Teknologirådets open source-arbejdsgruppe afviser blankt analysehuset IDC's administrerende direktør, Per Andersen, der i skarpe vendinger kritiserer gruppens rapport om open source i den digitale forvaltning.
Arbejdsgruppen - der består af fire IT-eksperter fra en række højere læreanstalter - mener, at Per Andersen skyder forbi målet i hele grundlaget for sin kritik.
Arbejdsgruppen betegner det blandt andet som "overraskende" at Per Andersen kritiserer gruppen for at have anvendt to udenlandske rapporter, der sammenligner Unix, Linux og Windows 2000.
Rapporterne er sponsoreret af open source-producenterne Red Hat og IBM, hvilket ifølge Per Andersen ikke gør analyserne utroværdige, men dog betyder, at alle aspekter ikke bliver taget med.
Denne kritik overrasker arbejdsgruppen.
- Vi var helt på det rene med, at begge undersøgelser var sponserede, men vi gik ud fra, at de to konsulentfirmaer ikke ville sætte deres renomé over styr ved at offentliggøre undersøgelser, der ikke metodisk og datamæssigt er i orden, skriver arbejdsgruppen til Per Andersen.
- Gælder det så også sponserede undersøgelser fra IDC? Er der kvalitetsforskel på IDC's sponserede analyser og de selvfinansierede, spørger arbejdsgruppen retorisk.
Holder sig til opdraget
I svaret understreger arbejdsgruppen, som den tidligere har gjort, at open source-rapporten er skrevet ud af fra det opdrag, der på forhånd var blevet udstukket af Teknologirådets bestyrelse.
Gruppen undrer sig desuden over, at Per Andersen flere gange kritiserer gruppens behandling af kompabilitets-problemer mellem open source-software og Microsoft-software.
- Under dette punkt overser du fuldstændigt, at en af vore primære anbefalinger er en strategi, der sikrer en åben standard, skriver gruppen.
Per Andersen vil nu gå til Videnskabsminister Helge Sander (V) med sin kritik af rapporten. I den forbindelse arbejder Teknologirådets arbejdsgruppe nu på en mere detaljeret besvarelse.
Arbejdsgruppen består af Jan Birk, IT-chef, AMU-Center København, Jens Hørlück, lektor, Institut for Økonomi, Århus Universitet, Niels Jørgensen, lektor, Institut for Datalogi, RUC, Mogens Kühn Pedersen, professor, Institut for Informatik, Handelshøjskolen i København.
Relevant link
http://www.idc.dk/viewpoints/19_02_Teknologi.htm " target="_new">Per Andersens åbne brev til forfatterne af open source-rapporten.
Arbejdsgruppens rapport "Open source software - i den digitale forvaltning" (pdf)
2003-03-20
Kære Per Andersen.
Vedr. din mail af 14 februar med kritik af Teknologirådets rapport om open source.
Vi har valgt at svare med en generel kommentar. Såfremt du skriver til Ministeren vil vi sende vore detaljerede kommentarer til din ministerhenvendelse til ministeren.
Teknologirådets arbejdsgrupper udarbejder rapporter med udgangspunkt i det kommisorium og den ressourceramme, som Teknologirådets bestyrelse fastsætter.
Arbejdsgruppen har udarbejdet rapporten efter disse retningslinier og har adskillige gange undervejs prioriteret arbejdsindsatsen herefter.
Derfor bygger rapporten på offentliggjorte kilder og i begrænset omfang på egne eksempler.
Vi er helt enige i, at det kunne være godt for alle parter med en grundig empirisk analyse af økonomien i danske offentlige institutioners anvendelse af IT og ser frem til, at nogen er villig til at finansiere en sådan analyse.
Overordnet kommentar til din kritik
Kapitel 6 drejer sig om infrastruktur software og refererer 2 udenlandske rapporter vedr. sammenligning mellem UNIX, Linux og Windows 2000. Vi baserede vores analyse på disse rapporter, dels fordi vi ikke kendte til andre offentligt tilgængelige brede empiriske undersøgelser på det tidspunkt. Dels fordi begge undersøgelser kom fra velrenomerede konsulentfirmaer. Og endelig at vi, som anført ovenfor, ikke havde muligheder for at lave en selvstændig undersøgelse.
Vi var helt på det rene med, at begge undersøgelser var sponserede; men vi gik ud fra, at de to konsulentfirmaer ikke ville sætte deres renomé over styr ved at offentliggøre undersøgelser, der ikke metodisk og datamæssigt var i orden.
Derfor overrasker det os, når du skriver: For det første må man gøre sig klart, at der er tale om sponsorerede analyser (af henholdsvis Redhat og IBM), og mens dette ikke gør analyserne utroværdige, betyder det dog, at der ikke er tale om en omfattende analyse, der dækker alle aspekter af emnet.
Gælder det også sponserede undersøgelser fra IDC? Er der kvalitetsforskel på IDC?s sponserede analyser og de selvfinansierede?
Når det drejer sig om Open source på PC?er fandt vi ingen tilsvarende undersøgelser og kapitel 5 er derfor udelukkende baseret på de få eksempler, vi kunne finde i Danmark.
