Kuldsejlede WorldCom på ret køl igen

Det kriseramte telekæmpe WorldCom kom ud af januar med et driftsoverskud på en milliard kroner. Det tyder på, at selskabet er på rette vej efter sidste års betalingsstandsning, fyringsrunder og kæmpegæld.

Den kriseramte telegigant WorldCom er ved at komme på ret køl igen.

Selskabet meddeler, at det kom ud af januar med et driftsoverskud på godt en milliard kroner.

Det er en væsentligt forbedring i forhold til december, hvor WorldCom måtte indkassere et underskud på fire milliarder kroner.

Omstrukturering kaster af sig

Det forbedrede resultat for januar er et direkte resultat af den omorganisering af selskabet, som blev iværksat, straks efter WorldCom sidste år gik i betalingsstandsning.

Betalingsstandsningen kom, efter det blev afsløret, at selskabet, der hører blandt de største teleselskaber i USA, havde pumpet sine regnskaber for mere end 60 milliarder kroner.

Worldcom tynges nu af en gæld på 300 milliarder kroner og søgte i juli sidste år ly for sine kreditorer under den amerikanske konkurslovs paragraf 11, der minder om en dansk betalingsstandsning.

Worldcom har også et stykke vej endnu, inden selskabet kan blive en god forretning. Selv om der nu er overskud på driften, så lider selskabet også under enorme afskrivninger.

For to uger siden bebudede Worldcom de største nedskrivninger, noget selskab nogensinde har foretaget. 554 milliarder kroner barberer selskabet af sin goodwill og værdien af netværket. Tilsammenligning var hele det danske statsbudget sidste år på 416 milliarder kroner.

Drastisk fald

WorldCom skal på grund af betalingsstandsningen indrapportere sine månedelige resultater til de amerikanske myndigheder.Her hedder det, at selskabets omstrukturerings-omkostninger i januar var faldet til 260 millioner kroner fra hele 3,5 milliarder kroner i december.

Det store fald skyldes, at WorldCom har opsagt en lang række uprofitable kontrakter. Det har kostet store engangsbeløb i bod, som selskabet nu har betalt.

WorldComs administrerende direktør, den forhenværende Compaq-chef Michael Capellas, har længe arbejdet målrettet på at luge kraftigt ud i alle divisioner og kontrakter, der ikke er profitable.

Michael Cappellas satser på at kunne bringe WorldCom ud af sin betalingsstandsning inden årets udgang.

Annonce

Annonceindlæg fra itavis

AI er en stresstest af virksomhedernes digitale fundament

Brug af AI afslører de svagheder, virksomheder allerede har opbygget gennem års cloud-transformation, nye SaaS-løsninger og fragmenterede sikkerhedssystemer.

Navnenyt fra it-Danmark

Fellowmind Denmark A/S har pr. 1. september 2026 ansat Morten Jakobi som Business Unit Director. Han skal især beskæftige sig med at samle og udvikle Fellowminds forretning inden for Managed Services, Cloud Infrastructure & Security. Han kommer fra en stilling som Chief Executive Officer hos Inventio.it A/S. Han har tidligere beskæftiget sig med Ledelse og udvikling af Managed Services, serviceforretninger og transformation i Norden og Benelux. Nyt job

Morten Jakobi

Fellowmind Denmark A/S

Sophie Dalsgaard Myhrmann, er pr. 1. september 2026 ansat hos Elbek & Vejrup A/S som Project Manager i Logistik & Produktion. Hun skal især beskæftige sig med projektledelse indenfor logistik og produktion. Hun er nyuddannet cand.it, i IT, kommunikation og Organisation fra Aarhus Univeristet. Nyt job

Sophie Dalsgaard Myhrmann

Elbek & Vejrup A/S

Netip A/S har pr. 1. august 2026 ansat Thomas B. Steffensen som Seniorkonsulent ved netIP's kontor i Thisted. Han kommer fra en stilling som Senior IT/OT Network Consultant hos Frontmatec. Nyt job
Norriq Danmark A/S har pr. 1. april 2026 ansat Sascha Trebbien Klinggaard som Lead Consultant. Hun skal især beskæftige sig med at facilitere tæt partnerskab og strategisk behovsafdækning hos vores kunder. Hun kommer fra en stilling som Senior Business Analytics Consultant hos Twoday Kapacity. Hun er uddannet hos Copenhagen Business School og har en Master's degree,Finance & Strategic Management 2014 - 2016. Nyt job

Sascha Trebbien Klinggaard

Norriq Danmark A/S