Danske IT-arbejdsgivere skal investere i efteruddannelse af sine medarbejdere frem for i import af billige IT-folk fra udlandet. Eller risikerer vi løntrykkeri og stigende arbejdsløshed på området.
Sådan lyder advarslen fra Thomas Adelskov, Socialdemokraternes IT-ordfører.
Han reagerer på Computerworld Onlines artikel om jobkort-ordningen, der blev indført for at hjælpe IT-arbejdsgivere med at løse flaskehalsproblemer.
Hidtidig praksis viser nemlig, at Udlændingestyrelsen giver virksomheder lov til at hente IT-arbejdskraft hertil, selv om de udenlandske IT-folk i mange tilfælde får markant lavere løn end deres danske kolleger.
Kritiske spørgsmål til Haarder
En dansk IT-arbejdsgiver har eksempelvis importeret en softwareingeniør med otte års videregående IT-uddannelse til 7.723 kroner efter skat om måneden samt dækning af hans boligudgifter.
Derfor vil Thomas Adelskov nu stille en række kritiske spørgsmål til integrationsminister Bertel Haarder om, hvorvidt ordningen rent faktisk administreres efter reglerne og intentionen.
- Det kunne jo tyde på, at kontrollen omkring reglerne er noget lemfældig, hvis man kan åbne op for arbejdskraft, der kan trykke på lønnen på områder, hvor der er tilstrækkeligt med dansk arbejdskraft - og arbejdsløshed, siger Thomas Adelskov til Computerworld Online.
Hans parti, Socialdemokraterne, var ikke med til at vedtage den ændring af Udlændingeloven, som jobkort-ordningen er en del af. Men han understreger, at "det jo ikke meningen med jobkort-ordningen, at den skal virke løntrykkende på det danske IT-arbejdsmarked."
Uheldige konsekvenser for danske medarbejdere
Thomas Adelskov frygter også, at løndumping via jobkort-ordningen kan føre til, at danske IT-folks efteruddannelse forsømmes.
- Det kan få meget uheldige konsekvenser for både IT-ledigheden og IT-uddannelsesniveauet. For det vil være helt uinteressant for arbejdsgiveren at stille et par månedslønninger til rådighed til efteruddannelse, hvis han kan hente kompetencen til den halve pris i udlandet, siger IT-ordføreren.
Thomas Adelskov understreger, at han ikke finder noget forkert i selve det at gøre brug af udenlandsk arbejdskraft. Men han fastholder, at jobkort-ordningen er møntet på højtuddannede specialister, der ikke kan skaffes tilstrækkeligt mange af her til lands.
§20 spørgsmål til ministeren for flygtninge, indvandrere og integration
Spørgsmål:
Hvilke tiltag vil ministeren iværksætte for at sikre, at jobkort-ordningen ikke bliver brugt til at importere billig arbejdskraft udefra, som kan fungere som løntrykkere på områder, hvor der er dansk arbejdsløshed.
Begrundelse:
Spørgeren er bekymret for, om jobkort-ordningen bliver misbrugt til at importere IT-folk uden særlige kvalifikationer, som kan arbejde til en lavere løn end danske IT-folk. Jobkort-ordningen blev indført for at
forhindre flaskehalse og gøre det muligt for danske virksomheder at ansætte folk udefra, der havde særlige kompetencer, som man ikke kunne finde i Danmark.
Jobkortordningen skal ikke medføre, at arbejdsgivere importerer udenlandsk arbejdskraft, der arbejder til en lavere løn, mens danskere med præcis de samme kvalifikationer går arbejdsløse. Hvis det er korrekt, at jobkort-ordningen bliver misbrugt, betyder det både højere arbejdsløshed i en branche, hvor arbejdsløsheden i forvejen er høj, og risiko for løntrykkeri.
Spørgeren er især bekymret over oplysninger i en artikel i Computerworld Online fra den 14. februar 2003, hvor man kan læse, at der bliver importeret IT-folk uden anden uddannelse end en studentereksamen, og at de kvalificerede folk, der kommer til Danmark på jobkortordningen nogen gange bliver groft underbetalt.
Spørgeren er endvidere utilfreds med oplysninger fra samme artikel, der siger at Udlændingestyrelsen blåstempler IT-ansættelser på vilkår, der ligger langt under, hvad der er normalt på det danske arbejdsmarked.