Som anført i indledningen til kapitel 5: "Beregninger over omkostninger til open source software i forhold til leverandørejet software bør tage udgangspunkt i konkrete forhold; men samtidigt vil enhver realistisk kalkule med udgangspunkt i en konkret installation have mange specifikke elementer, der gør det umuligt at generalisere."
Derfor har vi ikke anvendt tal fra eksemplerne i kapitel 5 i de samfundsøkonomiske beregninger.
Metode og arbejdsform
Arbejdsgruppen finder det relevant, at diskussionen tages med udgangspunkt i, at samtlige mellemregninger og forudsætninger er lagt frem i rapporten.
Vi kunne ønske, at de 2 rapporter, vi har lagt til grund for beregningerne i kapitel 6 var tilsvarende åbne i beskrivelse af metode og datagrundlag. Vi diskuterede for knap et år siden, om vi kunne tillade os at bruge rapporterne uden at kende tilstrækkeligt til metoder og datagrundlag, men vi valgte at bruge rapporterne i mangel af muligheder for selv at lave en analyse.
Du anvender i din kritik IDC?s seneste White Paper, hvor omkostninger til Win2000 og Linux sammenlignes. Vi har de samme problemer med den rapport som med de andre: Der er ikke offentliggjort tilstrækkeligt vedr. metode og datagrundlag.
Generelt om kompatibilitet og åbne standarder
I din mail indgår adskillige gange kritik af vores behandling af kompatibilitetsproblemer.
Vi diskuterer gentagne gange problemerne med kompatibilitet og er helt enige i, at det er et kernepunkt i vurderingen af Open Source på PC. Løsning af kompatibilitetsproblemet er afgørende for, at Microsoft kan få konkurrence. Derfor har vi gjort relativt meget ud af dette problem.
Du bør i den forbindelse være opmærksom på, at det ikke er de 4 forfattere, der konkluderer i kapitel 5. Vi refererer de tre forvaltninger, der har arbejdet med problemet.
Under dette punkt overser du fuldstændigt, at en af vore primære anbefalinger er en strategi, der sikrer en åben standard for dokumentudveksling.
På side 6 i indledningen til anbefalingerne står der:
"Fælles beslutninger er nødvendige for at indføre åbne standarder, hvilket er en væsentlig forudsætning for, at der i højere grad kan etableres en konkurrencesituation, hvor anvendelse af open source er en af mulighederne."
Vi foreslår således ikke, at det offentlige skal lære at leve med Microsofts formater; men skal gøre sig uafhængige af dem.
Svar på et enkelt kritikpunkt:
Vi har intetsteds beregnet samfundsøkonomiske besparelser. Ordet ?besparelser? findes ikke i kapitel 8. Vi har beregnet det økonomiske råderum som forskellen mellem to mulige renlivede alternativer, hvori samtlige offentlige administrative PC?er er udstyret med enten open source software eller Microsoft software. I dette råderum indgår 900 mill. i forskel i licensomkostninger.
En beregning af mulig besparelse må tage udgangspunkt i de konkrete udgiftsforhold i den danske offentlige sektor Os bekendt findes der ingen oversigt over de offentlige IT udgifter på et så detaljeret niveau, at konkrete besparelser kan beregnes. En sådan beregning vil således kræve en selvstændig undersøgelse som nævnt i indledningen.
Det er således ikke relevant at sammenligne forrige års omsætning af software på det danske marked med et beregnet råderum mellem to rene alternativer om fire år. Det samme kan siges om sammenligningen med Microsofts omsætning for 2001.
Det fremgår af rapportens tabel, at de 900 mill. kr.. fremkommer som ud fra to antagelser:
1) Der findes 450.000 administrative PC?er i Danmark (Ingen kendte det korrekte tal, da vi skrev rapporten og begrundelsen for dette tal kan ses i afsnit 8.2.1 i rapporten). Så vidt vi er orienteret er Videnskabsministeriet i gang med en opgørelse, der kan give os alle et bedre bud på antallet af PC?er i den offentlige sektor.
2) Vi antager, at hver af disse har MS-Windows plus MS-office mm. og at al software er anskaffet under Microsofts nugældende licensregler (efter aug. 2002). Vores bud på licensomkostningerne er baseret på kendskab til tilbud fra Microsofts leverandører, dels til det fiktive eksempel i Kapitel 5, dels til Århus Amt og til en række andre offentlige installationer. Herudfra fastsatte vi licensomkostningerne til 2000 kr. pr. år. pr. PC.
Vi ville meget gerne have brugt SKI aftalens priser som udgangspunkt fordi Microsoft vurderer, at 90-95 procent af alt offentligt indkøb af Microsoft software foretages under SKI aftalen (j.f. bilag 3, hvis ordlyd er godkendt af Microsoft).
Vi spurgte SKI og Microsoft om vi måtte bruge SKI aftalens priser; men fik nej til offentliggørelse fra den ene af partnerne.
I øvrigt tager sammenligningen med Microsofts omsætning ikke højde for
- At Microsoft ikke sælger direkte til offentlige købere, men via forhandlere, der formentlig har en avance.
- At Microsofts årsregnskab for 2001 ikke afspejler den stigning i omsætning, som ændringen af licensreglerne har medført jf. Microsofts kvartalsindberetninger til United States Securities And Exchange Commission.
Med venlig hilsen
Jan Birk
Jens Hørlück
Niels Jørgensen
Mogens Kühn Pedersen
