59 millioner kroner samt en ikke-garanteret engangsbonus på 88 millioner kroner til Michael Capellas.
Venter til vandene har lagt sig
I stedet vil WorldCom nu vente med at vurdere størrelsen på den aktie-option, som Michael Capellas skal have, til WorldCom er kommet ud af sin betalingsstandsning.
Det ventes, at Michael Capellas lønforhold vil være forhandlet på plads og godkendt af de amerikanske myndigheder i begyndelsen af næste uge.
WorldCom tynges af en gigantisk gæld på 300 milliarder kroner og gik i juli i betalingsstandsning.
Telegiganten var i sommers en del af den skandale, der rystede amerikansk erhvervsliv, efter at flere førende selskaber havde indrømmet, at de havde pyntet og pumpet deres regnskaber for milliarder. For WorldComs vedkommende handler det om mindst 68 milliarder kroner.
